Senest opdateret 23.1.2013
  FORSIDE | ANNONCE-PRISER | KONTAKT | OM BOGØ TIDENDE | FORENINGER | OM BOGØ









  Bogø kirke

Søndag den 27. januar kl. 10.30
Højmesse.

Hjemmeside





Algade 84, Vordingborg



Tlf. 55814210




























Bogbussen

Hver onsdag:
Skovvangen 16.45 - 17.35
Brugsen 17.40 - 18.45

Læs mere her









Bogø Lokalråd 2010-2014

John Konggard Hansen
Højdedraget 52
4793 Bogø By
2578 0665 / 3252 0665
j.h.vinnyder@gmail.com

Johnny Jensen
Ålborgvej 8
4793 Bogø By
5121 8366
johnnyogsus@mail.tele.dk

Benny Knudsen
Smedestræde 8
4793 Bogø By
5589 4145
knudsen@engers.dk

Mai-Brit Klog
Stenkildevej 1
4793 Bogø By
6168 4402 / 5589 4402
sklog@dlgtele.dk

Niels Reeh
Vestergade 10
tlf:32556001
mobil:29920264
nreeh@hum.ku.dk


Foto: Jørgen Stæhr
Pamperfest
Af Jørgen Stæhr 23.1.2013
Overskriften tyder nærmest på et umådeholdent gilde blandt korrupte toppolitikere eller fagforeningsfolk, men i det foreliggende tilfælde var der såmænd blot tale om noget så fredsommeligt som den årlige fest idrætsforeningens ledere indbydes til, hvor de kan spise et par stykker lækkert smørrebrød fra Café Stalden samt tilhørende drikkevarer, som de med god samvittighed kan nyde. At kalde det en pamperfest er selvfølgelig dybt ironisk al den stund at det er den eneste betaling alle disse mennesker får til gengæld for endnu et års frivilligt arbejde til gavn for deres medmennesker. Da alle kendte alle gik snakken lystigt, og pludselig havde klokken passeret midnat. Tiden går hurtigt i godt selskab.



Foto: Mia Gerdrup
Mias Gemmer
Rasmus Stæhrs Dagbog maj-juni 1806
Af Mia Gerdrup 23.1.2013
Maj måned begynder, og Rasmus Stæhr er fortsat involveret i sin svigermor Anne Marie Rasmusdatter Stub's og Hemming Raae's separation. Den 1. maj drager RS til Bogø, for at være behjælpelig med at dele deres indbo, idet svigermoderen skal fraflytte.
Dagen efter rejser drengen Hans Christensen sin tjeneste på Farø, og der afregnes med 12 Rdl. Istedet ankommer Lars Wulf fra Bogø for at gå i dagleje.
Dagen efter er der besøg på Farø, det er Ane Dorthea's søster Margrethe og hendes mand Christoffer, - Christoffer er Møller ved Øverup Mølle ved Tingsted, og RS følger dem videre til Møn, hvor de formentlig skal besøge den tredje søster, der er møllerkone på Møn.
Klokkere Hr. Clausen kommer til Farø, for at blive sejlet ud til et skib, hvormed han kan komme videre til Fyn.
Den 5. RS store jolle skal igen repareres og RS hidkalder Lars Jyde og Anders fra Bogø for at udføre arbejdet. Samme dag er RS og hustruen på Bogø, anledningen er at RS søster Lisabeth skal barsle.
Den 8. er Lars Jyde og Anders færdig med at tætne den store Jolle. De tager nu fat på den lille ege Jolle, der skal have repareret kølen.
I disse dage har RS desuden travlt med at sejle til Sydsjælland, da der skal hentes tømmer til bygningen af svigermoderens nye bolig.
Den 15. er RS på Bogø for at gå i kirke, men benytter tillige lejligheden til at få den sorte hoppe bedækket af præstens hingst.
RS har leveret korn til Møller Kok på Møn og får det leveret, idet møllerkonen - Ane Dorthea søster - kommer med det og bliver et par dage.
Den 18. er RS hustru på Bogø, og er gudmoder til Wilckens yngste søn. RS støder senere til selskabet og deltager i middagen.
Dagen efter er RS på Bogø for at tilse svigermoderen, Anne Marie Rasmusdatter Stubs, nybyggeri.
Alt imens alt dette foregår, er der gang i arbejdet med jorden.
Daglejeren Lars Wulf graven i haven, og hjælper efterfølgende andre med at grave grøfter. Lars Wulf er færdig med sit arbejde den 19. og rejser hjem til Bogø.
3 unavngivne mænd hentes fra Sydsjælland også til at grave grøfter, og Rasmus Stæhr fortsætter med at plante tyske pile.
Og ikke mindst er man igang med at pløje, harve og tromle på markerne. Og efterfølgende så diverse kornsorter.
Den 1.juni er RS på Bogø for at hjælpe sin svigermor med at skrive brev til hendes fraseparerede mand, - desværre berettes der intet om hvad brevet indeholder.
Den 8. har naboens hustru sin kirkegang, og RS og hustruen deltager i kirkegangsgildet.
RS har ærinde til Stege, og tager afsted og benytter lejligheden til at besøge og overnatte hos svogeren Hans Kok både på ud- og hjemvejen. Hans Kok benytter lejligheden til at lån 6 Rdl af RS.
Den 11. trækker det op til torden, og RS håber på at der efterfølgende kommer regn. Han skynder sig derfor med at tilså nogle markstykker med kløver. Samme dag sætter kvinder kål i haven.
Den ventede regn kommer ikke i den mængde, så RS noterer, at man må ud og vande de nyplantede tyske pile.
RS fortsætter også sit arbejde med at forberedre bygningerne på gården, der lægges nyt tag af byghalm på hesteloen. Der bliver hentet tang på stranden til rygningen.
Den 15. juni sejler RS til Stubbekøbing for at handle på vegne af sin svigermoder. Han indkøber 200 mursten for 2Rdl og 100 tagsten for 16 mark.
Den 17. juni er det bagedag på gården.
Den 18. bliver der udgravet ler på stranden, og alle de udvendige vægge - både gamle og nye - på gården bliver gået efter og repareret.
Man går også igang med at køre gødning ud på markerne, - dels hvad der ligger ved gården, men også at fordele i bunker, der er blevet lagt ud ved markerne i løbet af vinter og forår.
Det er også tid til at sørge for gårdens beholdning af tørv, - der graves, sættes til tørre og køres hjem.
Det bliver skt. Hans, men RS skriver intet om at dagen fejres.
Den 28. juni er RS i Stege,  han fæster en pige til tjeneste til en løn af 10 Sletdaler. Der fæstes tillige en karl, - en gift mand som skal er fæstet for et år til en løn af 14 Rdl. Hjemturen volder kvaler, det er blæst og man må gå i land ved Ålborgvej, derefter går man ud til Vesterskov til Wilcken og låner en jolle og er hjemme på Farø kl. 11 "om natten", - som RS bemærker. Samme dag har RS sendt sin skattebog med andre Bogø'ere til Amtsstuen i Vordingborg for at betale skat for 2 kvartaller.
Den 29. juni rejser datteren Ellen Stine til Bogø, hvor hun skal tjene hos Ane Dorthea's mor Ane Marie Stub. Juni måned slutter med Storm og Regn, og RS og Friederick bruger dagen til at ride til Bogø og får smedet plovskær og andre småting hos Bogøs smed.



Foto: Jørgen Stæhr
Generalforsamling m.m.
Af Jørgen Stæhr 23.1.2013
De fleste foreningers generalforsamling har efter beretningen er afgivet og regnskabet er godkendt en hyggestund, hvor lidt godt fortæres med drikkelse af en slags til, men det der med lidt dækker ikke tilnærmelsesvis beskrivelsen af den splendide middag der bydes på når det er Bogø Sejlklubs generalforsamling der er tale om. Der er heller ikke tale om tilberedning af beskedne dagligdags retter når et større antal af klubbens medlemmer allerede dagen før generalforsamlingen går i forsamlingshusets køkken og påbegynder tilberedningen af den syv-retters menu, som de mere end 100 personer der deltager i bespisningen, skal fornøje sig med. Af retterne kan i flæng nævnes rødbedesuppe, lakse-terrine, blækspruttesalat, sprængt oksefilet, og da det fantastiske udvalg af oste kom på tallerkenerne med blandt andre Stilton, Rochefort og en ekstra stærkt lagret brie, sænkede der sig en andægtig stilhed a la Babettes gæstebud over forsamlingen. Nå ja. Så blev der selvfølgelig danset og hygget til den store guldmedalje.







Foto: arkiv
Fra Biografen i Stege
Reminder fra en nær fortid
To gange er der mulighed for at se den østtyske film ”Barbara”, som Biografen havde forpremiere på for kort tid siden. Det er onsdag d. 30. kl. 19 og torsdag d. 31. kl. 14.15.

Lægen Barbara er faldet i unåde i DDR, fordi hun bad om udrejse for at slutte sig til sin vesttyske kæreste. Nu er hun forflyttet fra Berlin til en klinik i provinsen, hvor hun kommer under opsyn af overlægen André. Hans interesse for hende begynder at ændre karakter, som tiden går og de dagligt arbejder tæt sammen. Men Barbara drømmer stadig om flugt til Danmark, samtidig med at hun lider under den gennemgående tone af paranoia og mistænksomhed, der var dagligdagen dengang som statens terror mod befolkningen.

Instruktør er Christian Petzold, og hovedrollerne har Nina Höss, Ronald Zehrfeld, Rainer Bock og Christina Hecke.

Filmen blev fornemt modtaget og fik overalt fire og fem stjerner: ”… er ultrarealistisk, og man tvivler aldrig på ægtheden i det der foregår … Hendes kryptiske frihedskæmpende kvinder gør en fængslende figur i en elegant og smukt fortættet film … Det tavse symbolske sprog bliver også filmens sprog, og dermed holdes man som publikum hen med antydninger og anekdoter, som man selv må fortolke.”



Foto: Jørgen Stæhr
Dagli’Brugsens X-tra-varer til lavere priser
Af Jørgen Stæhr 23.1.2013
Jeg er nok ikke den eneste som undertiden har knurret over Brugsens prisniveau, men jeg har hidtil kunnet overbevise mig selv om at fordeler Ulrik betaler rigtig meget tilbage til det lokale samfund med sin aldrig svigtende sponsorering af et utal af events og at det - sammen med at Dagli’Brugsen ligger lige om hjørnet, så jeg til enhver tid hurtigt kan stæse hen og anskaffe nogle af de ting som jeg takket være en noget ustruktureret livsførelse har glemt at købe - totalt set er til min fordel at have Dagli’Brugsen ved hånden… pebrede priser eller ej.
Men krisen kradser; og det betyder at flere og flere - takket være det faktum at discountforretningerne i de større byer har længe åbent også i weekenden - køber oftere og større ind der på smertelig bekostning af omsætningen i den lokale Brugs. For at imødegå dette har Dagli’Brugsen foreløbig sænket priserne på 230 såkaldte X-travarer i en sådan grad, at de snildt kan konkurrere, og håber nu på at kunderne oftere vil benytte sig af de lokale indkøbsmuligheder. Hvis den negative trend fortsætter kan det i længden blive svært at opretholde forretningen, og en dag må man måske med gru indstille sig på at biksen lukker og at de hyggelige møder med venner og bekendte og snakken hen over køledisken for evigt er slut.







Foto: arkiv
Fra Biografen i Stege
Rabalder Bio
RABALDERBIO er et nyt biograftiltag, der viser unikke, anderledes, spændende, prisvindende og lidt farlige animationsfilm for børn og deres forældre. Nr. 2 i denne serie på tre, der vises i BIO på lørdag og søndag kl. 16, har titlen ”Brendan og hemmelighedernes bog”.

Brendan har aldrig været uden for muren, der omgiver hans by. Hver dag hjælper han sin onkel med at bygge muren stærkere, så den kan holde vikinger og skovens onde kræfter ude. En dag forstyrres deres arbejde af troldmanden Aidan, der ankommer til byen med sin kat og Hemmelighedernes Bog – en gammel bog fuld af visdom og magi. – Men bogen er ikke skrevet færdig, og Brendan må overvinde sin største frygt og begive sig ud i skoven for at få fat på krystallen, der skal bruges til at færdiggøre bogen. Her møder han feen Aisling, og med hendes hjælp skal han fjerne de onde kræfter.

Instruktør er Tomm Moore, og blandt de danske stemmer er Laurids Andersen, Lars Knutzon, Jens Jacob Tychsen, Thomas Mørk og Thure Lindhardt. Filmen er tilladt for alle, men frarådes børn under syv år.

The Irish Times beskrev den oscar-nominerede film som ”fantastisk”, og Variety kaldte den ”En tour de force”.



Foto: arkiv
Fra Biografen i Stege
Nytårsreprise på Hobbitten
Ved verdenspremieren den 12.12.2012 på Peter Jacksons nye værk ”Hobbitten: En uventet rejse” i 3D var vores lokale biograf på pletten ved midnatstide, hvorefter den spillede i BIO lige indtil jul. Der var så stor interesse, at den nu vises igen tirsdag d. 29. ds. kl. 19.

Filmen er den første af tre og en forgænger til ”Ringenes herre”. Ian McKellen er tilbage som Gandalf den Grå, og der er flere gengangere fra ”Ringenes Herre”, bl.a. Andy Serkis, Hugy Weaving, Cate Blanchett, Christopher Lee, Ian Holm, Elijah Wood og Orlando Bloom. Martin Freeman spiller hovedrollen som Bilbo, og som dværgenes leder ses Richard Armitage.

Pressen skrev bl.a.: ”Peter Jackson understreger endnu en gang, hvor god han er til at orkestrere disse utroligt store filmproduktioner, og hvad han får ud af det er intet mindre end imponerende. …Et højfrekvent sansebombardement, som knap nok behøver en historie for at være underholdende. … Trilogien både bevæger, fortryller og fornyer.”












Klik på annoncerne for at besøge firmaernes hjemmesider



Bogø netop nu
Klik på billederne for at se dem større

Bogø netop nu
Hans Erik gi'r et nummer med en lystig snapsevise ved pamperfesten - Foto: Helle Hansen
Bogø netop nu
Borat var også til pamperfest - Foto: Jørgen Stæhr
Bogø netop nu
Den alvorligere del af Bogø Sejlklubs generalforsamling – Foto: Jørgen Stæhr
Bogø netop nu
En oplagt Jens Linnet ved generalforsamlingens middag - Foto: Jørgen Stæhr
  Bogø netop nu
De mange kokke ved sejlklubbens generalforsamling – Foto: Jørgen Stæhr
Bogø netop nu
Vinterdæk – Foto: Hanne Stæhr
Bogø netop nu
Min søde lille hund - Foto: Maria Kryger
Bogø netop nu
Foto: Bo Svane Møller






Generalforsamling i Bogø Idrætscenter

Sted: Bogø IF’s klublokale
Dato: 20 februar 2013 kl. 19:00
Dagsorden ifølge vedtægterne
Forslag der ønskes behandlet skal være bestyrelsen i hænde senest 14 dage før

Pbv
Ulrik Bonnerup
Formand


IG inviterer Bogø til fest!

Se mere her




Nyhed fra Bogø Pizzaria

Vi vil som noget nyt tilbyde dagens ret, herunder ses for de første fire uger, der vil i uge 5 komme en ny oversigt.
UGE 4: Hakkebøf (ca. 275 gr.) med bløde løg og surt, serveret med pommes frites, frisk mix salat, dressing samt bearnaise sauce.
UGE 5: BOGØ GRYDE, serveret med kogte ris og hjemmebagt brød.
PRIS DAGENS RET KUN KR: 69,-
Mandag-Torsdag gives et glas vin, en øl eller vand pr. person.
Drikkevarer leveres ikke med ud af huset.




Generalforsamling

Der indkaldes til generalforsamling i Bogø Fitness Klub
Mandag den 28. januar 2013 kl. 19.00 i klubhuset ved hallen
Dagsorden ifølge vedtægter

1. Valg af dirigent og stemmetæller
2. Bestyrelsens beretning
3. Fremlæggelse af det reviderede regnskab
4. Godkendelse af budget
6. Indkomne forslag
6. Valg af bestyrelse
a. Kasserer Lisbeth Albrekt (Villig til genvalg)
b. Bestyrelsesmedlem Peter Schrøder (Villig til genvalg)
7. Valg af 2 suppleanter
8. Valg af 1 Revisor
9. Valg af 1 Revisorsuppleant
10. Eventuelt
Eventuelle forslag sendes skriftlig senest mandag den 21. januar 2013,til formanden Hans Erik Albrekt Ålborgvej 4, 4793 Bogø By

Med venlig hilsen Bestyrelsen








Til leje på Bogø Navigationsskole

Totalrenoveret lejlighed med bl.a. helt nyt badeværelse med gulvvarme, helt nyt køkken, nye gulve m.v. Adgang til have. Ialt 85 m2. Mdl. leje kr. 5.150 excl. forbrug. 3 mdr. depositum.
Hund ikke tilladt.
Besigtigelse kan aftales på:
tlf. 44 48 14 44




Solcelleanlæg som kan overvåges direkte fra din computer, iPad eller smartphone.

Se mere her














Med tilladelse fra Storm P Museet




Nyhedsbrev
Hvis du gerne vil modtage vores ugentlige nyhedsbrev, så skriv din E-mail-adresse i feltet nedenfor og klik på "tilmeld".