Telegrafisk meldepost, sted ukendt. (Billedredigering Sv. Aage Christensen)
Optisk telegrafi fra Klintholm
Af Flemming Nielsen
26.1.2022

Behovet for at kunne meddele sig over store afstande har altid eksisteret. Især i krigstid var det helt nødvendig at videregive oplysninger om fjendens stilling, og her skulle der lidt mere til end at bimle med kirkeklokkerne.

Løbende og ridende budbringere, trommesignaler der blev videregivet, og bål på højtliggende steder, såkaldte Bauneblus (Ejer Bavnehøj) er eksempler. Men omkring 1800-tallet var opfindelsen af den lange brille (kikkerten) blevet så udviklet at det menneskelige øje kunne se ting over lange afstande.

Det gav stødet til at kloge hjerner, mestendels tilknyttet forsvaret, omkring 1780 opfandt systemer der kunne videregive oplysninger via kodesprog. Som ses af illustrationen var sendestationerne opbygget med et sindrigt system af klapper, der kunne sættes i forskellige stillinger, kombineret med flag, tal og farver, var det muligt at sende informationer afsted i kodesprog. Når en kodet meddelelse – via flere stationer – blev opfanget af endestationen, var det tid til at slå op i den optiske ordbog hvorfra de kodede meddelelser blev oversat. I 1800 tallet var Danmark part i flere krige og allerede ved Napoleonskrigenes start blev der bygget optiske telegraflinier i det østlige Danmark. En af de første i 1801 med start ved Klintholm og videre langs Sjællands østkyst for at ende i København (se illustrationen). Der har været ca. 15 km mellem stationerne, ikke sært det var et krav at mandskabet skulle være udstyret med et rigtig godt syn, selv kikkerten taget i betragtning.

Omkring 1850 var der opstillet over 100 stationer i Danmark, med krigene i Sønderjylland blev der behov for linier over Als, Fyn og Storebælt til København.

Fortællingen om opbygningen af de danske linier er også beretningen om etaternes indbyrdes strid og bureaukrati der forsinkede meldesystemerne. I 1837 opfandt Samuel Morse den elektromagnetiske telegrafi, og i 1851 blev der taget skridt til en telegraflinie mellem Helsingør og Hamburg. De optiske master forsvandt og deres historie blev glemt. Telegrafvæsenet blev slået sammen med Postvæsenet, men er nu afløst af andre former for kommunikation.


Optisk telegraf fra Klintholm (29) og yderligere to stationer på Møn.

Chr. Sune Pedersen har skrevet en fin lille bog om det lille stykke Danmarkshistorie. Bogen hedder ”Ord i sigte” og kan bestilles via biblioteket.


KLIK PÅ ANNONCEN FOR AT SE DEN STØRRE

Bogø Forsamlingshus 1896
Af Mia Gerdrup
26.1.2022

Allerede i november 1886 kunne man læse, at der skal være generalforsamling den 21.11.1886 i den nye forening, der agter at opføre et forsamlingshus på Bogø og ved generalforsamlingen vil fremlægge udkast til love og tegninger over bygningen.

Den 29. September 1896 forventes der at blive bal i Bogø Forsamlingshus. Anledningen er at Fredskridtsforeningen fejrer indvielsen af den nye bygning.

I de følgende år, danner Forsamlingshuset ramme om utallige møder, foredrag, teater, gymnastik og fester – nøjagtig som vi bruger huset i dag. Et halvt årstid senere afsløres det dog at ikke alt er fryd og gammen. Dengang som nu klages der over uro omkring forsamlingshuset. Bestyrelsen for Fremskridtsforeningen ser sig nødsaget til at indrykke en annonce med følgende tekst:

”Offentlig Advarsel
Da der til forskellige Tider bliver forøvet en Del Uordener ved Bogø Forsamlingshus ved at beskadige Bygningen og den Omgivelser, ligesom det ofte hænder, at uvedkommende paatrænger sig Adgang til Bygningen og vækker Forstyrrelse, naar der er Forsamlinger til Stede, anmodes vedkommende Urostiftere om at ophøre dermed, da, hvis saadanne antræffes paa Bygningens Grund, de vil blive draget til Ansvar og straffet i Følge Loven. Bogø, den 26de Januar 1897.

Bestyrelsen for Bogø Fremskridtsforening.”


Der ses ikke senere annoncering som overstående, så måske er der faldet ro over gemytterne.

James Webb
Af Nalla Kramenrøjt.
26.1.2022

James Webb er det mest højteknologiske rumteleskop mennesket har bygget. Det er udviklet over de sidste næsten 30 år af rumagenturerne i USA (NASA), Europa (ESA) og Canada (CSA). Danmark har således bidraget med noget af den isenkram, det har med sig. Det har kostet den svimlende sum af 10 milliarder US dollars.

Teleskopet blev opsende 25/12-2021 og har været på vej, til sin faste position i rummet 1½ million kilometer fra jorden. Den position vil det nå med udgangen af januar i år. Undervejs har det foldet solpaneler, varmeskjold og teleskopets kæmpespejl ud, så det kan fungere rigtigt ved minus 230 grader C. Det vil med tiden erstatter HUBBEL, det aldrende teleskop (25 år), som kun ligger 550 km over Jorden. Placeringen af Webb teleskopet, så langt væk fra jorden, er speciel ved at tyngdekræfterne fra solen, jorden og månen, ophæver hinanden, og derfor skal der næsten ikke bruges brændstof til at holde det på plads. Placeringen kaldes L2 opkaldt efter matematikeren Lagrangian som i 1700 tallet beregnede dets placering.

Og hvad skal vi så bruge det til? Jo, vi skal lede efter liv på andre udvalgte planeter med jordlignende egenskaber såkaldte exoplaneter, der er lysår væk fra vores jord. Teleskopet skal også være med til at løse gåden om livets opståen. Er vi noget helt unikt på vores jord, eller opstår liv hvor de rette betingelser er tilstede. Endelig skal det også se ud mod universets ende for at forstå Big Bang teorien. Universet blev dannet for 13,7 mia. år siden efter Big Bang. Der gik lidt tid, før de første stjerne blev dannet (tændt), og det er lyset fra disse, der blev udsendt dengang, og som efter en rejse på 13 milliarder år med en hastighed på 300.000 km hvert sekund, der nu er nået ned til vores jord, og som Webb teleskopet kan se.

Vi kan med andre ord se 13 milliarder år tilbage i tiden. Teleskopet måler lysstyrke, farve og spektret fra de forskellige stjerner og galakser, og kan derudfra sige noget om hvordan stjerner og galaxer dannes og dør. Ligesom vores stjerne, solen, også dør engang. Så måske gælder det om at være i god tid og finde et godt sted, hvis menneskeheden engang skal bosætte sig et andet sted i universet, inden solen slukker (om 4 mia. år).

Afstande i universet er ufattelige. Fra jorden til Månen er der 300.000 km. Det kan vi måle med laserlys. Til solen er der 150.000.000 km. Den nærmeste stjerne (Proxima Centauri), ligger i en afstand af 4 lysår fra os. Man skal altså flyve i fire år med lysets hastighed for at nå dertil. Skal vi længere væk, skal der speedes voldsomt op, hvis det skal være i dette liv. Vores egen ’Nordstjernen’ ligger 430 lysår væk. Og når andre stjerner ligger milliarder af lysår væk, så er det helt ufatteligt.


KLIK PÅ ANNONCEN FOR AT SE DEN STØRRE
Bogø og Farø lokalforum
Af Benny Knudsen
26.1.2022

Generalforsamling onsdag den 19. januar 2022.

1. Valg af dirigent og referent
Marianne Engers og Benny Knudsen blev valgt.
Marianne konstaterede, at generalforsamlingen var indkaldt i henhold til vedtægterne. På grund af corona pandemien var generalforsamlingen ikke afholdt i 4. kvartal 2021, men udskudt til nu. Forsamlingen godkendte udskydelsen, og generalforsamlingen var herefter beslutningsdygtig.

2. Thine Toft gennemgik året, som havde været alt for stille. Sidste års generalforsamling var afholdt online. Derudover havde der været holdt to offentlige møder, et med øens foreninger og et om Nabohjælp. Derudover havde lokalforum støttet ansøgninger om et naturprojekt og støtte til Bogø Mølles renovering. Lokalforum har fået tilladelse til opstilling af Nabohjælp skilte og har søgt kommunen om penge til materialer og opstilling.

3. Regnskab er ikke udarbejdet, da lokalforum ingen penge har haft i regnskabsåret. Nu har vi fået restbeholdningen fra lokalrådet og afventer tilskud fra kommunen.

4. Der er ikke programsat datoer for nye arrangementer på nuværende tidspunkt.

5. Der var ingen forslag.

6. Der var genvalg til bestyrelsen af
Thine Toft, Marc Vinnergård, Benny Knudsen, Yassin Barfod, Anders Klog og Thorstein Pjetursson samt nyvalg af Rikke Wulf Andersen.

7. Der var genvalg af revisor og revisorsuppleant til Troels Leighton og Martin Graff.

8. Bestyrelsen tager initiativ til en kampagne om nabohjælp i forbindelse med opstilling af skilte.

Efter generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig med Thine Toft som formand, Marc Vinnergård som kasserer og Benny Knudsen som sekretær. Næste bestyrelsesmøde onsdag den 2. februar 2022 kl. 19 hos Benny.

Fra filmen Tag min hånd. Foto: Stege Bio
Fra Biografen i Stege
Komedie med Mille Dinesen ugens filmpremiere i Bio Møn
Af Bio Møn
26.1.2022

Tag min hånd: 27.januar - 1.februar kl.19 og med danske tekster 2., 4.-7 februar kl.19; samt torsdag d.3.februar kl.14:15 Maja bor sammen med sin mand, Claes, og teenagesønnen Magnus i et skønt hus, der snart får en flot dyr tilbygning. Hun ser frem til at blive forfremmet til overlæge, og alt kører på skinner. Lige indtil Claes pludselig en dag meddeler, at han vil skilles med øjeblikkelig virkning. Tryghedsmennesket Maja forsøger at genvinde styringen over sit liv med en skrantende økonomi, en 20 år yngre elsker og en teenagesøn i problemer. Tag min hånd er en romantisk komedie med alt det drama, der følger med, når der bliver vendt op og ned på vores forestillinger om kærlighed og meningen med livet.

Lars Kaalund, der er kendt for sit virke som skuespiller, dramatiker, manuskriptforfatter og teaterdirektør, debuterer som spillefilminstruktør med filmen Tag min hånd. Kaalund var en af hovedkræfterne bag den populære TV 2-serie Rita, som havde Mille Dinesen i titelrollen. Det succesfulde samarbejde fortsætter nu i en veloplagt romantisk komedie om moderne kærlighed.

Tag min hånd hører under Biografklub Danmark-ordningen.

Se mere her: biomon.dk

Sopran Philippa Cold
Operagudstjeneste i Horbelev Kirke
26.1.2022

Søndag den 6. februar kl. 15:00 kan man komme til noget så usædvanligt som en operagudstjeneste i Horbelev Kirke. Opera, liturgi, salmesang, prædiken og bøn danner i forening denne gennemarbejdede form for gudstjeneste.

Operaer handler om de store temaer i livet: skyld, tilgivelse, død, kærlighed, hævn - temaer, der også bliver prædiket over i kirken. I operaens verden forekommer en lang række bønner og anprisninger, når helte og skurke bliver kastet ud i tilværelsens store dilemmaer, og søger hjælp gennem bøn til Gud; det er ofte meget inderlig og dybfølt musik, der er komponeret hertil; berømt er f.eks. Fangernes kor fra Nebukadnesar af Verdi og Toscas bøn af Puccini.

Konceptet blev skabt i Schweiz af den operaglade præst Brigitte Crummenerl, der i 1993 holdt sin første operagudstjeneste med et af tidens hotteste navne, sopranen Dame Gwyneth Jones, og senere blev der afholdt en lang række operagudstjenester i Schweiz med det danske ensemble Opera Sacra, der blev skabt til udelukkende at medvirke ved operagudstjenester.

Horbelev Kirke kan også præstere et par operanavne, der medvirker i gudstjenesten. Sopranen Philippa Cold, der i 2020 vandt tredjeprisen ved den internationale Lauritz Melchior sangkonkurrence, synger uddrag af Webers Jægerbruden, Bizets Carmen og Peter Heises danske nationalopera Drot og Marsk, mens Simon Duus, der til hverdag er solist på Den Kongelige Opera i København, synger uddrag af Verdis opera Nebukadnesar (Nabucco). På orglet akkompagnerer Søren Johannsen, der er organist i Christians Kirke i København med dets store orgel på 32 stemmer – her kommer han på arbejde med at reducere operapartiturerne til Horbelev Kirkes lille orgel på 7 stemmer.

Gudstjenesten er konciperet af organist Birgitte Getting og pastor Mette Marie Trankjær der leder gudstjenesten og prædiker over operagudstjenestens tema: Fortrøstning.

Der er fri adgang, men kræves gyldigt coronapas og mundbind.

6. februar kl. 15:00
Horbelev Kirke
Bønnetvej 1
4871 Horbelev

Bogø Sejlklub. Foto: Jørgen Stæhr
God udsigt for Tærø Rundt
Af Flemming Nielsen
19.1.2022

Mens vi venter på foråret kan man lune sig over et par gode nyheder fra Bogø Sejlklub. Juniorchef Thomas Bægaard kan således berette:
”Under vinterpausen har forældregruppen i Bogø Sejlklub været i gang med fondsarbejde, og det har giver pote i form af 12.000 kr. fra TrygFonden til indkøb af svømmeveste og sikkerhedsudstyr. Desuden har vi fået forhåndstilsagn fra Vordingborg kommune om 25.000 kr. til aktiviteter og materiel”.

Bogø Sejlklubs formand Jens Linnet kan supplere med denne optimistiske vision: ”Vi regner med at pandemien er så meget under kontrol, at vi efter 2 års pause kan gennemføre Tærø Rundt. Det bliver i så fald lørdag den 4. juni. Vi holder “virtuel” generalforsamling den 22. januar og her håber vi på opbakning fra medlemmerne til alt det praktiske ved stævnet”.

Tærø Rundt blev første gang afholdt i 1989, med et par års ufrivillig pause kan vi så håbe at den 31. tur omkring Tærø kan afholdes lige nøjagtig som dengang verden ikke var af lave.

Nordgården, Allindemagle, Familie Journalen 1964
I anledning af HKH Margrethes jubilæum
Af Kristian Pælehøj
15.1.2022

Tidende vil da hjertens gerne give et bidrag til den intense omtale af vor afholdte dronnings 50 år på tronen. Det føler vi os faktisk historisk forpligtet til, da vi altid har været i forreste række ved kongelige begivenheder – især hvis Bogø har været indblandet. Vi var således på pletten da Kongeskibet måtte søge nødhavn på Bogø, og ikke længe efter spottede vor fotograf Kong Carl 16. Gustaf, altså Margrethes fætter, da han spiste sine medbragte Kalles-klemmer ved en bænk på Farø. Tidendes historie om Margrethe bliver ikke mindre interessant af at de to landsdækkende TV stationer, slet ikke har omtalt Dronningens fristed, hvilket i sig selv er ganske overraskende når man tænker på alle de sten der er blevet vendt. Men til sagen:

Da Margtethe fyldte 18, og måtte ryge offentligt, forærede de Samvirkende Danske Landboforeninger tronfølgeren en driftig gård på 83 tdr. land og besætning både af dyr og tjenestefolk fulgte med. Nordgården, som gaven hed, lå ved Allindemagle, lige midt på Sjælland, og den forblev i kongeligt eje lige indtil 1970, på det tidspunkt var jorden dog solgt fra.

Nordgården er til salg lige nu, og ejeren fortæller at Margrethe benyttede stedet jævnligt, bl.a. har hun malet blomstermotiver på flere døre, ligesom hun har lavet tegning til en pejs. Det er sikkert overraskende for mange, men ikke desto mindre den rene sandhed. Prins Henrik var efter sigende også glad for stedet.

I ugen op til Frederik d. 9s død 14. januar 1972, døde i øvrigt to yderst prominente politikere, nemlig Aksel Larsen, stifteren af SF, og Bodil Koch, der var kirke- og kulturminister i flere socialdemokratiske regeringer.

Bogø gamle havn - før ændringen i 1922
Indvielse af Bogø Havn 1922
Af Mia Gerdrup
19.1.2022

Efter nogle års planlægning og arbejde holdes der den 20.9.1922 indvielse af Bogø Havn, Lindebroen, og Stubbekøbing Avis bringer et par dage efter en omtale af festlighederne.

Til indvielsen er er inviteret de medvirkende institutioner, entreprenøren og ingeniøren Jacob Sørensen, København. Sognerådsformand A.P. Andersen holdt talen og takkede her alle de involverede parter og beskrev de arbejder, der er udført:

Ombygning af Brohovedet, Sprængning af en mægtig sten i Renden, opførelse af Havnehuset og andre ting.

Ikke mindst fremhæves at overslaget på arbejdet på havnen lød på 130.000 kr., men at den endelige pris blev 114.211 kr. Heraf var halvdelen givet som tilskud fra Staten, mens Præstø Amt havde givet en fjerdedel. Bogø Sparekasse havde givet lån til Bogø Kommune og Præstø Amt på beløbene.

Der kommer også oplysning om, hvem der står bag arbejdet. Avisen oplyser at efter licitationen den 30.5.1921 fik entreprenør Hansen, Kragenæs og Lundgreen, som overdrog en del af arbejdet til Bengt Anderson og Søn i Stege.

De inviterede ved indvielsen var enige om at der nu var tale om en smuk og god lille havn og der blev udtalt de bedste ønsker for havneanlægget.

Efter besigtigelsen af havnen fik deltagerne en køretur rundt på øen og efterfølgende var der fællesspisning på Badehotellet ”Søvang”. På sognerådsformand A.P. Andersens forslag blev der sendt Telegrammer til Kongen, Ministeriet for offentlige arbejder, amtmanden i Næstved, stadsingeniøren og flere andre.

Stubbekøbing Avis gengiver telegramteksten til Kongen:
”Til Kongen!
Ved Deres Majestæts Regerings og Rigsdagens Velvilje er det blevet muligt for Bogø at faa anlagt en havn, som i Dag indvies. I denne Anledning tillader Sogneraadet sig allerunderdanigst at udtale sin Tak for Deres Majestæt og at sende Deres Majestæt sin undersaatlige hilsen. Allerunderdanigst
Bogø Sogneraad.”


Og kongen svarer:
”Marselisborg Hof.
Til Bogø Sogneraad!
Takkende sender jeg Beboerne min hjerteligste Hilsen og bedste Ønsker for Havnens Fremtid.

Christian,
R.”


Desværre findes der ikke et billede af den nye havn, - end ikke et postkort er der blevet udgivet. Illustrationen viser Bogø gamle havn, - før ændringen i 1922.

Foto: Jesper Heien
Endnu en hjertestarter på Bogø
Af Jesper Heien
15.1.2022

Hej Bogø!
Så kom øens nye hjertestarter op ved Bogø Idrætscenter / hallens hovedindgang.

Vi har således nu en på grenpladsen, en på Lindebroen, en på Skåningen og en ved Akuthjælpernes hus ved Dagli'Brugsen. Fem styks hjertestartere på Bogø, det er sgu da meget godt.

Pas godt på dem alle sammen og pas på jer selv og hinanden.

På vegne af BIF, Fitness og Hallen som har sponsoreret den nye flotte udendørs hjertestarter.

Foto: Vordingborg Kommune
Knudshoved Odde er mere end natur - arkæologisk fund på årets top 10!
Af Vordingborg Kommune
19.1.2022

Sjældent fund fra Ahrensburg-kulturen.

Knudshoved er ikke bare rig på unik natur og klokkefrøer, men rummer også nationalt vigtige arkæologiske værdier.

I 2021 fandt Museum Sydøstdanmark spor efter en boplads for istidens sidste rensdyrjægere. Under fandt Museum Sydøstdanmark en boplads fra den ekstremt sjældne Ahrensburg kultur, som ikke har været kendt før.

Ahrensburg-kulturen der også omtales som rensdyrjægerne stammer fra det nordlige Tyskland, da de var dygtige til at jage netop rensdyr der levede i området, i den kolde periode der sluttede for cirka 11.700 år siden.

Man har fundet en del af de karakteristiske små pilespidser der kendetegner perioden. Bue og pilespidser af flint var rensdyrjægerne mest effektive våben når de jagede flokke af rensdyr på store sletter der prægede landskabet dengang.

Udgravningen kom i stand i forbindelse med det store naturgenopretningsprojekt Life-Clima-Bombina, hvor der graves vandhuller til klokkefrøer.

Fundene på Knudshoved Odde var så unikt at det kom på Top 10 over årets arkæologiske fund der kåres af Slots- og Kulturstyrelsen.

Foto: Flemming Nielsen
Nytårskur på Bogø Mølle
Af Flemming Nielsen
12.1.2022

Møllelaugets Bestyrelse indbød i lørdags til en komsammen med fremvisning af møllen efter 4. etape af byggeriet er færdigt. Vejret var ikke ligefrem til at nyde udsigten fra den nye ”Omgang”, men en del vovede sig dog ud i slud og blæst, det gik – iført en Mølledram til at tage den værste kulde. Havde man først vovet sig ud på omgangen kunne man nyde det smukke syn af de nyrestaurerede vinduer, og her et det ikke møllebygger Michael Jensen der skal have hele æren, for et par lokale håndværkere har lagt ekspertise og håndkraft til en nænsom restaurering af de frønnede vinduer.

Thorstein Pjetursson har stået for de de fine mølleruder, og Hans Erik Albrekt har malet træværket med Linoliemaling. Det er et usædvanligt smukt resultat som de to skal have et stort klap på skuldrene for.

Det flotte beklædningsarbejde yderst på møllen kan næppe have undgået forbipasserendes opmærksomhed, og endda belyst i vintermørket.

Nu granskes og regnes der, de forskellige fonde lades ikke i ro, der skal findes resterende midler til femte og sidste etape: møllevingerne, kværn og trækspil skal renoveres. Vi kan kun ønske de gæve bestyrelsesmedlemmer held og lykke med det.


KLIK PÅ ANNONCEN FOR AT SE DEN STØRRE

Nyt fra Hattedammen
Af Kenneth Holm Nielsen
5.1.2022

Kære Bogøere

Via Facebook har vi spurgt bogøerne om de synes at det kunne være hyggeligt, hvis der kom et springvand i gadekæret. Der skal dog lige undersøges et par ting forinden, for ikke uforvarende at bryde nogle regler, og kommunen skal spørges om de i givet fald vil give tilladelse til projektet.

Jeg ved godt hvad jeg vil have, men så skal Tivoli nok lige ind over - og et stort solcelleanlæg til at trække pumpen.

Der vil selvfølgelig også ske en henvendelse til bogøerne om de vil give et lille tilskud til projektet; sådan en pumpe bruger trods alt hurtigt 400-500 watt i timen hvilket svarer til ca. 1,5 kr. pr. time.

Efter oprensningen i august 2016, dannede vi, som lovet til kommunen, et laug ”Hattedamslauget” som i dag består af fire medlemmer. Vi passer, plejer og holder det pænt året rundt på frivillig basis. Kommunen ville kun foretage en stor oprensning af gadekæret, hvis der blev dannet et laug og vi ville passe det i mindst et par år. Det ville vi selvfølgelig gerne og denne ordning kører nu på 6. Sæson.

Der bliver fjernet en del siv og krat. Vi beskærer buske og træer flere gange om året.

Hvorfor nu alt det? Det startede med at man ville forsøge at få den grønbrogede tudse tilbage i de danske gadekær for at yngle. Derfor blev der renset grundigt op og fisk, ål og skrald m.m. blev fjernet, hvorefter naturen fyldte gadekæret op med vand igen.

Der er kommet en del fisk igen, som nogen måske tror er godt for sådan et vandhul. Det er det bare ikke, da det meste af tudseynglen bliver spist af dem. Så man er yderst velkommen til at fange fisk og putte i havedammen derhjemme eller hos dem der vil have. Der er masser af guldfisk.

Stor tak til Bogø for at benytte skraldespanden, som er placeret ved gadekæret og bliver tømt samt sorteret af lauget.

2022 bliver et spændende år, hvor der ud over springvandet vil komme nogle tiltag i og ved gadekæret, som kan bruges af alle. Hemmeligheden vil blive afsløret i starten af foråret. Det kommende projekt er kommet i stand ved et samarbejde mellem Hattedamslauget, lokale håndværkere, samt Vordingborg Kommune. Starten på denne idé blev skabt af Alis Graversen, som også har haft tæt dialog med kommunen og den afdeling som tager sig af gadekær. Alt dette kan ikke lade sig gøre uden at få noget økonomisk hjælp, som Alis hidtil har stået for ved hjælp af forskønnelsespuljen.

Juletræet der er stillet op i Hattedammens vand er sket på mit eget initiativ og for mine egne penge.

Foto: Mia Gerdrup
Hattedammen oprenses (19. februar 2014)
Af Jørgen Stæhr
19.2.14

Under det sidste lokalrådsmøde informerede formand Konggaard om de planer for genopretning man har med Hattedammen, som trænger voldsomt til en hjælpende hånd. Den efterhånden alt for tætte beplantning skal graves op for at skaffe bedre leveforhold for visse dyrearter.

Da jeg huskede at have set ret så mange grønbrogede tudser boltre sig lystigt i dammen, tillod jeg mig at antyde, at det måske var en mindre god plan, idet en sådan kraftig oprensning med henblik på at decimere, eller helt fjerne, dunhammerne, formodentligt også ville betyde adskillige af de fredede padders endeligt.

Men tingene hænger ikke altid sammen, som man lige tror. Efter at have undersøgt sagen nærmere og tjekket min hukommelse op mod valide data, må jeg erkende, at min oplevelse af tudsernes glade leg ligger nogle år tilbage. I mellemtiden er der sket en masse. Dunhammerne har bredt sig drastisk, mængden af de såkaldte tusindbrødre - små fisk som aldrig opnår normal størrelse – er steget voldsomt, og da de grådigt æder løs af paddernes æg, er de med til at modarbejde habitatens værdi som opholdssted for de meget truede grønbrogede tudser, som der faktisk kun er cirka 20.000 tilbage af i hele Danmark.

Når man tænker på, hvor mange dyrearter der hvert år uddør, takket være det faktum, at vi mennesker efterhånden fylder vel rigeligt på kloden, er det rart at vide, at vi her på Bogø gør en nyttig indsats for at redde nogle kønne grønbrogede tudser, som ellers vil forsvinde fra vores planet for altid.

Foto: Arkiv
Hattedammen (17. september 2014)
Af Jørgen Stæhr
17.9.14

Sidste onsdag bragte vi et læserbrev fra Lis Nielsen som spurgte om der snart sker noget med henblik på at forbedre forholdene omkring den meget tilgroede Hattedam. Det vil jeg gerne svare på, men for at fremme forståelsen af hvordan tingene hænger sammen, er det nødvendigt at tage en smuttur til det mørke kontinent Afrika, nærmere betegnet til Serengeti, den enorme slette i Tanzania, hvor cirka tre millioner gnuer, gazeller og zebraer vandrer rundt i konstant søgen efter vand og frisk græs. Medens de fornævnte dyr opholder sig ude i solen ligger deres bedste venner, løverne, oftest i akacietræernes kølende skygge og nyder livet. Løveungerne leger med deres fædres haler og sociale relationer plejes. For et utrænet øje kan det se ud som om der intet produktivt foregår, men det er langt fra sandheden. De ansvarlige løver holder nemlig, ud af øjenkrogene et vågent øje med de græssende dyr, og tilkaster hinanden sigende blikke når de måtte observere en zebra som trækker lidt på det ene ben. Det er den som kommer til at udgøre aftensmaden. Selv om det hele ser yderst afslappet ud, så har løveflokken styr på hvad der foregår.

Det er det samme med Lokalrådet. De hygger sig også og plejer sociale relationer, men har samtidig tjek på de forhåndenværende opgaver; deriblandt Hattedammen, som blandt andre ting var på dagsordenen ved det sidste møde. Følgende fremgår af referatet: ”Med hensyn til Hattedammen vil kommunen foretage en mindre oprydning, hvis der er resurser til det. Til gengæld er kommunen villig til at støtte, hvis der oprettes et laug, der vil overtage Hattedammen.”

James Webb er godt på vej
Af Jørgen Stæhr
5.1.2022

På sin 1,5 millioner kilometer lange færd mod det sted i verdensrummet hvor teleskopet skal ”parkere” og udføre sit arbejde skal farten korrigeres tre gange, hvoraf de to allerede har fundet sted. Under den månedlange færd pakkes teleskopet ud og man tog den tennisbanestore solskærm først. Den er fremstillet af ganske tynd (ikke tykkere end et menneskes hår) men bomstærk Kapton-plastik i fem lag som ikke rører hinanden, hvilket tillader varmen fra solen at blive ledt væk i hulrummene. Kun derved kan man opnå de nødvendige minus 225 C der er nødvendige for at teleskopet kan arbejde som det skal.

Det hele styres fra Mission Control, som må arbejde ”i blinde” siden der ikke er blevet plads til kameraer. Man har nu ret godt styr på sagerne alligevel, idet de mange sensorer som fartøjet er forsynet med sender en flydende strøm af informationer til jorden. Det drejer sig fx om de 107 låseanordninger nu også åbner som de skal, og om de motorer der skal benyttes til opgaven trækker med netop den rigtige kraft i de 90 kabler der skal til. Jeg fulgte med live mens det foregik og delte glæden med NASA`s folk da det hele faldt på plads tirsdag den 4. januar klokken 18:00 da det sidste tynde lag Kapton var trukket tot og låst fast.