Referat fra Dialogmøde den 19 januar i Bogø forsamlingshus.

Til stede fra kommunen: Else Marie (SF), Brit Skovgård (S), Kurt Johansen(S), Tage Vestergård (E) og Nina Møhler(V).

Til stede fra lokalrådet: Michael Olesen, Kjeld Sørensen, Lis Hummel, Søren Jespersen, John Konggård og Mai-Brit Klog. Efter en kort præsentationsrunde blev følgende emner bragt på banen.

Færdsel: Der køres generelt for stærkt på Bogø, specielt farligt er det ved Bogø hovedgades udkørsel til grønsundvej, her ønskes nedsættelse af farten fra 70 km/tim til 50 km/tim på grønsundvej, samt udvidelse eller flytning af busstoppestedet på vandsiden, pladsen er meget lille og bussen stopper al trafik, samtidig er passagererne meget udsatte når de venter på bussen. Lokalrådet vil meget gerne have opsat en måler for fart og antal biler. Tage Vestergård (E) nævnte at der i forbindelse med etableringen af "Krygers flak" nok ville blive en del tung trafik, og at man i den forbindelse måske nemmere kunne komme igennem med nogle forbedringer. Yderligere blev det nævnt at der er problemer med ødelagte asfaltkanter på mange veje, som var til fare for cyklister og bilister.

Problematikken omkring hal 2: flere borgere ville gerne have en forklaring på hvorfor netop hal 2 ikke kunne få det samme tilskud til aktiviteterne som andre haller i kommunen. De fremmødte politikere ville tage det med på et møde allerede næste dag. Lokalrådet vender tilbage så snart vi ved noget.

Flexboliger: der blev spurgt om flexbolig ordningen ville fortsætte, svaret var at det ville den.

Fibernet på "hele" øen: Her mente politikerne at det var meget vigtigt at man stod sammen og lavede en samlet løsning, ellers kom det til at se sort ud for dem der lå langt ude.

Pæn by: Hvad kan der gøres for at fjerne eller restaurere grimme forfaldne bygninger, en meget svær opgave når husene er overbelånt. Kommunen har en nedrivningspulje, men vil ikke opkøbe huse. Lokalrådet vil dog fortsat prøve med tiltag for at gøre byen kønnere, evt. med grønne rekreative pletter i stedet for rod og forfald.

Handikappede har svært ved at komme på bussen: Politikerne fortalte at der forsøgsvis er etableret en rampe ved Kvickly i Vordingborg, så de handikappede kunne komme på bussen, der var dog kun den ene, så man kunne kun komme på. Morsomt for nogle, men alvorligt for andre. Problematikken blev taget med hjem af politikerne, så der kommer formodentlig en løsning, måske bedre flextrafik. Lokalrådet vender tilbage når vi hører hvad der sker.

Cykler på havnen: Forslag om lånecykler på havnen, til brug for sejlerturister. Lokalrådet tager kontakt til sejlklubben og brugsen, som måske kan etablere en ordning.

Bænke-borde-affaldscontainere på dæmningen: Kommunen har sat kr. 200.000 af til formålet. Flere var enige om at dette var en dårlig ide, idet "man" mente at faciliteterne ikke ville blive brugt af surfere og keitere, men af campere og andre, med deraf følgende affaldsproblemer. Som det er nu er surfere og keitere rigtig gode til at rydde op på dæmningen. Dette blev taget til efterretning.

Et godt møde med ca. 60 fremmødte, meget interesse omkring veje og hastighed, økonomi omkring hallen, ikke så meget om visionerne for Bogø. Lokalrådet håber på nogle spændende visioner 16 februar når vi holder temaaften.

Lokalrådet er ikke nødvendigvis enige i alle indlæg i debatten, og ønsker et godt samarbejde med kommunen, med alt hvad dette indebærer, herunder muligheder for økonomisk støtte til projekter.

En stor del af de problematikker der blev fremlagt er allerede på lokalrådets dagsorden.

På lokalrådets vegne
Kjeld Sørensen
Når talen falder på betydende personer gennem tiden på Bogø er det sjældent at Rasmus Antoni Landt bliver nævnt. Landt er faktisk en overset person, der i sin levetid satte betydelige aftryk på Bogø's historie. Der er næppe tvivl om at Chresten Berg har haft sin del af rollen, men historien viser at Landt udemærket kunne selv.

Rasmus Antoni Landt blev født i Svendborg i 1850, og fik oprindelig en Lærereksamen på Blågårdsseminarium i København. Via en opfordring fra Chresten Berg kommer Rasmus Antoni Landt i 1869 til Bogø og har en forventning om at han skal ansættes på Almueskolen (kommuneskolen). Sådan blev det ikke. Landt blev overtalt til at gennemgå en Styrmandsuddannelse på Bogø Navigationsskole, hvilket han gjorde.

Den 1.juli 1870 blev Rasmus Antoni Landt så ansat som Navigationslærer ved Bogø Navigationsskole og arbejdede her igennem 40 år. I 1872 påtager Landt sig endnu et erhverv, idet han bliver bestyrer af Bogø's nyetablerede Telegrafstation, der åbner 1.9.1872. At være telegrafbestyrer dengang betød at man både skulle tage sig af telegrafien og postopsamling.

I 1872 er Meteorologisk institut i gang med at undersøge, hvor der kan etableres lokale stationer, der kan opsamle vejrinformationer. Vejrstationen etableres 1872/1873 og Landt bliver ansvarlig for at passe denne og indsende oplysningerne til København. Datidens aviser bringer ca. 1 gang om ugen de opsamlede vejroplysninger, og således nævnes Bogø ustandselig, når resultaterne offentliggøres.

I 1876 stifter han familie da han den 14.7. bliver gift med pastor Pasbjergs datter Alma Pasbjerg. Det står naturligvis i Kirkebogen, men faktisk findes der en beskrivelse af vielsen. Gårdmand Peter Martin Stæhr fra Farø skriver om det i sin dagbog: "Fredag den 14. juli 1876 Wind NW 6 W frisk Kul blandet luft. Min Kone og jeg samt Anna bivånede et Bryllup i Præstegården; Brudeparret var Hr. Navigationslærer Anton Landt og Alma Pasbjerg, hvilken Højtidelighed vi fejrede til Kl. 1 om Natten."

Rasmus og Alma Pasbjerg fik gennem årene 10 børn. Parret får deres sidste barn, en datter, i 1894, men denne fødsel koster Alma Pasbjerg livet. Hun dør få timer efter fødslen. Rasmus Landt opdrager børneflokken alene, - dog i en tid, hvor det er almindeligt med hushjælp.

Landt fylder 80 år i 1930 og der ses i datidens lokale aviser flere omtaler. Man kan se her, at Landt desuden er formand for Bogø's Gensidige forsikringsselskab for skibe. Rasmus Antoni Landt får Ridderkorset på grund af sin store indsats gennem årene.

Landt forbliver boende på Bogø efter at han holder op med at arbejde. Han dør på Bogø den 27.12.1930 og er begravet på Bogø Kirkegård, hvor gravstenen endnu er bevaret.
Tirsdag d. 2. februar kl. 17.30 afholdes kyndelmissegudstjeneste i Bogø Kirke. Det er midvinter, og lyset er på vej tilbage. Det fejrer vi med en kyndelmissegudstjeneste med lystænding og efterfølgende et fælles måltid i sognegården, hvor der serveres pandekager og æbleflæsk.

Har du lyst til at deltage i spisningen, så meld dig til hos sognepræst Charlotte Ringsing-Pedersen på mail crip@km.dk eller på tlf. 5581 7005.
I en artikel for nyligt, omhandlende befolkningstallet på Bogø gennem de sidste 100 år, udtrykte jeg undren over det faktum, at vores postnummer ikke, som man ellers ville forvente, er 4793 Bogø, men derimod 4793 Bogø By. Da der tilsyneladende ikke er nogen her på øen som kender forklaringen, kontaktede jeg Postvæsnets oplysning, hvis medarbejder blev pragtfuldt forvirret over forespørgslen, men endte med at skubbe spørgsmålet fra sig ved at påstå, at det slet ikke var postetatens bord, men en sag der alene kunne forklares og besvares af folkeregistret.

Min henvendelse til Vordingborg Kommune gav hurtigt et foreløbigt resultat, idet Henrik Frimann svarede, at da kommunen ikke har noget med postnumre at gøre, havde han skrevet til Post- og Telemuseum der hurtigt som lynet havde redegjort for hvad de vidste om den sag, og vedlagde overinspektør Erik Jensens svar:

Status for posthuset samt postadressen for Bogø har med tiden forandret sig således:

01.09.1861 oprettes et brevsamlingssted, benævnt BOGØ, og underlagt postkontoret i Stubbekøbing – altså med postadressen pr. Stubbekøbing.

01.01.1911 får brevsamlingsstedet selvstændig postadresse BOGØ

01.05.1921 omforandres posthuset til en postekspedition med faguddannet ledelse

01.10.1921 ændres postadressen til BOGØ SJÆLLAND

01.01.1934 ændres postadressen til BOGØ BY

01.04.1966 underlægges postekspeditionen postkontoret i Stege

Efter 1989: Spørg Post Danmark A/S

Ændringen i 1934 bekendtgøres i ”Officielle Meddelelser fra Generaldirektoratet for Post- og Telegrafvæsenet” nr. 55 af 28.12.1933, hvori det hedder:
Opmærksomheden henledes paa, at følgende Posthuse og Telegrafstationer i Henhold til den af Stednavneudvalget udarbejdede ”Fortegnelse over Sjællands Stednavne” fra 1. januar 1934 forandrer Navn (Stavemaade): Bogø S….. Bogø By

Uden at have noget belæg herfor, kan jeg forestille mig, at ændringen muligvis kan skyldes muligheden for forveksling med postadressen ”Baagø” under postkontoret i Assens, skrev Erik Jensen til sidst.

Før kontorlandskabernes tid havde hver medarbejder i lidt større firmaer deres eget kontor, eller delte til nød med en anden. Det gav mulighed for lidt ro og for at kunne arbejde koncentreret med opgaverne. Nu er der en trend på vej som kommer til at gøre de småforhadte storkontorer, hvor man i det mindste havde sit eget faste skrivebord, til ”de gode gamle dage” som man med længsel kommer til at huske tilbage på.

Lufthansa-chef Carsten Spohr har sparket gang i en kontorrevolution, idet koncernen afskaffer faste arbejdspladser. Når medarbejderne møder om morgenen må de finde et tomt skrivebord til sig selv og den medbragte laptop og sørge for at pladsen er totalt rømmet når de forlader den om aftenen. Det kan hænde at de som kommer for sent til at finde en plads i et kontorlandskab, må tage til takke med et hjørne i et tomt konferenceværelse. Alle kommer til at føle sig lidt som værende med i den gamle leg fra børnehaven, hvor der var en stol mindre end der var børn.

Der er er rigtig god grund til beslutningen. Kontorbygninger er særdeles kostbare, og da ledelsen havde konstateret at der altid stod mindst 1/3 af skrivebordene tomme på grund af ferie, sygdom eller rejse var det nærliggende at sætte gang i ”New Workspace” som man så rammende kalder programmet. Allerede i løbet af efteråret 2016 har alle 2000 medarbejdere på hovedkontoret i Frankfurt for længst vænnet sig til revolutionen, som man kan forvente også vil blive indført af danske firmaer som endnu ikke har virkeliggjort den samme besparende idé.

Der er afholdt årsmøde i Bogø IF Motion og der tilbydes nu ud over gang og løb, cykling. Jesper H fortalte lidt om ideerne om cykling på Bogø og den tætte dialog med Frank Høj DGI Storstrøm. Det er meningen at, cykling skal have træning onsdage kl. 18.00 og søndage, kl.10.00 fra Dagli'Brugsen af, mere info snarest. Cykelhold opstarter midt marts.

Løbefolkene forsætter med at træne tirsdage kl.19.00 og søndage kl.9.00, Torsdage er selv træning. Uden træner. Gang fortsætter som de plejer. Vi planlægger at opstarte nyt begynder hold, også kaldet blåt hold , midt marts, mere info snarest, der kommer mere på Portalen og på Tidende.

Vi planlægger 2-3 sociale udflugter ud af øen i 2016.

Der planlægges egne sociale løb på øen, som vi plejer - Kartoffelløb og Pandekageløb i september som vi plejer. Kalender vil forefindes snarest elektronisk og visuelt i klubben.

Kontakt personer til løb, Peter Schrøder nr.25556239, mail, peter@schrodernet.dk
Kontakt personer til cykling, Jesper Heien, 21363578, mail, jesperheien@hotmail.dk

Kontakt personer til Gang, John K. Hansen, nr.25780665, mail, j.h.vinnyder@gmail.com

Bogø IF Motion ønsker at få så mange med som muligt, vi hygger og det sociale er vigtigst for os og konkurrence løb er ikke i højsæde og ikke det vigtigste for Os, som elsker at dyrke motion fordi det skal være sjovt.

På vegne af Gang og løb og cykling, Med venlige trænings hilsner Peter og Jesper
Tarantinos snedækkede western, The Hateful Eight, den smukke og elegante Youth og den flotte og fortidshistoriske animationsfilm, Den Gode Dinosaur, kan stadig nås i den kommende uge i Biografen Stege, men så er der to nye yderst seværdige premierer på programmet:

Den norske dramakomedie - Kvinder i For Store Herreskjorter - spiller mandag d. 1. februar til onsdag d. 3. februar kl. 19 - en let og veloplagt komedie som morsomt og kærligt tager livtag med kvindelivets klicheer.

I den norske komedie Kvinder i For Store Herreskjorter møder vi tre kvinder på forskellige stadier af deres liv. Og en enkelt mand. Kåre - en succesforfatter i 40'erne fanget i en ordentlig midtvejskrise og et betydeligt selvhad.

Sigrid er litteraturstuderende og forelsker sig i den 20 år ældre Kåre, hvis ungdomsdigte hun netop har anmeldt og de forsvinder sammen i gensidig skrivebeundring. Performancekunstneren Trine er så helliget sin kunst, at hun ikke vil have børn, men bliver pludseligt gravid efter et engangsknald med en kurator i New York. Hun har virkelig svært ved at forstå situationen og er ganske rådvild . Agnes er en kagerullefabriksarbejder og tidligere forfatter med permanent skriveblokering, der i sin ungdom besluttede sig for at bortadoptere sin søn for karrierens skyld, men nu frygter at dø og beslutter sig for at finde sit afskrevne afkom.

Kvindernes veje krydses og en ting har de til fælles: De famler i blinde i en nærmest desperat jagt efter at finde lykken - og sig selv. De må tage deres liv op til revision, og deres overvejelser er genkendelige. Vi må leve med vores fejl, før vi lærer af dem.

"Kvinder i for store herreskjorter" er instrueret af debutanten Yngvild Sve Flikke, mens de tre hovedroller velspilles af Inga Ibsdotter Lilleaas, Henriette Steenstrup og Anne Krigsvoll.

Vildmarksdramaet "The Revenant", der er er nomineret til 12 Oscars, bl.a. for Bedste Film, Bedste Instruktør og Bedste Mandlige Skuespiller, er på plakaten torsdag d. 4. til tirsdag d. 9. februar kl. 19. Filmen handler om stifinderen Hugh Glass, der i 1820'erne flygter ud på en ekspedition sammen med en håndfuld pelsjægere og sin halvblodssøn igennem det iskolde og civilisationsforladte bjerg- og skovlandskab under kommando af en officer fra den amerikanske hær.

Undervejs bliver Glass angrebet og skambidt af en bjørn og han trækkes videre på ekspeditionen på en hjemmelavet båret, men planen om at få ham direkte hjem til fortet må opgives. Mændene går efter hjælp og efterlader den sårede mand med sønnen og pelsjægeren Fitzgerald. Det ender katastrofalt, da Fitzgerald dræber Hawk og begraver den døende Glass levende.

Da Glass vågner nær død af sult og sårfeber, er der over 300 kilometer mellem ham og hævnen.

Myten om Hugh Glass' overfald af kæmpebjørnen og de efterfølgende 320 kilometers hjemrejse og hævnridt er historisk korrekt - ligesom hans forudgående årelange ophold hos pawnee-indianerne (portrætteret i "Manden de kaldte Hest" fra 1970) er det. Han er en del af den tidlige pionertids heltegalleri sammen med bl.a. præriens bedste mand, Davy Crockett.

Alejandro González Iñárritu - manden bag de tre store B'er: Babel, Biutiful & Birdman - har instrueret filmen om den genopstandne og rygterne siger, at rollen vinder Leonardo DiCaprio ham hans første forjættede Oscar ved årets kommende uddeling d. 28.februar. Men også Tom Hardy i rollen som den bedrageriske og koldhjertede John Fitzgerald bør fremhæves sammen med de helt exceptionelt smukke billeder af storslået natur med hvidkolde bjerge og brusende floder udenfor civilisationen og på helt andre præmisser. The Revenant er en helaftensfilm.