Senest opdateret 06.10.2010
  FORSIDE | ANNONCE-PRISER | LOPPEMARKED | KONTAKT | OM BOGØ TIDENDE | FORENINGER | OM BOGØ









ÅRSKALENDER GENERALFORSAML. MV.




  Bogø Kirke

Onsdag den 6. oktober kl. 16.30
Fyraftensgudstjeneste

Søndag den 17. oktober kl. 10.30
Højmesse

Hjemmeside





Algade 84, Vordingborg



Tlf. 55814210











menukortet marrangementer tv2east




Børnepasning tilbydes

Ring til Olivia Stæhr
Servering / afrydning / opvask
har ligeledes interesse

30 26 55 89 / 55 89 33 90








Mel.: Menuetten fra Elverhøj

Til barnedåb og fødselsdag
til brud og konfirmander
en sang det skal de alle ha’
fra mor og far og tanter
men synes du den er lidt svær
og fantasien svigter
så ringer du til Hanne Stæhr
for hun er den der digter

55 89 33 90
hannebstaehr@hotmail.com



Bogø Lokalråds arbejdsgruppe 2010-2014

John Konggard Hansen

Højdedraget 52
4793 Bogø By
2578 0665 / 3252 0665
j.h.vinnyder@gmail.com

Flemming Nielsen
Mosedalen 36
4793 Bogø By
2562 4341
mosedalen@gmail.com

Johnny Jensen
Ålborgvej 8
4793 Bogø By
5121 8366
johnnyogsus@mail.tele.dk

Jesper Heien
Bogø Hovedgade 126
4793 Bogø By
6122 2969
Nicole-jesper@it.dk

Benny Knudsen
Smedestræde 8
4793 Bogø By
5589 4145
knudsen@engers.dk

Mai-Brit Klog
Stenkildevej 1
4793 Bogø By
6168 4402 / 5589 4402 mklog@forum.dk




Foto: Jørgen Stæhr
Økologi på Farø Vad
Af Jørgen Stæhr 06.10.2010
Under anden verdenskrig gik livets gang på Bogø stort set lige så fredfyldt for sig som det altid havde gjort.

På Farø Vad boede Ejvind Christoffersen: Han ernærede sig og sin familie som fisker, og har muligvis mærket visse begrænsninger i udøvelsen af sit erhverv, eller også har han blot søgt at udvide sine indtægtsmuligheder. I hvert fald anlagde han i 1943 - midt under krigen, samtidig med at vore germanske naboer udkæmpede historiens største kampvognsslag ved Kursk i Rusland, hvor de for øvrigt fik ørerne i maskinen – i al stilfærdighed en frugtplantage i Bogøs nordlige ende.

Efterhånden som de mange træer groede til, kom frugten til at udgøre et værdifuldt supplement til familiens indtægter. Den driftige Ejvind solgte nogle af æblerne på torvet, og resten ved i sin bil at køre fra hus til hus og faldbyde dem sammen med de fisk han fangede.

Gennem alle de år han ejede plantagen blev den drevet konventionelt, hvilket vil sige at træerne blev sprøjtet godt og grundigt med både dette og hint for at holde ukrudt, svamp og utøj nede, så der blev mest muligt at plukke.

Siden Yasin og fru Lise for tre år siden overtog plantagen har de drevet den økologisk. Ukrudtet er blevet bekæmpet mekanisk. Der er i den forløbne tid ikke blevet sprøjtet med grimme ting og sager, og de har nu fået statens papir på at de er en økologisk drevet bedrift. De sundhedsbevidste kunder kan glæde sig over dette og med sindsro gnaske sunde æbler og slubre tilsvarende herlig most i sig fra de statskontrollerede træer.












Johannes Mathias Christiansen - fra Mias samling
Mias Gemmer
Bogø-søfolk
Af Mia Gerdrup 06.10.2010
Fra Navigatørernes håndbog

Johannes Mathias Christiansen blev født på Bogø den 22. juni 1876 i det der nu kaldes Skipperhuset, Bogø Hovedgade 145 a og b. Han var søn af Rasmus Christiansen og Maren Margrethe Rasmusdatter. Han var gift to gange; første gang med Anne Arandine Silmann (død 1915) og i 1919 giftede han sig med Christine Nielsen fra Bogø.

Johannes Mathias Christiansen stod til søs 1891 med skibet "Fox" og videre på andre danske sejlskibe i tre år. I 1895 var han til orlogs med krydserkorvetten "Fyen" til Vest-Indien. I en periode på seks år sejlede han med engelske og tyske sejl- og dampskibe. I 1900 begyndte han på Navigationsskolen på Bogø, og bestod styrmandseksamen i 1901. Han blev ansat som styrmand i rederiet Hecksher og Søn og var her i 14 år. 1915 blev han fører af rederiet Chr. Jensens S/S "Generalkonsul Elissejff". Han strandede i 1916 på Vestkysten af Skotland. Han blev herefter ansat i A.P.Møller på S/S "Peter Mærsk". Han gik i land 1918 og blev bestyrer af Elektricitetsværket på Bogø. Her slutter beretningen om Johannes i Navigatørernes Håndbog.Marianne Meyer har deponeret oplysninger om Johannes til Bogø Lokalhistoriske arkiv, bl.a. avisnotits med Johannes' nekrolog:
 
"Fhv. Elektricitetsværksbestyrer J.M.Christiansen er lørdag den 10. oktober 1953 afgået ved døden efter et kort sygeleje på Amtssygehuset i Stege, 77 år gammel." Videre står: "Christiansen var en meget afholdt mand og havde flere tillidshverv, således var han kasserer i "Julens Glæde" i over 20 år, Revisor i Bogø Sygekasse og Bogø Sejlsportsforeningen i mange år. Han bortgang er et stort savn for familien; og Bogø har mistet en af sine største sømandsskikkelser.
Foruden hustruen efterlader Christiansen sig fire børn, en datter gift med overlærer Kirby Hansen Hillerød - tidligere lærer på Bogø Kostskole. En datter g.m. Styrmand Erik Meyer, Hongkong. En søn som er elektriker, gift og bor i Sverige samt en søn af første ægteskab, styrmand Albert Christiansen, Svendborg."
 
Om Begravelsen skriver avisen: "Johannes Christiansen blev begravet under stor deltagelse fra Bogø's smukt pyntede kirke, hvor der var mange smukke kranse, signerede bl.a. fra Sognerådet, Aldersrenteforeningen samt familien. Sømandsforeningen og Sygekassens faner var mødt ved begravelsen. Sognepræst Thøgersen talte ud fra "Lyksalig, hver sjæl, som har guds Fred" og sagde, at mennesket håber på guds fred. Kisten blev båret ud til sidste vers af "Så rejser vi til vort fædreland". Ved en efterfølgende mindefest på Kroen talte Svigersønnen fra Hillerød og ligeledes frisørmester Viktor Hansen, Bogø."
Johannes Christiansens gravsten kan endnu ses på Bogø Kirkegård.




Opvarmning før start - foto Jesper Heien
Kartoffelløbet
Af Jesper Heien 06.10.2010
Starten gik kl. 10.00, søndag den 3. oktober til Bogøs årlige kartoffelløb. Vi startede med en god gang fælles opvarmning på fodboldplænen foran vores klublokale i Bogø Idrætsforening, håndteret af Alis og Lars Graversen fra Bogø IF Gå- og løbeafdeling, tak. Starten gik; 106 deltagere, børn og mænd og kvinder i alle aldre, var spændte på løbets 5 km og 10 km ruter, en enkelt kvinde fra Bogø, (Helle Pedersen) tog kampen op med stave, de 10 km i en super flot tid, sejt.
De var der fra alle vores naboklubber, Nørre Alslev, Møn, Nyråd, Mern, Jyderup og helt fra Næstved af, H.G. og Karrebæk løbeklub. Tusind tak til alle klubber for det store fremmøde.
Vejret var lidt hårdt, men alle kom igennem i flotte tider, nogle lidt hårdere ramt end andre, på grund af kuperet landskab (bjerge) og lidt meget hård vind, som vi også kan have, her på vores dejlige lysegrønne ø, Bogø. Vi kalder det alle sammen ”bonus”. Nogle af løberne havde medbragt egne kartofler (se billede) god tænkt. (se alle billeder på hjemmesiden).
Det var flotte tider som alle løb i (se listen her), men 5 km, mand, Jan Thomsen, H.G løb. i tiden 18.32, kvinde, 5 km Marianne Frandsen, Nyråd løbeklub i tiden 25.05 og 10 km, mand, Frank Løvendahl, ASKS i tiden 34.41 og 10 km kvinde, Vivian Schjødt, Nyråd løbeklub i tiden 49.29 min; og 10 km stavgang, kvinde, Helle Pedersen Bogø i tiden 1.19.29 min. Det kan alle klassevindere godt være stolte af. Flot.
Vi havde i klubben fået indsamlet en masse fine og flotte gaver fra vores lokale erhvervsdrivende her på øen: Havne Cafeen, Bogø grill og Pizzeria, Tinas Binderi, Bogø Kro. Udover det, havde IF forsikring og Bon Gout, taske butik fra Stege, Sportsmaster Seiffert Sport fra Næstved, Danske Bank og Vordingborg Bank leveret mange flotte ting, som blev delt imellem alle, som deltog i dette løb.
Vi ville ikke kunnet have lavet dette løb, uden vores storsponsorer: Møns Bank, Cafe Stalden, Barfod skilte, Øernes Bilsyn, Bogø Bilcenter, Jupiter Group OK Benzin og sidst, men ikke mindst vores Dagli’Brugsen (Ulrik), som altid sponsorerer vand og frugt til alle vores løb og arrangementer her i klubben. Stor tak til alle for de fine pengebeløb, så vi nu i klubben har start- og målbannere til alle vores løb fremover.
Vi i Bogø IF Gå- og løbeafdeling, glæder os til at se jer alle sammen igen næste år. Spred rygtet til alle, at vi godt kan her på Bogø, afholde et godt løb, hvem ved måske kan vi lave et ½-maraton næste år - hvad folket ønsker, det skal de få!!, vend gerne tilbage os på vores hjemmeside.
Tusind tak for indsatsen til alle klubbens medlemmer, for den store del, at de gjorde dette løb, til en stor succes, og ligeledes vil vi glæde os til at lave løbet igen næste år. 2011. Tak til alle som deltog i løbet, vi håber meget, at I alle syntes det var sjovt, at være med, det gælder nemlig om, at have det sjovt altid, især når man dyrker idræt, det er vores filosofi her i klubben, alle skal kunne være med, hele tiden.
Med venlig Løbe & Gang-hilsen Fra Jesper Heien, en meget stolt formand - en ø i bevægelse.




Fra lørdagszumba - foto: Sylvia Leonhardt
Zumba!
Af Sylvia Leonhardt 06.10.2010
Fra Arilds tid - hvem denne Arild så end er (og når man så sætter sig for at finde ud af hvem Arild var, så finder man ud af, at Arild ikke er en person, men menes at stamme fra det olddanske areld der er sammensat af de oldnordiske ord ar (begyndelse, fordum, tidlig) og alda (en form af ordet old) – nå, men så altså fra den der gang for længe, længe siden har mennesket dyrket gymnastik. Gymnastikkens udvikling indeholder både pædagogiske, sundhedsmæssige og oplevelsesmæssige aspekter. Gymnastiske øvelser er kendt tilbage til egyptiske vægbilleder fra 3. årtusinde f.Kr. og fra græsk og romersk oldtid og der var i høj grad tale om øvelser der trænede såvel krop som karakter og var knyttet til idræt og kappestrid.

Ud af oplysningstidens tanker om det borgerlige individs frigørelse, voksede den moderne gymnastik frem over hele Europa fra overgangen mellem 1700 og 1800-tallet. En af periodens filosoffer, Jean-Jacques Rousseau anbefalede fx en ny opdragelse, hvori hærdning gennem leg og fysisk aktivitet skulle være et supplement til den boglige opdragelse. Noget der banede vejen for at gymnastik blev en del af skolens fagkreds i Danmark allerede fra 1814.

Siden da har gymnastik udviklet sig over jazzballet, aerobics og videre til galanetics og pilates og vi er nu nået til noget som jeg personligt endelig kan forholde mig til: ZUMBA. Vi har her at gøre med en form for dans inspireret af den traditionelle salsa-, samba- og merenguemusik kombineret med latinamerikanske rytmer. Sydamerikaneren Alberto ”Beto” Perez har fundet frem til disse dansetrin og over hele verden elsker folk i alle aldre og begge køn denne form for fitness.

Zumba Fitness er takket være dynamiske Dunia Dunlop også nået her til Bogø IF’s gymnastikafdeling; og der må da være tale om en dundrende success når man foreløbigt har måttet oprette to hold og er på vej med et tredje med ca. 20 deltagere på hvert. Udover de to onsdagshold, som nu er lukket for videre tilmelding, og det nye tirsdagshold (starter efter efterårsferien kl. 20.00 – hør nærmere ved at kontakte gymnastikkens forkvinde Helle. Se fanebladet foreninger ovenfor) er der også planlagt lørdagszumba. Første gang var i lørdags, og hvornår de næste seancer finder sted, vil kunne læses i ”Det sker på Bogø”. Næste gang er lørdag den 6. november kl. 10.00 i hallen.

Hvis jeg lige må have lov til at vende tilbage til det der ”jeg kan forholde mig til” så har det noget at gøre med, at jeg har prøvet flere former for gymnastik, mest, naturligvis for at genfinde fordums veltrænede krop mens jeg har lidt. Men med zumba følger: god musik, man kan møde op i det tøj man har lyst til, man kan gøre det så godt man kan uden at nogen peger fingre eller griner af andre end sig selv eller Helles festlige bemærkninger; og så er tale om dans. Det er nogle finurlige trin, som kræver en hvis motorik, men som sagt, man gør bare sit bedste og har det sjovt. Helt spontant grines der og klappes hver gang man er kommet igennem en sang/dans. Jeg kan varmt anbefale det.










Klik på annoncerne for at besøge firmaernes hjemmesider



Bogø netop nu
Klik på billederne for at se dem større

Bogø netop nu
Svampe i Østerskov – foto Heinrich Dick-Nielsen
Bogø netop nu
Halloween – foto Hanne Stæhr
Bogø netop nu
Galleri Frejas – foto Jørgen Stæhr
Bogø netop nu
Pigeoner – foto Jørgen Stæhr
  Bogø netop nu
Kartoffelløbet er skudt i gang – foto Jesper Heien
Bogø netop nu
Fra Kartoffelløbet – foto Jesper Heien
Bogø netop nu
Pindsvin sover rævesøvn – foto Allan Tjørnemark
Bogø netop nu
Svampe i Østerskov – foto Heinrich Dick-Nielsen




Bogø IF Gymnastik informerer

Så er det endelig lykkedes at finde instruktører til vores forældre/barn hold. Det et Jacob Hansen (far til Sofie) og Mette Petersen (mor til William) som har taget udfordringen op, og vil stå for holdet i resten af sæsonen. Vi starter mandag d. 25.10.2010 kl. 1600 i gymnastiksalen på Skovvangen.
Men det er ikke det hele, vores ZUMBA hold er næsten ved at gå i knæ pga. de mange deltagere, så vi prøver lykken og starter nu også et hold tirsdag aften. Første gang er tirsdag d. 26.10.201 kl. 2000 .
Det er ikke nødvendigt at tilmelde sig på forhånd, bare møde op den første gang.
Vel mødt
Bogø IF Gymnastik







Bogbus


Bogbussen kører ikke i efterårsferien og kommer derfor ikke til Bogø onsdag den 20 oktober.









Lokalhistorisk Forening


Lørdag den 9.10.2010 er der åbent hus i Bogø Lokalhistoriske forening. Arrangementet finder sted i sognegården i tidsrummet kl. 14.00 til kl. 17.00. Vi byder på en kop kaffe med kage.
Vi inviterer medlemmer og andre interesserede på besøg, - og meget gerne medbringende billeder, dokumenter, kort, skrifter, bøger – ja, alt muligt, der kan være med til at beskrive historien om vores dejlige ø, Bogø.
Vi vil gerne se billeder af huse, gårde, fester, steder, udsigter og fotos af personer her fra øen.
Husk, at selv det mest ubetydelig billede er en brik af vores historie.
Vi vil også meget gerne have lov til at kopiere billederne, således at de kan indgå i vores arkiv, til glæde for andre. Vi har mulighed for straks at kopiere, så man kan få sine ejendele med hjem igen.
Skulle nogen ønske at skænke billeder, dokumenter og lignende til arkivet, så siger vi mange tak.







Cafè og Restaurant Stalden
Bed & Breakfast
V/Kirsten Wilkki


Hougårdsbanke 5, 4793 Bogø
Tlf. 55 89 47 05
E-mail:wilkki@mail.dk
www.staldenscafe.dk









Æblemost

Få dine æbler presset til dejlig æblemost, eller lån kværn og presser.
Lars 55 89 46 17







Halver dit varmeforbrug

Med Panasonic varmepumpe til dit sommerhus.
Pris inkl. moms og opsætning til lovlig installation kr. 14.200

www.filtenborgel.dk













Dagli’Brugsens tilbudsavis















Med tilladelse fra Storm P Museet




Nyhedsbrev
Hvis du gerne vil modtage vores ugentlige nyhedsbrev, så skriv din E-mail-adresse i feltet nedenfor og klik på "tilmeld".

 

menukortet arrangementer julebuffet