Leif Nowicki med den nye nøgle til kapellet. Foto: Jørgen Stæhr
Nøglen til kapellet er fjernet
Af Jørgen Stæhr
14.4.2021

Bogø kirkes graver Lotte Marchsteiner konstaterede her til morgen at det eneste eksemplar af nøglen til kapellet var væk. Den lå ellers i våbenhuset på et sted som ham der kører rustvognen kendte, så han selv kunne lukke sig ind når der var behov for det.

Smed Nowicki blev hidkaldt. Han havde sin omfattende samling af store gamle nøgler med, men ingen passede, så han måtte ty til at dirke låsen op. Det viste sig at være en tidskrævende opgave, idet der er tale om en rigtig lås der var beregnet til at holde uvedkommende ude, ikke noget billigt skrammel som kunne åbnes med et bøjet søm. Det tog sin tid, men langt om længe lykkedes det, og endelig kunne Leif afmontere det store gamle låsetøj og tage det med hjem til værkstedet, hvor han gik i gang med det ikke ukomplicerede arbejde som det er at smede og tilpasse en ny nøgle.

Om synderen er et barn eller en voksen med mentale besværligheder finder vi nok aldrig ud af, men man kunne forestille sig at der nok er tale om en herboende. Det var måske på sin plads at man under aftensmaden i øens 858 husstande tager hændelsen op og bliver enige om at det passerede ikke bør gentage sig.

Ill.: Lykke & Nielsen, Stege
Storstrøms Forsikring flytter til Farø
Af Flemming Nielsen
14.4.2021

Dagbladet Sjællandske kunne mandag fortælle, at det med vedtagelsen af en ny lokalplan, nu er en kendsgerning at det lokale forsikringsselskab bytter den gamle smukke bygning på Lohmannsvej i Stege ud med Henning Larsens Vejmuseum og udsigten til Stege Nor med et storslået panorama over Storstrømmen, så det må siges at den fremtidige adresse næppe kan blive mere velvalgt.

Ifølge Direktør Per Guldbrandsen skal der bygges en del om, indvendig til kontorfaciliteter, og desuden skal det ikke særlig kønne indgangsparti fjernes, så facaden fremstår åben og flot. Det største problem er lige her og nu at skaffe håndværkere, men Storstrøms Forsikring forventer at kunne tage domicilet i brug om et års tid.

Det er hensigten at en cafékæde i lighed med Starbucks skal have adresse i bygningen, men det bliver formentlig ikke denne sommer de vejfarende kan købe kaffe og sandwich på Farø, da der endnu ikke er aftaler på plads. Toiletterne vil til gengæld være åbne som sædvanligt.

Andrea Seiffert. Foto: Jørgen Stæhr
Lotte Marchsteiner har fået ny medhjælper
Af Jørgen Stæhr
14.4.2021

Lottes annoncering efter en ny medarbejder har givet pote idet hun har ansat Andrea som også hedder Seiffert. Hun er født og opvokset i Berlin og flyttede derefter til Hamburg. Fra hun var lille blev alle ferier afholdt på Møn som hendes mor satte stor pris på. Faderen tog videre til Sverige, som var hans lidenskab. De mange vellykkede og skønne ferieophold medførte en stor kærlighed til landskabet og indbyggerne, så meget at hun lærte sig at tale dansk og som voksen fortsatte med at tage på ferie i Danmark hvert år.

Ejeren af ferieboligen i Kjeldby var en god bekendt til kirkens entreprenør Richardt som, da han erfarede Andreas ønske om at få et job på en kirkegård i Vordingborg Kommune, etablerede kontakten til rette vedkommende ved Bogø Kirke. Hun har qva sin uddannelse været ansat ved en række kirkegårde, friedhöfer som de hedder på tysk, og hun glæder sig meget over hvor smuk og velplejet vores er.




Gyllevarsling
6.4.2021

Foråret er på vej, hvilket betyder, at der snart skal udbringes gylle på markerne. Som tidligere tilbydes det, at man kan blive varslet pr. mail dagen inden vi kører gylle ud i nabolaget. Alle der er interesseret i at blive varslet, bedes sende en mail til hannesminde@hotmail.com.

I mailen bedes anført navn og adresse samt ønske om tilmelding til gyllevarsel.

Som følge af persondataloven opbevarer vi ikke længere mailadresser og alle der ønsker varsling skal derfor tilmelde sig - også, hvis man tidligere har været på listen. Det kan samtidig oplyses, at alle mails og mailadresser vedr. gyllevarsel slettes efter gyllekørslen er færdig og at de modtagende oplysninger udelukkende bruges til at varsle om gyllekørsel.

Der kan forekomme en dag eller to med gyllekørsel i efteråret. Da alle mails og mailadresser slettes efter gyllekørslen er færdig her i foråret, vil varsling om gyllekørsel i efteråret for så vidt muligt annonceres via Bogøportalen.

Mvh
Hannesminde I/S
Ved Anders og Lars Klog

kunstig energi-ø.
Danmark bygger et vind-energi-knudepunkt i Nordsøen
Af Jørgen Stæhr
14.4.2021

Der bliver tale om det dyreste byggeri som Danmark nogensinde har været involveret i, nemlig etableringen af en kunstig ø på mindst 120.000 m2 i Nordsøen 80 kilometer fra den jyske vestkyst, samt et knudepunkt på Bornholm til en estimeret pris på i alt kr. 210 milliarder.

De omkringliggende vindmøllefarme med i alt cirka 200 turbiner skal i første omgang kunne producere 5GW og dermed levere grøn energi til 3 millioner europæiske husholdninger. Senere vil kapaciteten kunne udvides til 600 turbiner som vil kunne levere 12 GW. EU sigter på at blive klimaneutrale i 2050 og for at nå det mål skal der produceres 300 GW på offshore vindmølleanlæg.

Energi-øernes opgave bliver at samle elektriciteten fra offshore-møllerne og distribuere den til de lande som er med i el-nettet, samt ved hjælp af den overskydende strøm og elektrolyse at producere det klimavenlige brændstof brint.


KLIK PÅ ANNONCEN FOR AT SE DEN STØRRE




En aprilsnar der måske kunne være blevet virkelighed
Af Kristian Pælehøj
7.4.2021



KLIK PÅ BILLEDET FOR AT SE DET STØRRE


Torsdag d. 1. april lovede Tidende en strandpark på Bogøs østkyst. Lidt sent måske, men vi blev inspireret af en gammel deklaration, og ordsproget om ”At der ikke går røg af en brand uden der er ild”.

For sandheden er at der har været planer om et strandareal på Bogø, endog så vidt fremskredne at der blev taget højde for at ejerne af de nye udstykninger i sommerhusområdet, kunne pålægges max. 2000 kr. til formålet.

For 50 år siden svarede 2000 kr. til ca. 15.000 kr. i dag. Et ikke helt lille beløb man havde sikret sig hvis projektet var blevet virkelighed. Strandarealet var tænkt anlagt øst for Bogø Havn, og med en udstrækning et stykke forbi Grønsundvej 602, Kragelundgård, var det vel blevet 4-5 hektar stort.

Hvorfor blev det så ikke til noget? Jeg har forhørt mig lidt rundt omkring, men har ikke fundet sikre svar. Et par absolut kvalificerede gæt går på at renseanlægget, der blev ombygget i 1989, kom på tværs af planerne. I 1989 aflyste Møn Byråd, ved borgmester Verner Rasmussen, i hvert fald ovennævnte stk. 3 i deklarationen.

Dejlige kanelsnegle... to er spist! Foto: Jørgen Stæhr
Christians kanelsnegle
Af Jørgen Stæhr
7.4.2021

Som var det i går husker jeg det, selv om det faktisk var den 1. maj 2019 at Christian Scanagatta slog dørene op til sit nye bageri på Bogø havn. Hans søster Rosanna og tvillingerne på ni år Mattia og Lucia var også til stede, de var kommet den lange vej fra hjembyen Marostica (ikke langt fra Norditalienske Verona) for at ønske deres onkel held og lykke med den nye forretning.

Hovedproduktet dengang var pizzaer i en klasse for sig selv, bagt i stenovn, og senere er der kommet fantastisk brød til samt ikke at forglemme lækre kanelsnegle. Jeg skammer mig ikke for at berette at jeg slikker kagetallerkenen for at få det hele med i en sådan grad at det nydelige blå mønster efterhånden er slidt næsten af.

For et par dage siden kom det mig for øre at kanelsneglenes ry åbenbart var nået over sundet, idet færgen IDA var involveret i at transportere bagværket til Stubbekøbing. Da jeg opsøgte Christian på havnen for at høre detaljer om historien var det ikke smil jeg blev mødt med, men høj latter. Det var en aprilsnar, som jeg var blevet offer for. Til mit forsvar skal at det siges at en ”eksport” til Stubbekøbing af de skønne snegle var absolut tænkbart hvilket Christian bekræftede. Ja, faktisk havde han overvejet at finde en forhandler i nabobyen, men det var dog ikke kommet så vidt endnu.

Turen til bageriet var ikke helt forgæves for jeg benyttede lejligheden til at indkøbe fire af de guddommelige snegle. To til eftermiddagsteen og to til aftenkaffen

Foto: Jørgen Stæhr
Status på restaurering fra Bogø Møllelaugs bestyrelse
Af Bogø Mølle Bestyrelse
6.4.2021

Den lokale indsamling har betydet, at restaureringen af 4. etape af Bogø Mølle, som er meldt ud, kan starte her i sommeren 2021. Den viser også, at der er stor opbakning til Bogø Mølle lokalt. Det er utroligt dejligt, og det giver bestyrelsen rygskub til det videre arbejde. 

Bogø Mølle har desuden den 29. marts modtaget en donation fra Møns Bank Jubilæumsfond på 12.000 kr. til hjælp til 4. etape.   

Når bestyrelsen har taget beslutningen om at starte 4. etape op, skyldes det, at arbejdet skal foregå om sommeren, og vi skulle sikre os, at møllebyggeren har plads til vores mølle i sin kalender. Hvis indsamlingen ikke havde givet så stort et beløb, ville arbejdet højst sandsynligt først kunne komme i gang i 2022.

Da regnskabet for etape 3, omgangen, var afsluttet, viste det sig, at der var en rest, som er overført til etape 4. Det er grunden til, at vi den 20/3 turde melde ud, at 4. etape kunne påbegyndes.  At indsamlingen fortsat løber betyder, at vi kan håbe på at skaffe midler til finansiering af reparation af kampestensmuren, da reparationerne helst skal udføres samtidig med etape 4.

Der mangler jo fortsat etape 5: vinger og en kværn, som vingerne skal trække. Så selvom vi er langt i forløbet, er der stadig lidt vej igen.

Ill.: Jørgen Stæhr
Badestrand på Bogøs østkyst
Af Kristian Pælehøj
1.4.2021

Henning Bro har i Lokalhistorisk Årsskrift 2020 skrevet en interessant og dybdeborende artikel om udstykningen af fritidsgrunde på Bogø. Da kommunalbestyrelsen i Vordingborg kommune på deres virtuelle møde mandag aften besluttede at genoplive tanken om et strandareal på Bogø, var det pudsigt nok en næsten 50 år gammel plan, med rødder tilbage til de første udstykninger, man fandt frem fra arkiverne.

På mødet fremlagde teknisk forvaltning et fuldt færdigt forslag til en offentlig badestrand på Bogøs østlige kyst. Projektet er udarbejdet sammen med forskellige aktører i turistbranchen.

Da det er en enig kommunalbestyrelse der tilsluttede sig forslaget var det en yderst tilfreds borgmester Mikael Smed der kort efter mødet udtalte:

”Den øgede interesse for at erhverve sommerhuse mærkes også tydeligt i Vordingborg kommune. Netop på Bogø har der gennem årene været ønske om en sandstrand, og private personer har et par gange taget initiativ til at anlægge en sådan, f.eks. ved Skåninge. Nu kan vi endelig komme i gang, og sidegevinst ved et strandareal på Bogø er at det vil aflaste trafikken gennem Stege, da strandgæsterne nu ikke behøver at køre til Ulvshale eller Østmøn for at dyrke strandlivet.”

”På mødet besluttede kommunalbestyrelsen endvidere at man ikke vil benytte en tinglyste klausul, der giver kommunen mulighed for at pålægge hver grundejer at betale 2000 kr. ved etablering af et strandareal. Det kunne have indbragt over 1 million kr., men vi mener at have financieringen af anlæggelsen af selve strandarealet på plads.”

Mon ikke ideen vil vække glæde på Bogø? Huspriserne vil formentlig stige ganske betydeligt, og man forventer der skabes en del lokale arbejdspladser, idet forslaget giver mulighed for at etablere serveringsforretninger i tilslutning til strandarealet. Der kan sikkert også forudses et øget behov for overnatningsmuligheder på Bogø.

En skøn gammel Bugatti. Foto: Jørgen Stæhr
I regn og slud – bilen skal ud
Af Flemming Nielsen
31.3.2021

I marts måned kan veteranbiler med nedsat forsikringspræmie rulle ud på de danske veje. En håndfuld entusiaster af gamle sportsvogne var på stikkerne allerede i lørdags og turen gik til Leif Nowicki. Lettere forsinket dukkede de åbne biler frem med deres afkølede chauffører, en mindre reparation havde krævet et pit-stop på turen.

De sjældne køretøjer var af mærkerne HRG, Lagonda, Bugatti og Riley, bilmærker der i forne tider har gjort sig bemærket i motorsport. Lagonda kom senere under vingerne hos Aston Martin. Bugatti er en legende blandt kendere, og Peter Zinck, som vist stod for turen til Bogø, var netop ejer af en Bugatti type 44 Grand Touring fra 1929. Denne model blev der produceret hele 1095 af, pudsigt nok er der vist kun Peters eksemplar af de ca. 50 stadig eksisterende biler i Danmark.

I Molsheim, midt i vindistriktet Alsace, blev der bygget ca. 8000 Bugattier frem til anden verdenskrig. Bugatti byggede fortrinsvis hurtige sportsvogne. Flere år senere overtog VW-koncernen rettighederne til mærket, og de producerer ganske få håndbyggede luksusbiler under navnet Bugatti Veyron med 16 cylindre og 1001 hestekræfter og en topfart på over 400 km/t. Det er ikke en speciel racerbil, så du må gerne rulle ned af Bogø Hovedgade i en sådan, hvis du erlægger i omegnen af 15 millioner, dog får du så kun den skrabede udgave.

Aberøv
Af Jørgen Stæhr
31.3.2021

Hvem gider læse en artikel med en så vulgær overskrift? Nej vel? Og da slet ikke hvis den omhandler et træ der stort set er gået i glemmebogen, og har frugter som modner om vinteren når det er fælt koldt og dermed ubehageligt at høste dem, som i øvrigt først kan spises når de har fået frost og ser ud som den særdeles ordinære overskrift samt ligner noget der næsten er råddent.

Det skulle da lige være for fordi de grimme og ”rådne” frugter smager så pragtfuldt at de før i tiden var forbeholdt overklassens husholdninger. De kongelige samt grever, baroner og lignende havde mispel som træerne hedder i hundredevis i deres frugtplantager så herskaberne kunne være sikre på altid at have rigelige forsyninger som de kunne byde værdsatte gæster på.

Navnet Mispulus germanica kunne tyde på at træet har sin oprindelse i Tyskland, men det er langtfra sådan det forholder sig. Mispelen stammer oprindeligt fra Sydvestasien og Sydøsteuropa. Kaukasus er et godt bud.

Misplen er et fint lille havetræ der næsten er gået i glemmebogen. Stammen og grene er kroget, nærmest eventyrlig troldeagtige når træet kommer op i årene, med en paraplyformet krone. Blomstrer i juni med store enkle smukke hvid blomster, bladene er filtede og lancetformede. Misplen har et smukt gyldent efterårsløv og selv efter bladende falder, sidder de små behårede frugter tilbage indtil den første frost kommer. Træet er selvbestøvende og man kan derfor nøjes med kun et, det kræver ikke den store beskæring og er sundt og sygdomsfrit.

Frugterne er nogle små mærkværdige udformede størrelser og har givet ophav til et væld af mindre pæne øgenavne bla. aberøv. Dette skyldes det botaniske fænomen at blomsten er åben, dvs. i frugtenden har den en åben skive omkranset af blomsterblade. Frugten er først moden i november og skal have lidt frost for at modnes eller lagres på ”strå”. Mange tror at frugten er rådden når den er moden, men skinnet bedrager som man siger. Det er en fin lille dessertfrugt, men der er ikke meget kød på. Det opvejes dog rigeligt af de store mængder som træet bærer.

Bogøs historie 2020
Af Kristian Pælehøj
24.3.2021

Bogø Lokalhistoriske Forening må igen i år udskyde den ordinære generalforsamling og dermed også den traditionelle bogafsløring. Til gengæld stod en håndfuld medlemmer klar til at omdele det endnu af trykfarve duftende årsskrift til foreningens stadig voksende medlemskreds.

Redaktørerne Brigitte Alfter og Svend Aage Christensen har, med hjælp af en håndfuld kompetente skribenter, skruet et meget flot skrift sammen, over 100 siders læsning, garneret med et imponerende billedmateriale.

I en omfangsrig artikel får man historien om Bogøs sommerhusområder, sågar statistikker på hvor grundejerne kom fra og hvilke fabrikater typehuse der skød op på det jomfruelige agerland.

Man fornemmer historiens vingesus med historien om farverige Dr. Mackeprang (1805-1903), der i sit aktive otium på Bogø kunne hilse på Bogøs første praktiserende læge Nis Linnet. Kollegial snak kunne have været om Mackeprangs tid som Bataljonskirurg i Rendsburg omkring 1832.

Samme Nis Linnet var også med da sejlforeningen afholdt kapsejladser ved Søvang, de første omkring år 1900. Et genoptryk fra Sejlklubbens medlemsblad Signalmasten fra 1992 fortæller om Et halvt århundrede med Bogø Sejlforening. Sejladserne har ikke været kedelige, det var det til gengæld da den spanske syge holdt sit indtog på Bogø i 1918, hvor Nis Linnet prøvede at isolere og afdække flere gruppers færden og opholdssteder. Kan man genkende noget? Bogø slap med et enkelt dødsfald, ikke utænkeligt at det var på grund af Linnets overblik og fremsynethed. Et par beske kommentarer blev da også afsendt til Kredslægen på Møn.

Fortællingen om familierne Stub og Lockenwitz startede på Rügen, og via Bogø kommer vi ud i den store verden. For indtil videre at afslutte historien på hjørnet af Smedestræde og Bogø Hovedgade, hvor Anne Mette Høiler og hendes familie har købt det gamle bageri, og er i fuldt sving med at gøre det beboeligt.

I alt tolv fine historier og så det løse, bl.a. en opgave til børnene. Absolut også egnet for voksne!

Kirkegårdsmuren renoveres. Foto: Jørgen Stæhr
Fy føj, efeu
Af Jørgen Stæhr
24.3.2021

Den smukke Bogø kirkegård er målet for mange menneskers vandreture, og flere har spurgt mig hvad der mon fjæler sig under den lange plastiktunnel som i måneder har været at se i den nordre ende af det velplejede areal. Jeg gav spørgsmålet videre til kirkegårdens graver, Lotte Marchsteiner, som kunne oplyse, at det er den omkransende stenmur der bliver renoveret, idet den mange steder har været under angreb af vedbend som har splittet muren ad.

Den samme type mur som man kan se ud mod parkeringspladsen står smukt og uberørt af tidens og andre tænder, men de steder hvor vedbend i al ubemærkethed får lov at husere kan intet bygningsværk blive stående. En sandhed mangen en husejer kan skrive under på. Vedbend er en utroligt god og frodig og bundplante, som, mens den er ung, ser aldeles uskyldig ud, og også er det, men med tiltagende alder vokser den sig stor og stærk, og kan med lethed løfte fx en tagkonstruktion eller gøre kål på en stensætning. Vedbend som vokser i nærheden af bygninger etc. skal holdes under opsyn.

Naturstyrelsen skriver om vedbend, eller efeu, som den også hedder, at det er en stedsegrøn slyngplante som med sine klatrerødder er i stand til at vokse på både lodrette mursten og glatte træer for at optimere sin soleksponering. Under gunstige forhold kan vedbend nå helt op i 30 meters højde og have en stammediameter på 25-30 cm.

Da vedbend er stedsegrøn, fungerer arten som et godt vinterskjul eller redested for flere dyrearter. Derudover er vedbend en af Danmarks senest blomstrende arter, en sen blomstring er ret sjælden, og mange insekter nyder godt af blomsternes pollen og nektar.

Vedbends kraftige løv kan godt ende med at skygge værtstræet ihjel, men det tager meget lang tid og er ikke noget, man ser særlig ofte. Sker det alligevel, er en sådan langsom nedbrydning af et træ rigtig godt for biodiversiteten, da der herved skabes helt unikke levesteder i træet til fordel for arter, der lever på døende træer.

Foto: Bogø Mølle
Så er det besluttet!
Af Bogø Mølle bestyrelse
24.3.2021

Etape 4 af restaureringen af Bogø Mølle går i gang 25. maj.

Møllebygger Michael Jensen har påbegyndt indkøb af træ til møllens krop! De 1.690.000 kr., som etapen er budgetteret til, er kommet i hus, godt hjulpet af den enestående indsamling, som er startet af Lis Nielsen, Flemming Nielsen og Henning Bro, sommerhusejere på Bogø. Rigtig mange mennesker har støttet op om indsamlingen. Se udviklingen på barometret på Bogø Tidende.

Indsamlingen må gerne fortsætte lidt endnu. Grundet den heftige byggeaktivitet, som har taget fart her i Coronatiden, er prisen på træ steget med over 20% og stiger yderligere efter påske. Etape 4 bliver måske dyrere end budgetteret! Samtidig skal der skaffes midler til at betale de godt 180.000 kr., det vil koste at reparere revnerne i kampestensmuren - både ude og inde. Selvom vi er i mål med etape 4, er økonomien ikke helt på plads.

Bestyrelsen afsender her før påske ansøgning til Slots- og Kulturstyrelsen om tilladelse og tilskud til restaurering af 5. etape: Vingerne + en kværn. Sidste etape!

En kæmpe tak for al opbakning til restaureringen af Bogø Mølle. Den bliver flot.

Bestyrelsen

Foto: Jørgen Stæhr
Kitesurfing med Kitekollektivet på Farø
Af Isabella Bruhn
24.3.2021

Mangler du inspiration til aktiviteter denne sommer, så tøv ikke - et bud på en af sommerens missioner befinder sig måske tættere på end forventet, hvis du vil mærke adrenalin, føle solens stråler og høre havets bølger. Kitekollektivet udbyder nemlig kurser i kitesurfing på Farø, så måske dette skulle tilføjes til listen over aktiviteter for dig og familien?

Forestil dig en kombination af windsurfing og paragliding, og så har du en udfordrende og betagende vandsportsgren, som er ideel at dyrke i Danmark. Kitesurfing er en af de hurtigst voksende sportsgrene i Danmark, da det danske vind og vand er ideelt til at kitesurfe. Kitekollektivets vision er at skabe et åbent fællesskab, hvor alle kan komme i gang eller forbedre sig i den adrenalinfyldte sportsgren i trygge rammer. Kitekollektivet ønsker at gøre kitesurfing til en holdsport, hvor alle niveauer af kitesurfere kan samles på strandene på Sjælland.

Hos Kitekollektivet udbydes der både private kurser, makker-, gruppe-, og holdundervisning. Så der er rig mulighed for at vurdere, hvordan du foretrækker at starte din tur på vandet. Vil du have 1:1 undervisning første gang eller få en sjov dag med en kæreste eller ven, hvor der er mulighed for at sparre og dele oplevelsen, eller skal hele vennegruppen afsted sammen? Læs mere om mulighederne, her Kiteskolen

Du har også muligheden for at blive medlem, hvor der er fordele såsom rabat på kurser, deltage i sociale events og blive medlem af den interne Facebook gruppe med tips & tricks. Medlemskabet koster 500 DKK om året og inkluderer en rashguard.

Emil hænger sin kunst op i Dagli'Brugsen. Foto: Jørgen Stæhr
Kan man kalde kunst i Brugsen for brugskunst?
Af Jørgen Stæhr
17.3.2021

Jeg burde egentlig have genkendt Amelie Mannerup da jeg af den navnkundige fordeler Ulrik Bonnerup blev præsenteret for hende og de to kunstnervenner i Dagli’Brugsen, idet hun i en tidligere periode af sit liv har været ung medarbejder i den forretning vi stod i, men da vi alle på grund af den der virus var formummede bag påbudte masker gjorde jeg det ikke. Jeg kunne i øvrigt knap nok genkende Ulrik, havde svært ved at ånde, og både mine briller og kameraets linse duggede på ubehageligste måde.

Det viste sig at Amelie i mellemtiden var blevet kunsthistorie-studerende og havde taget initiativet til at etablere en kunstudstilling på Bogø bestående af to venners tegninger og akvareller, og at Ulrik beredvilligt havde stillet luftrummet over forretningens kølediske til rådighed.

Amelie fortæller at udstillingen, som hun kalder Kunst over køledisken, er et projekt for udbredelse af kunst og kultur, nu hvor Covid-19 har medført, at de gængse rammer for dette er lukket. Med Kunst over køledisken er kulturen flyttet fra en lukket institution til en tilgængelig lokalitet, nemlig en dagligvarebutik. Ved at kunsten er taget ind i en butiks-sammenhæng, sker der en vareliggørelse af værkerne, der på sin vis bliver indkøbsvarer i dagligdagen.

Og hun fortsætter: De udstillede værker er tegninger, en udtryksform, der hos mange kunstnere har vundet frem under corona-nedlukningen, da det kan laves hjemme, uden særligt værktøj eller megen plads.

Under præsentationen blev jeg nødt til flere gange at bede de besøgende om gentage deres navne, idet jeg synes at de alle sammen sagde det samme. Et øjeblik havde jeg sågar tilløb til et gedigent angstanfald idet jeg, som jo er en gammel olding, frygtede at være blevet ramt af Parkingsheimer og at enden var nær. Der var dog en naturlig forklaring på min forvirring idet de tre venners navne ved et pudsigt tilfælde viste sig at være det tætteste på at være ens - jeg nogensinde har oplevet - uden at de var det. Amelie, Emil og Emilie.

Emil der også hedder Krog har sin gang på Kunstakademiet, og lader sig inspirere af de ting han har set for sit indre blik på sine cykelture.

Emilie Meyer Sørensen har arbejdet med udgangspunkt i det hun har kunnet se ud ad sit vindue, nemlig huset der optræder på alle hendes akvareller.

Lene Egeberg fra SJÆLLANDSKE var også til stede. Hun tog billeder og stillede spørgsmål der røbede indsigt i kunstverdenen. Man kan allerede nu læse hendes velskrevne artikel om udstillingen der varer til lige efter påske.

Ved køb af værker, spørgsmål, kommentarer eller nærmere info: ameliemannerup@gmail.com

Christian kreerer dagens ret - lasagne. Foto: Jørgen Stæhr
Pizza på torsdag
Af Af Jørgen Stæhr
17.3.2021

At skulle undvære familiens samt venners og bekendtes selskab gennem så lang tid i bestræbelserne for at undgå at pådrage sig en sygdom som med næsten dødelig sikkerhed vil fratage en livet, har været for meget for nogle, men nu lysner det i øst. Vacciner mod Covid-19, endda adskillige fabrikater, er brygget sammen og de fleste af de mest sårbare medborgere har modtaget de nødvendige to stik.

Det er stadigvæk koldt, men flere og flere dage lister temperaturen sig en smule op og det kan i en stille krog blive så lunt at Dagli’Brugsens hylde med violer i stærke farver frister uimodståeligt til at foretage de første blomsterindkøb til de ventende tomme krukker.

Og fra på torsdag kan man købe pizza hos Bogø Brød på havnen. Torsdag, fredag og lørdag. Bestillinger til levering mellem 16.30 og 19.30 modtages.

Der er i øvrigt sket ting og sager i forretningen. Den store gamle pizzaovn er væk og afløst af en mindre, men utroligt hyggelig stenovn med glade kakler. Brød-værksteds-rummet er møbleret helt om og er blevet så tiltrækkende, at det er svært at rive sig løs fra middelhavsstemningen og forsvinde igen når man har fået sine indkøb.

Da der var postkort til …
Af Flemming Nielsen
17.3.2021

I en ikke så fjern fortid sendte man postkort til familie og venner når man var på ferie. Postkortene var gerne med fotografier af stranden, kirken eller hotellet. På Møn kunne man også købe postkort med tegnede motiver, og disse kunne meget vel være tegnet af Kjeld Johansen fra Borre.

I dag er feriehilsenen gerne en sms udstyret med en smiley …

Kjeld Johansen blev født i 1929 som søn af Marie og Johannes Johansen. Forældrene havde Nyborre Grusgrav, og boede i Svenskestræde i Borre. Som ung slog Kjeld sig ned i Ballerup og arbejdede hele sit liv på Atlas, der fremstillede køleskabe og frysere. Han overtog senere sine bedsteforældres hus i Borre, som dog blev afhændet for nogle år siden.

Kjeld Johansen har foræret mig en serie af sine tegninger, der er omkring 50 år gamle. Motiverne i serien er fra Østmøn, og blev solgt flere steder på Møn.

Kjelds farfar hed Jørgen Peder Johansen, kaldet Jørgen Bogø. Han boede en tid på Bogø i årene 1867-1905. Da han var udlært bager er det ikke utænkeligt han har haft job som sådan på Bogø.

Det er ikke usædvanligt at mønske hjem er prydet af tegning eller akvarel af den fædrene gård. Det kan sagtens være Kjeld der har været på færde. Ellers var han flittig i Ballerup og omegn, og har nærmest været hustegner for Egnsmuseet i Pederstrup og Ballerup Historisk Forening, hvor medlemsbladet Byhornet har nydt godt af Kjelds illustrationer i en menneskealder.

Farver og tuscher er lagt på hylden, men tegningerne eksisterer stadig. Der er forhåbentlig mange der vil glæde sig over de små tegninger – og måske nikke genkendende. Kjeld Johansen bor stadig i Ballerup.