Sigurd Berg
Christen Bergs søn for rigsretten i 1910
Af Kristian Pælehøj
20.1.2021

Hvis Christen Berg var konge på Bogø må sønnen Sigurd have været prins – født på Bogø i 1868. På baggrund af den aktuelle rigsretssag mod Inger Støjberg, en lille historie om sagen fra 1910.

Enhver med blot den mindste tilknytning til Bogø kender formodentlig Christen Berg (1829-1891). Hans meriter fra skolelærer til sognerådsformand er en vigtig del af øens historie. I 1868 så Sigurd Berg dagens lys på Bogø som søn af Christen og Maren Bertelsen Berg.

Sigurd Berg lærte journalistfaget på et af familiens Bergske Blade, Kolding Folkeblad. Senere blev han redaktør på Frederiksborg Amtsavis. I 1901 vælges han ind i Folketinget, og bliver i 1905 indenrigsminister i regeringen J. C. Christensen. I 1908 vælger justitsminister i samme regering P. A. Alberti at gå af, for at gå lige hen på domhuset og melde sig for bedrageri. Alberti havde bl.a. været formand for Den Sjællandske Bondestands Sparekasse, en post han i en lang årrække udnyttede til privat spekulation – for bankens midler. Alberti bedrog Sparekassen for et svimlende millionbeløb, der i nutidskroner nærmede sig en milliard, en femtedel af statens indtægter dengang.

Konseilspræsident (regeringschef), J. C. Christensen og hans regering trådte tilbage og i kølvandet på affæren blev der rejst rigsretssager mod J. C. Christensen og Sigurd Berg, der som indenrigsminister havde tilsynet med den bedragne sparekasse. J. C. Christensen blev frifundet, Sigurd Berg blev idømt en bøde på 1000 kr. eller 60 dages fængsel. Det gav dog ikke Berg værre ridser i lakken, end at han blev genvalgt i 1918, og i 1920 indtrådte han igen som indenrigsminister i regeringen Neergaard. Hans sidste ministerperiode blev kort, idet han døde i juli måned 1921, 52 år gammel. Sigurd Berg havde i årevis døjet med et dårligt hjerte, men hans politiske ambitioner var så store at de gik forud for helbredet, en risiko han var bevidst om.

Alberti vendte aldrig tilbage til hverken bank eller politik. Han blev idømt 6 års fængsel - og endte i øvrigt sine dage da han blev kørt ned af en sporvogn på Østerbrogade i København i 1932.

Siden 1849, da loven om rigsret blev vedtaget, har der kun været rejst sager seks gange. Sidste afgjorte sag fra 1995, hvor Tamilsagen kostede justitsminister Erik Ninn Hansen 4 mdrs. betinget fængsel, og nu sag mod tidligere integrationsminister Inger Støjberg for håndteringen af lov om asylægteskaber fra 2016.

I næste uges Tidende vil vi fortælle lidt om Sigurd Bergs korte politiske karriere, hvor han opnåede i allerhøjeste grad nævneværdige resultater.







Restaurant Stalden tilbyder
Take-Away og dagens ret

Grundet Covid-19 er Restaurant Stalden lukket.

Vi tilbyder Take-Away.

Bestilling senest kl. 15.00 på 24 67 77 05.

Mandag lukket.

Se mere her Restaurant Stalden

Pølsesnak
Af Fætter Fars
19.1.2021

Denne artikel har været med i Tidende før, nemlig dengang da Henning fra Bogø Kro en kort periode forsøgte sig med en pølsevogn. Fætter Fars som har skrevet det følgende er i virkeligheden min alt for tidligt afdøde svigersøn Alec Due, som med denne, sin dybdeborende artikel, har været rundt i alle afkroge af den danske røde pølses univers og fortjener at blive læst endnu engang i forbindelse med det transportable foderbræts 100 års jubilæum. Red.

Nu da Bogø er blevet velsignet med en pølsevogn finder vi det passende, at give en kort introduktion til dette folkelige spisesteds lange og forunderlige historie. Afslutningsvis har vi samlet en række eksempler på den særlige jargon, der traditionelt anvendes ved pølsevognen eller "skinkekutteren", som man f.eks. siger.

Selve pølsen (dvs. hakket kød stoppet i en dyretarm) menes at være opfundet af sumererne i vore dages Irak omkring 3000 år før vor tidsregning.

Den kinesiske pølse (làcháng), som oprindeligt bestod af gede- og lammekød, nævnes første gang i år 589 f.Kr. Omkring samtidig beskriver den græske digter Homer en slags blodpølse (Odysseen bog 20, vers 25). Et århundrede senere forfattede hans landsmand, dramatikeren og filosoffen Epicharmus (ca. 550 – 460 f.Kr), en komedie med titlen ”Pølsen”, hvilket antyder at det allerede da var en populær spise blandt oldtidens folk. Under den romerske kejser Nero blev pølser forbundet med en populær fest i februar til ære for frugtbarhedsguden Lupercus. De tidlige kristne forbød denne hedenske fest og fordømte i samme åndedrag indtagelsen af pølser som en synd.

Læs hele artiklen her Pølsesnak


KLIK PÅ ANNONCEN FOR AT SE DEN STØRRE

Omgangen på Bogø Mølle er genopbygget
Af Bogø Møllelaugs bestyrelse
20.1.2021

Fredag den 15. januar blev genopbygningen af omgangen på Bogø Mølle afsluttet. Den er genbygget efter oplæg fra et gammelt billede fra 1800-tallet, hvor møllen fungerede ved hjælp af krøjeværk, før moderniseringen med vindrose i 1916.

Arbejdet på 3. etape påbegyndtes i november og var estimeret til 713.479 kr. For at skaffe den nødvendige finansiering har bestyrelsen søgt 20 fonde. Af disse har 7 bevilget penge: Slots- og Kulturstyrelsen, Brebølfonden, Sonning-Fonden, Augustinus Fonden, Nordea Fonden: Her bor vi og Brand af 1848 Fond. Gå på Portalen og se restaureringsrapporten, hvor processen gennemgås i tekst og fotos.

Det går fremad med restaureringen. I sommeren 2020 fik møllen den flotte nye hat og nu omgangen. Samtidig er Møllelauget nået op 250 medlemmer – det højeste antal i mindst 15 år. Det er super glædeligt og skal meget gerne fortsætte og vokse.

Som bekendt er vi ikke i mål med restaureringen endnu. Af et samlet budget på knap 1,6 mill. kr. mangler der ”blot” små 340.000 kr. til at påbegynde etape 4: Kroppen. I det samlede regnskab synes det måske ikke at være så mange penge, men det bliver sværere og sværere at skaffe støtte og finde nye fonde. Det er Slots- og Kulturstyrelsen, A. P. Møller Fonden, Fanefjord Sparekasses Fond og Aage og Johanne Louis-Hansen Fonden, der indtil nu har givet tilsagn. Der arbejdes ihærdigt på at skaffe de resterende midler – møllebyggeren er klar til at gå i gang april-maj måned, og arbejdet skal helst udføres i sommerperioden for at beskytte møllens gamle inventar.

Væggene, der indeholder asbest og trykimprægnerede, uhøvlede brædder, skal pilles ned. Nogle tilsagn om støtte udløber hhv. 1/7 og 1/9-2021 og skal forsøges forlænges. Vi krydser fingre.

Bogø Møllelaugs bestyrelse ønsker alle et rigtig godt nytår. Vi glæder os til en ny sæson på møllen.


KLIK PÅ ANNONCEN FOR AT SE DEN STØRRE

Foto: Flemming Nielsen
Hvorfor har Stege en Katedralvej?
Af Flemming Nielsen
13.1.2021

Katedralvej hedder den meget trafikerede omfartsvej i Stege. Det har slået mig hvordan denne vej har fået sit imposante navn. Katedraler har vi ikke nogen af i Danmark, og Stege har heller ikke en Katedralskole, da sådanne i reglen var tilknyttet domkirkebyerne. Selvom Stege Kirke, der rettelig hedder Sct. Hans Kirke, hører til de større købstadskirker kan det vel næppe berettige til en Katedralvej, faktisk den eneste vej i Danmark med dette navn.

Da jeg på Facebookgruppen ”Gamle billeder fra Møn” stødte på andre der undrede sig over navnet, syntes jeg sagen burde undersøges. Det viste sig ikke så ligetil, de adspurgte kunne ikke forklare vejnavnet. Bogøs lokalhistoriske detektiv Svend Aage Christensen kom også på banen, og så kom der gang i sagerne. Det var slet ingen nem opgave da navnet peger tilbage til middelalderen, og Katedralvej er dog en vej af nyere dato.

Så langt tilbage i tiden lå forklaringen heller ikke. Lad os begynde med købmands- og rederifamilien Hage fra Stege. I efteråret fortalte Tidende om Hother Hage, hvis gravmæle på Stege Kirkegård nylig var blevet renset og malet, mens Hothers indsats omkring Retsplejeloven af 1919, blev fortjent omtalt i flere medier.

Hother Hage (1816-1873) havde en storebror, Johannes Dam Hage (1800-1837). Han blev student fra Roskilde Lærde Skole, senere overlærer, og var foregangsmand for flere tiltag i Roskilde, bl.a. en Sparekasse. Udover sin lærergerning virkede han som journalist, og var en af mændene bag bladet ”Fædrelandet”, der anlagde en kritisk holdning til magthaverne.

Johannes havde et dårligt helbred, hans kone døde ganske ung, og hans skrifter gav anledning til retssager der endte med at han blev underlagt livsvarig censur.

Inden Johannes kom til Roskilde havde han haft sin skolegang på Nykøbing Katedralskole, en tid han mindedes med så stor taknemmelighed at han testamenterede et jordstykke på 12 tdr. land, beliggende i udkanten af Stege, til Nykøbing Katedralskole. Et stykke jord han i 1833 havde købt af bager Frigast i Stege. Den testamentariske gave til Katedralskolen blev tinglyst i 1855.

Da der 100 år senere skulle anlægges en forlængelse af Blegdamsvej mod Storegade/Klintevej blev vejen ført gennem Katedralskolens jord – så deraf vejnavnet.

Johannes blev kun 37 år gammel og er begravet i Roskilde. Han tog sit eget liv, mærket af sygdom og dom, måske også af hustruens tidlige død.

Historien om Hage og Katedralvej findes på ovennævnte Facebookgruppe, der i øvrigt varmt kan anbefales. Her findes også kort over området og link til nærmere læsning om Johannes Hages liv og levned.

Er du sårbar? Så hjælp dig selv!
13.1.2021

Det der her tales om er Covid-19 og om hvad kan du selv kan gøre for at nedsætte dine risici for at sygdommen, hvis den rammer, får alt for kedelige konsekvenser. Der er mange ubekendte i forbindelse med dette onde, men en ting ved vi med sikkerhed nemlig, at hvis du har et rigtig dårligt immunforsvar så forringes mulighederne for at få et udramatisk sygdomsforløb ganske betragtelig.

Vaccination af mange sårbare grupper er heldigvis påbegyndt, hvilket formodentligt vil redde adskillige liv, især hvis man på den måde kan erhverve sig en solid immunitet, men hvor længe vaccinationen giver sikkerhed ved vi ikke, og ingen aner om stikkene giver et mildere sygdomsforløb hvis man bliver ramt på et senere tidspunkt.

Immunforsvar ser ud til at være nøgleordet. Hvis det er dårligt kan der være mange grunde til det. Fx høj alder. Som alderen tiltager bliver vitaminer og mineraler endnu vigtigere end før for at kunne holde dårligdommene på afstand, men alt for mange ældre er hvad det angår i en mangelsituation og det er det som gør dem sårbare.

Influenza har hidtil været en tilbagevende sygdom. Den gør sin entre hvert efterår og et par tusinde sårbare medborgere får lungebetændelse og dør (Sygdommen er dog udeblevet i år hvilket ingen tilsyneladende kan forklare). Når influenza viste sig om efteråret havde den så været på ferie et varmt sted i udlandet? Formodentligt ikke. Mit bud er at den er her hele året, men ikke kan gøre skade før D-vitamin-niveauet hos befolkningen er blevet så lavt at det går ud over deres immunforsvar.

Der foreligger et videnskabeligt studie hvor 116.000, blandt andet på Østerbro i København, blev undersøgt for bakteriel lungebetændelse, og kort fortalt var konklusionen den at der er en årsagssammenhæng mellem lavt niveau af D-vitamin og bakteriel lungebetændelse, idet mangel på D-vitamin påvirker immunforsvarets evne til at bekæmpe bakterier i luftveje og lunger.

Det samme gør sig tilsyneladende også gældende for vira. I en undersøgelse hvor 489 personer havde fået målt deres D-vitamin-niveau konkluderedes det, at patienter med D-vitaminmangel, havde 77 procent højere risiko for at få covid-19 end patienter som ikke manglede D-vitamin.

Selv om myndighedere endnu ikke har gennemført undersøgelser som munder ud i at anbefale danskerne at tanke fuldt op med D-vitamin, så skader det jo ikke at man allerede nu begynder med at lægge de nødvendige lækre fede fisk på tallerkenen tre gange om ugen. Hvis det kan medføre at man redder livet er det jo ikke så ringe endda!

Daniel Fjordhøj. Foto: Vordingborg erhverv
Mønsk iværksætter sætter sig på verdenskortet
Af Vordingborg erhverv
13.1.2021

Når de vildeste drømme bliver til virkelighed: Daniel Fjordhøj, stifter af Freaking Games, opnår millionomsætning på ét år og underskriver kontrakt med international spiludgiver.

Daniel Fjordhøj fra Møn arbejder hver dag med det, han holder af – nemlig spiludvikling i hans egen virksomhed Freaking Games. Med hans eget spil ”King of Retail” har han opnået en millionomsætning på blot 9 måneder, og resultatet er ikke gået ubemærket hen.

Daniel har for nyligt underskrevet en samarbejdskontrakt med den internationale spiludgiver Iceberg Interactive, som ikke kun støtter økonomisk. Partneren medvirker også med de rette kompetencer til den fortsatte udvikling, og de sigter mod spiludgivelser i hele verden.

”Det nye samarbejde med Iceberg Interactive har givet mig flere ressourcer at arbejde med. De hjælper blandt andet til med markedsføring og overtager nogle af de lidt mere tidskrævende opgaver i forbindelse med selve spiludviklingen. For nyligt har de ansat en grafiker, som kun skal arbejde med King of Retail. Det var også vigtigt for mig at finde en udgiver, som respekterede mine ideer og holdninger – som ikke prøvede at tromle mig ned. Det går der mange historier om. Det har jeg nu fundet, da jeg stadig har 100 % frit spil til at gøre, hvad jeg vil,” fortæller Daniel Fjordhøj.

I løbet af processen vil Iceberg Interactive investere over en million kroner i spillet King of Retail og Daniel Fjordhøjs virksomhed Freaking Games, der står bag spillet. I løbet af det sidste år har Daniel fortsat sin stigende millionomsætning, specielt fordi spillet nu er oversat og sælges til flere forskellige lande.

Ifølge Statista er antallet af online spillere steget fra 8,5 til næsten 22 millioner siden 2015 målt kun hos spildistributøren Steam, og Danmarks tidligere kulturminister Mette Bock offentliggjorde i 2019 en e-sport strategi for at understøtte både den sportslige og økonomiske udvikling. Der er ingen tvivl om, at markedet for online spil er stigende.

Samarbejdet med Iceberg Interactive har givet Daniel Fjordhøj blod på tanden, og ambitionerne er vendt mod især ét potentielt marked.

”I deres øjne [Iceberg Interactive] er det tyske marked, som er vores største marked lige nu, et nichemarked, og den helt store mulighed ligger i USA. Målet er at komme ind på det amerikanske marked og potentielt endnu flere, og det skal vi nå med vores endelige udgivelse af spillet i 2022,” siger Daniel om fremtiden for hans virksomhed.


Jørn og Therese, Østerskovvej. Foto: Jørgen Stæhr
En næsten ulige kamp
Af Jørgen Stæhr
6.1.2021

Der blæste en vældig vind ude fra vest var jeg lige ved at sige, men hvis det skal være helt korrekt kom den faktisk fra nordost, med ti sekundmeters styrke og kun to plusgraders varme, som chillfaktoren fik kroppen til at føle som minus fire. Jeg kom kørende i mit bedagede automobil ad Østerskovvej, ikke langt fra Hanne Lejres hus, da jeg ud af venstre øjenkrog fangede synet af en kvinde som tydeligvis var beskæftiget med havearbejde, hvilket forekom mig at være lidt usædvanligt og ganske meget sejt al den stund, at langt de fleste andre bogøere opholdt sig indendørs iført deres varmeste uldne tøfler og med et par solide knuder i den hyggeligt buldrende ovn.

Inden jeg fik parkeret og kom på taleafstand, var kvindens mand dukket op med en trillebør, der var fyldt med barkflis, og parret, som hurtigt viste sig at være nogle særdeles sympatiske mennesker, svarede beredvilligt på mine ”nærgående” spørgsmål.

De berettede at arbejdsopgaven i al sin enkelthed går ud på at bekæmpe de gærdesnerler, som havde bemægtiget sig bedet med frugtbuske som de (snerlerne) var godt i gang med at klemme livet ud af. Vel vidende at det ikke er en nem opgave at vinde over de forhadte ukrudtsplanter, var parret gået i gang med at dække et stort areal med sort dug og håbede at ”fjenden” efter et par år i mørke havde opgivet ævred.

Have abc.dk fortæller: Gærdesnerlen er en meget kraftig slyngplante med to-tre meter lange stængler. Bladene er store og dekorative, smalt hjerteformede. Blomsterne er tragtformede, rent hvide. Efter dem har planten fået det populære navn Jomfru Marias særke-ærmer. Den blomstrer i juli-august. Ved hjælp af underjordiske udløbere breder den sig stærkt, især på jord, som i forvejen er bevokset. Her er den af gode grunde vanskeligt at luge bort. Dens rødder filtrer sig ind mellem andre planters rødder, og stænglerne slynger sig i den grad om grene og kviste, at den er svær at fjerne. Om vinteren bliver de visne stængler hængende i de planter, som den klatrer op i - og på den årstid er den derfor lige så skæmmende, som den kan være dekorativ i blomstringstiden. I naturen findes den især i levende hegn, på gærder, i rørsumpe og langs stranden. I haver er den kun almindelig, hvor man har været uheldig at få den indslæbt med jord, der indeholder dele af de underjordiske udløbere. I fritidshaver er den meget almindelig, men gør vel næppe stor skade. Tværtimod er den under blomstringen et betydeligt plus. I haven er det vigtigt at få den fjernet, hvor den vokser op mellem frugtbuske, i hindbærbedet eller i egentlige staudebede og rosenbede. På grund af sin voksemåde mellem, og op ad, andre planter er snerlen vanskelig at bekæmpe. De underjordiske udløbere er meget skøre og knækker let, når man får fat i dem. Men ved gentagne bortlugninger af alt overjordisk vil planten efterhånden blive så svækket, at den går ud.

Hvem er så de initiativrige unge mennesker? Det er Therese Sirenius fra Gøteborg som er flyttet til Danmark på grund af sin kærlighed til Jørn Borg Nicolaisen. De har boet ti år sammen i København NV og har ingen tilknytning til Bogø. For ikke så lang tid siden besluttede de, efter at nogen havde fortalt at Møn er fin, at tage en weekend på en B&B, som resulterede i at de under opholdet udforskede omegnen og fandt ud af hvor uforskammet lave huspriserne er på dejlige Bogø og købte derfor et hus i Vestergade som de nu er i gang med at renovere for at benytte stedet til sommerhus. Inden længe havde de dog fundet ud af at Bogø skulle være deres fremtidige hjem og købte også huset på Østerskovvej.

Therese og Jørn ønskes et lidt forsinket velkommen til Bogø.

Foto: Pexels
Ved årsskiftet
Af Jørgen Stæhr
30.12.2020

Allerførst vil jeg takke annoncørerne som trofast år efter år, nogen endda helt fra starten, har udgjort det nødvendige sikkerhedsnet under Tidende, og derefter rette taknemmeligheden mod vores loyale læsere, hvoraf mange har været så venlige at udtrykke deres tilfredshed med vores udgydelser.

Da vi besluttede at fortsætte traditionen med at nogen udgiver et nyhedsmedie på lille Bogø, som handelsstandstandsforeningen havde gjort med deres postomdelte Bogø Avis siden halvtresserne, skete det i begyndelsen af 2007. Det er i den mellemliggende tid blevet til mere end tusind artikler og i omegnen af seks tusind billeder, som det har været rart at få hjælp til fra venlige og kapable bogøere, som fx Mia Gerdrup, John Pedersen, Leif Christensen, Svend Aage Christensen, Kristian Pælehøj, Brigitte Alfter og sidst men ikke mindst Flemming Nielsen. På billedsiden glimrer Peter Wagner, Per Skovbye, Gitte Jespersen, Niels Bech, Helle Sørensen, Gunnar Langkilde og Jane Sørensen.

Billederne, som vi har valgt til denne uges NETOP NU er fortrinsvis fra de glade tider hvor vi stadig kunne mødes, fastelavn i februar og fra senere hændelser, hvor vi stadig mente at det var forsvarligt at boble sammen, uden at være for tæt på hinanden.

Her sidst på året kan vi konstatere, at ikke kun en, men flere Covid-19 vacciner på mirakuløs vis er færdigudviklet og godkendt. Ja de første leveringer er endda ankommet til DK og vaccinering af de udvalgte befolkningsgrupper er påbegyndt. Når man har fået to stik med tre ugers mellemrum skulle maksimal sikkerhed for at blive alvorligt ramt af den frygtede sygdom være opnået.

I foråret da regeringen lukkede Danmark ned forstod vi med smertelig klarhed at vores liv var forandret. I de fleste andre europæiske lande havde de mistet overblikket og fået så høje dødstal at Mette Frederiksen vil gå langt for at undgå at vi kom i samme situation. Regeringens politik har indtil nu båret frugt, men i skrivende stund skrider tallene - formodentligt på grund af julens ”letsindigheder” - og regeringen har set sig nødsaget til forlænge de gældende restriktioner til den 17. januar, i håbet om at det vil bringe situationen under kontrol igen.

Vi, personerne i de svage befolkningsgrupper, følger lidt ængsteligt og meget opmærksomt med fra sidelinjen, og siger tappert til os selv, at de så afgørende vaccineportioner findes lige rundt om hjørnet.

Tidende ønsker jer alle et forsigtigt, men alligevel optimistisk GODT NYTÅR.

Kjeld Sørensen og Karen Margrethe Duch. STOP madspild i Forsamlingshuset 30. januar 2020 ... da vi kunne spise sammen! Foto: Jørgen Stæhr
Husker du – så glemmer jeg …
Af Kristian Pælehøj
30.12.2020

Når 2020 snarligt kan hældes i rendestenen, er de fleste nok enige om, at året ikke bliver ført til dørs med stående ovationer. Det herrens år hvor en led virus satte dagsordenen, og vores dagligdag blev reguleret af restriktioner, ikke flokkes, ikke afsætte smittende fingeraftryk - og uudholdelige mundkurve. Det hele startede d. 11. marts da statsministeren kom med den alvorstunge besked om at lige nu lukkede Danmark ned.

11. marts vil formentlig gå over i historien, og om føje år vil datoen sikkert blive mindet, når ”gamle dage” bliver samtaleemne. For vi husker vel alle lige hvor vi var den aften budskabet blev givet?

Akkurat som den dato hvor Valby Gasværk sprang i luften. Det sker, at i hvert fald ældre Københavnere, i selskab hvor nostalgien bliver luftet, mindes denne dag. For ikke længe siden kom Gasværket på bordet i en munter forsamling af gamle skolekammerater. Selvom ingen her og nu lige kunne huske datoen for ulykken vidste alle hvor de var da eksplosionen rystede København: I Tivoli, ved stranden, det var utroligt varmt den dag og braget kunne høres helt ude på Dyrehavsbakken, enkelte mente helt sikkert at de var i Idrætsparken hvor AB og KB spillede. En svor på at hendes førstefødte få uger gamle datter blev puslet på køkkenbordet, mens huset rystede ganske faretruende.

Så selvom datoen ikke lige stod printet, kunne alle huske hvor de var den dag. Da eksplosionen skete lørdag d. 26. september 1964 kl. 9.40 om formiddagen, kunne vi dog hurtigt fastslå at de fleste bud hurtigt kunne slettes af listen. Puslingen blev i øvrigt først født året efter.

Den alvorlige ulykke kostede 5 mennesker livet, 230 blev såret da trykbølgen smadrede vinduer og sendte tagsten gennem luften. Skaderne var enorme på ejendommene i Valbys nabokvarterer. Panikken bredte sig sammen med rygterne om at København var under bombardement.

Indtil videre husker jeg onsdag d. 11. marts 2020 ganske tydeligt, for sammen med fruen var jeg i Nykøbing Falster Teater denne mindeværdige aften - hvor alle pladser var besat. Det har vist desværre stadig lange udsigter inden den tid kommer tilbage.

Allerede på vejen hjem fra Nykøbing var verden blevet en anden. Trafikprop ved Rema 1000 - kl. 23 om aftenen. Der skulle hamstres, danskernes første reaktion når dagligdagen kører af sporet. Så jeg tænker vel at denne aften vil alle huske om mange år?

Lad 2021 blive bare lidt mere helt almindeligt, der vil nok stadig være bump på vejen.

Foto: Arkiv
Film om Bogø
Af Jørgen Stæhr
3.5.2017

Vi har fået en god film om Bogø, og fået er for en gang skyld så rigtigt som det er skrevet. Alle der ser filmen konstaterer begejstret at der er tale et professionelt stykke arbejde som uden tvivl vil komme til at udgøre et førsteklasses værktøj i lokalrådets salgsbestræbelser.

Men hvad er historien bag tilblivelsen? Det begyndte med at Ulrik for cirka 4 måneder siden blev ringet op af esoft creative - et firma som oplyste at de producerer film på bestilling om allehånde emner, og fortalte at de ville tilbyde at producere en film om Bogø for at have den i deres portefølje som et eksempel på hvorledes man med deres film kan støtte et lille dynamisk samfund i dets arbejde med at få unge børnefamilier til at flytte dertil, og det hele skulle ikke koste os en øre.

Kjeld Sørensen som i mellemtiden var blevet tovholder på projektet sagde selvfølgelig ja tak, og da man kort tid efter gik i gang med opgaven fulgte han med filmholdet rundt på øen og pegede på hvor man skulle hen næste gang, og i øvrigt interviewede han dem der blev filmet.

Der blev optaget ti gange så meget materiale som det man tog med i det færdige produkt, og Lokalhistorisk Forening vil formodentlig give deres højre arm for at have en kopi af hele molevitten i deres arkiver til moro for kommende videbegærlige generationer.

Hvis man gerne vil se den nye Bogøfilm så klik her Velkommen til Bogø