Foto: Kristian Pælehøj
Bogøbrøds aftenkoncerter
Af Kristian Pælehøj
12.8.2020

De vimse folk på Bogøbrød har været på overarbejde den sidste tid. En ugentlig udendørskoncert fra en lille scene er blevet et populært indslag blandt lokale og turister. Selve bordserveringen med lidt spiseligt har været en stor succes, men selvom den udendørs restaurant skulle melde udsolgt, kan man sagtens være med fra kajen, enten ved de faste borde og bænke, man kan også selv tage en klapstol med.

Underholdningen er lagt i hænderne på Frederik Damhus, der udover sin egen optræden med rock og pop- inspireret musik også har næse for at opsnuse talenter, der gerne vil en tur til Bogø. Ved koncerten fredag aften stiftede vi således bekendtskab med sanger og pianist Jordan Jackson, og hendes flotte soul- og jazzinspirerede sange gav genlyd i den vindstille og sommervarme aften. Et flot initiativ der har været med til at løfte stemningen på havnen, hvor der hele juli måned har summet af liv mellem de mange parkerede biler. Og musikken fortsætter lidt endnu, forstod jeg på det sveddryppende personale.





KLIK PÅ ANNONCEN FOR AT SE DEN STØRRE


KLIK PÅ ANNONCEN FOR AT SE DEN STØRRE

Max var yngste deltager sidste år. Foto:Jørgen Stæhr
Bogøs højeste og største bombe
Af Jesper Heien, Formand Bogø IF
12.8.2020

Vi mødes på Skåningebro, lørdag den 29/8-2020 kl. 15.00 efter skolens fødselsdag der fejres som den plejer at blive det.

Vi deler os op i flere bombe-grupper og den første konkurrence er går ud på at præstere den højeste bombe: 1. Pige fra 0-14 år. 2. Dreng fra 0-14 år. 3.Kvinde fra 15 – 100 år. 4. Mand fra 15 – 100 år. To omgange for hver person. Bedste gennemsnit vinder.

Der vil være målepind på Skåningebro som vi plejer at have på badebroen. Den opsættes allerede i denne weekend. Så har I alle lidt at træne efter.

Vi slutter af med den anden konkurrence: Hvem leverer Bogøs største bombe? Det kan være familie-bomben eller max 3-4 personer som laver den sammen, og det gælder om at lave den største i omfang. Mest vand i luften. En omgang. Største bombe vinder.

Vi bliver nødt til at lave denne konkurrence med diverse forbehold for Sundhedsstyrelsen udmelding om hvordan vi skal forholde os; holde afstand, passe på hinanden, vaske hænder, spritte af osv.

Sidste år var der en del tilskuere til Årets Bombe Konkurrence, men i år skal vi passe endnu mere på os selv og på hinanden, så brug endelig mundbind, og hvis du føler at du er i den udsatte gruppe, så hold endnu mere afstand, men gå ikke glip af denne konkurrence.

Vi glæder os til at se jer alle sammen lørdag den 29/8-2020. kl. 15.00.

Jeg laver en opdeling på asfalten i grupper og håber på, at alle kan respektere dette, så vi får den fedeste oplevelse på Bogø og hepper på hinanden.

Så kom frisk og husk at der er præmier til vinderne af hver gruppe. På vegne af dem som aldrig bliver voksne, men altid har lyst til at lege og have det sjovt, og husk: det gælder ikke om at vinde, men om at være med, socialt og i fællesskab… men på afstand.


KLIK PÅ ANNONCEN FOR AT SE DEN STØRRE

Max var yngste deltager sidste år. Foto: Jørgen Stæhr
Bogøs højeste og største bombe
Af Jesper Heien, Formand Bogø IF
12.8.2020

Vi mødes på Skåningebro, lørdag den 29/8-2020 kl. 15.00 efter skolens fødselsdag der fejres som den plejer at blive det.

Vi deler os op i flere bombe-grupper og den første konkurrence er går ud på at præstere den højeste bombe: 1. Pige fra 0-14 år. 2. Dreng fra 0-14 år. 3.Kvinde fra 15 – 100 år. 4. Mand fra 15 – 100 år. To omgange for hver person. Bedste gennemsnit vinder.

Der vil være målepind på Skåningebro som vi plejer at have på badebroen. Den opsættes allerede i denne weekend. Så har I alle lidt at træne efter.

Vi slutter af med den anden konkurrence: Hvem leverer Bogøs største bombe? Det kan være familie-bomben eller max 3-4 personer som laver den sammen, og det gælder om at lave den største i omfang. Mest vand i luften. En omgang. Største bombe vinder.

Vi bliver nødt til at lave denne konkurrence med diverse forbehold for Sundhedsstyrelsen udmelding om hvordan vi skal forholde os; holde afstand, passe på hinanden, vaske hænder, spritte af osv.

Sidste år var der en del tilskuere til Årets Bombe Konkurrence, men i år skal vi passe endnu mere på os selv og på hinanden, så brug endelig mundbind, og hvis du føler at du er i den udsatte gruppe, så hold endnu mere afstand, men gå ikke glip af denne konkurrence.

Vi glæder os til at se jer alle sammen lørdag den 29/8-2020. kl. 15.00.

Jeg laver en opdeling på asfalten i grupper og håber på, at alle kan respektere dette, så vi får den fedeste oplevelse på Bogø og hepper på hinanden.

Så kom frisk og husk at der er præmier til vinderne af hver gruppe. På vegne af dem som aldrig bliver voksne, men altid har lyst til at lege og have det sjovt, og husk: det gælder ikke om at vinde, men om at være med, socialt og i fællesskab… men på afstand.

Foto: Jesper Heien
Skolestart på Bogø
Af Jesper Heien
12.8.2020

Vores unger skal starte i skole igen efter deres sommerferie og det sker på torsdag i denne uge 33. Så pas på vores børn, og pas på hinanden.

Ta' farten af bilen og vær opmærksom på de små cyklister og løbehjul. Vi har ikke så travlt, at vi ikke lige kan bruge to sekunder mere inden vi bare kører ud fra stikvejene. Bogø har små veje og der er ikke så meget plads, så vær opmærksomme og hold øje med hinanden.

Og så en anden ting: så lad dog være med at snakke i den skide mobil når I kører bil!

Jeg er pendler og kører ind til den store by hver dag, ligesom mange af jer andre. Og jeg ser det hver dag på motorvejen, folk snakker i mobil og de er ukoncentrerede. Bilen slingrer og det går galt, tit; og det går ud over mange familier og venner og bekendte.

Rigtig god dag til alle, pas på jer selv.
Mvh Jesper H.

Ill.: Jørgen Stæhr
Sammenslutning endelig på plads!
Af Af Flemming Nielsen
12.8.2020

Arbejdet med at lægge Grundejerforeningen Mosedalen under Grundejerforeningen Højdedragets vinger blev en lang affære. Det hele startede sidste efterår, men en sådan sammenslutning kræver nogle generalforsamlingsvedtagelser, og når så restriktioner har spændt ben for disse, har tingene naturligvis trukket i langdrag.

Men nu er alle formalia vedtaget og indskrevet i protokoller og vedtægter, så Grf. Mosedalen er nu nedlagt efter 42 års virke. Naboforeningen Højdedraget breder sig nu fra Ålborgvej, hvor vejene Mosedalen har indkørsel, over Højdedraget, Østkildevej og Sydgrænsen, der alle har indkørsel fra Fruekildevej.

Grundejerforeningen Højdedraget har nu 161 parceller i medlemskartoteket.


KLIK PÅ ANNONCEN FOR AT SE DEN STØRRE


KLIK PÅ ANNONCEN FOR AT SE DEN STØRRE

Foto: Jesper Heien
Vi cykler og vi deler vejen!
Af Jesper Heien
12.8.2020

Vi / Bogø Bike, er en gruppe unge mennesker, som elsker at cykle her på Bogø og på Møn og øvrige steder i DK.

Men vi oplever stadigvæk en del biler, som kommer rigtig tæt på os, når vi kører på dæmningen imod Møn og tilbage mod vores dejlige Bogø. Vi viser hensyn til bilerne og bruger lys og kører forsigtigt. Vi håber også, at I andre vil være med til at dele vejen.

Biler og cykler skal passe på hinanden og vi cyklister vil i hvertfald gøre vores til at vi alle kan dele vejen.

Tak for opmærksomheden!

På vegne af de unge cyklister, Bogø Bike kaptajnen.

Mvh Jesper H.

Foto: Jesper Heien
Så lad dog vær'!
Af Jesper Heien
12.8.2020

Et lille opråb til folket generelt:

Vi skal passe på hinanden, så la' dog være med at køre bil, hvis du har drukket.

Tænk sig at være skyld i en masse unødvendige tanker om hvem som måske kører med sprut i kroppen!

Vi kan alle sammen komme ud for det, at se folk som går ind i en bil og kører afsted, som måske virker påvirket. Hvordan vil du reagere, hvis du ser en du kender og som du tænker, måske skulle du ikke køre bil, cykel eller knallert.

Så la' dog vær'! Pas på hinanden og på jer selv. Gå hjem; og hent bilen dagen efter.

En bekymret beboer på Bogø.
Mvh Jesper H.

Paul Banks og Jacob Dinesen. Foto: Bogø Jazz Festival
Bogø Jazz Festival 2020
Af Heidi og Nicholai Wæhrens
22.7.2020

Så er billetsalget til dette års Jazz Festival 3.-5. sep. begyndt.

Torsdag d. 3. sep. kl. 2000 skal vi nyde en eminent duo, nemlig Paul Bank & Jacob Dinesen.
Paul Banks: guitar og vocal Jacob Dinesen: saxofon.

Fredag d. 4. sep. er det Miriam Mandipira og Kjeld Lauritsen Trio der indtager scenen kl. 2000.
Per Gade: Guitar, Søren Frost: Trommer, Kjeld Lauritsen: Hammond, Miriam Mandipira: Vocal.

Lørdag d. 5. sep. begynder vi kl. 1730 med Jacob Fischer trio.
Andreas Møllerhøj: kontrabas, Francesco Cali: Accordeon, Jacob Fischer: Guitar.

Vi fortsætter lørdagen med Norbert Susemihl`s Joyful Gumbo kl. 2030.
Norbert Susemihl- Trompet, flygelhorn: vocal, Chris Tanner- clarinet, sax: vocal, Hans Ingelstam: Trombone, Mads Søndergaard: Piano, Jens Kristian Andersen: Bas, Andreas Svendsen: Trommer.

Dørene åbnes for spisning torsdag og fredag kl. 1900 og lørdag åbner vi kl. 1630, så I har mulighed for at komme og nyde stilheden inden koncerterne og hvem ved måske en kop kaffe eller en kold.

Vi glæder os og forstår ikke, at tiden bare er jazzet afsted...Vi ses!

Billetterne kan købes på www.wpf.dk og fra 1. august i Dagli`Brugsen Bogø.

Se hele programmet her: Bogø Jazz Festival 2020.

Ulrich Thomsen i filmen Vores mand i Amerika. Foto: Stege Bio
Fra Biografen i Stege
Den danske Vores mand i Amerika ugens premiere i Bio Møn
12.8.2020

Vores mand i Amerika: 13.-23.august kl.19:
9. april 1940 angribes Danmark af det nazistiske Tyskland med krav om øjeblikkelig og betingelsesløs kapitulation. Regeringen overgiver sig efter få timer og indleder herefter samarbejde med nazisterne. Men på den anden side af Atlanten sidder Danmarks ambassadør i Amerika, vovehalsen og verdensmanden Henrik Kauffmann, der er villig til at sætte alt på ét bræt. Han nægter at føje de tyske krav og iværksætter i stedet en rebelsk plan for at besejre Hitler og give den danske befolkning friheden tilbage. Vores mand i Amerika, der ligesom den nylige De forbandede år, tager et spændende opgør med den danske samarbejdspolitik under Anden Verdenskrig.

Filmen er instrueret af Christina Rosendahl og medvirkende er bl.a. Ulrich Thomsen, Burn Goman, Zoë Tapper, Mikkel Boe Følsgaard, Henry Goodman m.fl.

Vores mand i Amerika er tilladt for alle over 11 år og hører under Biografklub Danmark-ordningen.

Se mere her: biostege.dk

Speciel edition på druen Rondo. Foto: Jørgen Stæhr
5.8.2020

KLIK PÅ ARTIKLEN FOR AT SE DEN STØRRE


KLIK PÅ ARTIKLEN FOR AT SE DEN STØRRE

KLIK PÅ BILLEDET FOR AT SE DET STØRRE
En halv motor
Af Kristian Pælehøj
5.8.2020

Under sidste uges byvandring fortalte Svend Aage Christensen bl.a. om Karetmager Georg Hansen, der en tid boede i Smedestræde 25. Han var i øvrigt far til en større børneflok, og et af børnene var den navnkundige sømand og dykker Jensenius Hansen.

Skråt overfor Karetmagerens bolig i Smedestræde kan vi finde et eksempel på at Georg Hansen også har været i besiddelse af teknisk snilde. Leif Nowicki ejer nemlig denne motor, med et forklarende skilt:

”Oprindelig var denne motor 4-cylindret og sad i en Ford T nr. 7 405 529, april 1923. Men i 1937 fik en initiativrig karetmager ved navn Georg Hansen, Bogø, fat i den. Kun ved hjælp af en håndsav overskar han motoren, og forvandlede den hermed til en 2-cylindret bådmotor”.

Leif har i sin tid fundet motoren hos Gårdejer (Tjørnevang) Frederik Larsen, der boede Tjørnedalsvej 10. Frederik Larsen puslede også med lidt smedearbejde i garagen.

Karetmager Georg Hansen var i øvrigt også taxi-vognmand på Bogø, og i 1925 kunne man blive fragtet fra Lindebroen til Badehotellet – og endda retur, for 1 kr.

Georg Hansens boede ved sin død i 1960, Smedestræde 1.

Foto: Flemming Nielsen
Byvandring i Gammelby
Af Flemming Nielsen
29.7.2020

Bogø Lokalhistorisk Forening gør sit for den lokale underholdning, og i fredags var omkring et halvt hundrede tilhørere klar foran kirken for at blive guidet af Svend Aage Christensen. Først stop det – måske – gamle tingsted ved krydset Vestergade/Hovedgaden, videre ad Vestergade hvor navnene på husene gav anledning til historier, og så ned til det tidligre Andelsfrysehus, et af de første i Danmark. Nu en hyggelig privat beboelse. Tilbage til Smedestræde, hvor det lokale næringsliv havde sit centrum. Smede, Karetmager, Snedkere, Bagere, Skomagere, Frisører, det var om at holde tungen lige i munden. Læs selv detaljer ved at studere Bogøs Historie på Bogøs Digitale Museum. Her kan man følge mange husnumres historie.

Navigationsskolens historie fik vi også, krydret med solosang af Svend Aage. Med malmfuld røst sang han Bogø Hovedgade op med et par vers af Holger Drachmanns kantate, skrevet til den ugelange fest i forbindelse med den nye Navigationsskoles indvielse i 1885.

Den næsten 2 timer lange byvandring blev behørigt afsluttet i Præstegårdshaven, der i det fine vejr viste sig fra sin smukkeste side. Dagli'Brugsen stod for traktementet.

Blandt tilhørerne var en del udenbys feriegæster, der benyttede lejligheden til høre lokalhistorie. Det gav anledning til hyggesnak nede i feltet, især da vi måtte stoppe og vige for myldretidstrafikken i Smedestræde. Vejrguderne var endnu engang med arrangørerne, der måske gennemfører et par Gravmindevandringer på Bogø Kirkegård senere på året. Det var meningen at disse skulle have været afviklet i april måned, men det satte forsamlingsrestriktioner en stopper for.

Et ungt Bogø Andelsmejeri
Af Svend Aage Christensen
29.7.2020


KLIK PÅ BILLEDET FOR AT SE DET STØRRE

Det var ikke uden strid Bogø Andelsmejeri kom til verden i 1893, men få år efter, på dette udaterede postkort fra begyndelsen af 1910’erne, ånder alt fred og idyl. Vi ser Frederik Wilhelm Petersen der tiltrådte som mejeribestyrer i 1910. Han står foran mejeriet med sin kone, Jelva Hansine, to små børn, formentlig ægteparrets førstefødte, samt mejeriets personale i form af mejerske og mejerist/mejerielev. Bestyrerparret var blevet viet i Maribo, 2.12.1908. Ved folketællingerne havde bestyrerparret tre børn: Thea Marie Petersen, f. 18/3-1909, Inger Agnes Petersen, f. 1/8-1910, og Ragna Emilie Petersen, f. 7/11-1911.

På det grundlag og ved at skønne børnenes alder på fotografiet kan vi nogenlunde sikkert udlede at billedet må være taget i begyndelsen af 1910'erne. F.W. Petersen blev på sin post i 41 år. På Bogøs Digitale Museum kan man i afsnittet om industri og fabrikation på Bogø møde kredsen omkring mejeriet på et fint jubilæumsbillede fra 1943 og læse Ejler Svans artikel om mejeriets historie.


Foto: Jørgen Stæhr
Lille byggeri i Vestergade
Af Jørgen Stæhr
29.7.2020

Nogle gange sker der ting som man havde forsværget kunne blive til virkelighed, men ikke desto mindre hænder det alligevel lige for øjnene af en. Jeg har gennem mere end 30 år kørt ”1000” gange forbi den ganske lille grund der ligger i Vestergade, et stenkast fra hovedgaden, og som i mange år rummede noget rodet krat samt en lille skurlignende faldefærdig bebyggelse, og forbandt aldrig lokaliteten med muligheden for at der på noget tidspunkt kunne komme til at ske nogen form for byggeaktivitet på stedet, og nu er der støbt et nydeligt fundament, som varsler at der i den nærmeste fremtid nok også vil blive bygget et hus oven på det.

Jeg spurgte Mads Multi, som er hovedentreprenør på opgaven, hvad forklaringen er, og han kunne fortælle at bygherren er udenøs og kunne se nogle muligheder i grunden, som ingen andre havde øjnet. Man havde først tænkt sig at anbringe et lille type-sommerhus på grunden, men måtte indse at det ikke rummede de kvaliteter der skulle til for at opfylde det gældende byggeregulativs krav, og endte med at sige ja til Mads’ forslag om en helårsbebyggelse, som vil blive det helt ideelle sted at leve en rar pensionisttilværelse. Et moderne velisolet hus på 60 m2, med en overskuelig have, tæt ved Dagli`Brugsen, og ikke langt til forsamlingshuset. Og så er der endda blevet plads til et drivhus af pæn størrelse på sydsiden med direkte adgang fra huset. Der kan man bare se.

Foto: Trygfonden
Pas på revlehuller
Af Marie Brandt Schultz, Trygfonden
29.7.2020

Selvom man er kommet på den samme strand i mange år, kan man stadig blive overrasket. I sidste uge blev en ældre mand fanget i et revlehul ved en strand, hvor han har badet gennem 54 år. Livredderne oplever hvert år, at revlehuller skaber farlige situationer, og opfordrer alle til at bade mellem flagene, hvor badeforholdene er forsvarlige, og livredderne kan holde øje.

Hvert år er revlehuller ved de danske kyster årsag til ulykker og farlige situationer. Et revlehul er en fordybning i strandens revler, og under bestemte vind- og bølgeforhold kan der opstå en udadgående strøm, der fører vand ud fra stranden. Det er netop denne strøm, der kan være farlig, hvis man bliver fanget i den og begynder at kæmpe imod.

- Et revlehul er som udgangspunkt ikke farligt, hvis man ved, hvordan man skal tackle det. Men begynder man at svømme mod strømmen for at komme ind mod land, kan det blive rigtig farligt. Selv stærke og erfarne svømmere er druknet i udmattelse, fordi de er gået i panik og har forsøgt at kæmpe imod strømmen. Det bedste, man kan gøre, er at bevare roen og svømme til siden langs stranden og bruge bølgerne til at komme ind igen, fortæller Lasse Serup Jensby, driftsleder i TrygFonden Kystlivredning, og fortsætter:

- Hvis man ser andre blive fanget i et revlehul, så er det igen vigtigt at bevare roen og danne sig et overblik over situationen. Er der mulighed for at kontakte en livredder, så gør det, og ellers ring 1-1-2. Kast gerne noget, der kan flyde, ud til den nødstedte, fx en redningskrans, og råb, at vedkommende skal bevare roen og forsøge at svømme til siden. Mange er selv druknet i et forsøg på at redde nogen ud af et revlehul, så det er vigtigt, at man også selv bevarer roen og tænker klart. Er du alene og ser dig nødsaget til at gå i vandet, så husk at ringe 1-1-2 først, find om muligt et flydemiddel og bjærg nødstedte ud af faren.

Vælg en strand med livreddere – og kend redningsnummeret på din strand

Der er tusinder af revlehuller langs de danske kyster, men det er primært kun under bestemte vind- og bølgeforhold, fx pålandsvind, at revlehullerne er farlige. Livredderne opfordrer derfor til, at man altid lærer stranden at kende og orienterer sig om de lokale forhold, inden man går i vandet.

- Det bedste er at vælge en strand med livreddere og altid bade mellem flagene. Livredderne har sikret sig, at badeforholdene i denne zone er forsvarlige, og skulle man få brug for hjælp, er der en livredder at få fat på. Man bør også altid sørge for at kende redningsnummeret eller nærmeste adresse på det badested, man besøger. Så kan hjælpen hurtigere nå frem, hvis uheldet skulle være ude, og man får brug at ringe 1-1-2, siger Lasse Serup Jensby og fortsætter:

- Er du på stranden med børnene, så tal med dem om, hvordan man kan spotte et revlehul og prøv eventuelt at finde et. Kom også gerne hen til vores livreddere og tal om, hvad man skal gøre, hvis man bliver fanget i et revlehul eller pludselig kommer i andre farlige eller uforberedte situationer på stranden.

Næsten alle strande i Danmark har et grønt skilt med et unikt nummer, som du skal oplyse, når du ringer 1-1-2. Ved hjælp af redningsnummeret kan Alarmcentralen lokalisere præcist, hvor du befinder dig, og hjælpen kan nå hurtigere frem. Det er kommunerne, der i samarbejde med det lokale beredskab og Rigspolitiet beslutter, hvor redningsnummerskiltene skal placeres, og det er kommunerne, der sætter skiltene op og har ansvaret for dem.

Sådan tackler du et revlehul:
1. Kæmp ikke imod.
2. Bevar roen. Du bliver ikke trukket ned.
3. Svøm til siden og langs med stranden og derefter ind til land igen.

Se, hvordan du klarer et revlehul her: Revlehuller – hvad gør du?

Sådan redder du andre ud af et revlehul:
Hvis du ser nogen kæmpe mod strømmen i et revlehul, skal du undgå selv at blive offer ved at svømme ud i det. Gør i stedet det rigtige i den rigtige rækkefølge:
Kontakt en livredder, hvis der er en på stranden. Hvis der ikke er en livredder, skal du ringe 1-1-2 eller få nogen til at gøre det. Kast noget, der kan flyde, ud til den nødstedte, en redningsvest, en redningskrans, en fodbold eller en tom 1,5 liters sodavandsflaske med låg. Råb til den nødstedte, at han eller hun ikke skal kæmpe imod, men svømme til siden.

Foto: Jørgen Stæhr
Fra Smedens Loft
Af Flemming Nielsen
22.7.2020

De mange besøgende hos Leif Nowicki kigger gerne på biler og cykler, men på Smedens loft gemmer der sig forskellige effekter som fortjener at komme frem i lyset. Det syntes smeden heldigvis også, så vi har været en tur på loftet for at fotografere og høre de historier Smeden nu kender til. Måske kan vi også være heldige at kaste yderlige lys over sagerne. Det smukke skab du ser på billedet er netop et eksempel på at lidt fodarbejde lønner sig.

Leif har for en menneskealder siden fået skabet foræret af Nis Linnet, bror til Læge Jens Linnet. Da skabet stammer fra Familien Linnet er det selvfølgelig nærliggende at antage at det har haft et medicinsk formål. Måske noget med at man kunne se om der var betændelse i fingeren, mente Leif med et glimt i øjet.

Skabet er meget gedigent og yderst velholdt, to messingskilte på skabet afslører at Stuers Chem. Laboratorium i København har fremstillet skabet, der i øvrigt er benævnt Dr. Bangs Thermostat.

Vi måtte til bunds i denne sag, og startede med at kontakte Fa. VWR i Gladsaxe, der har overtaget resterne af det gamle Struers. Hos VWR kiggede man billeder, var meget interesserede og uhyre hjælpsomme, men måtte give op.

Medicinsk Museion, beliggende i det indre København, kunne måske hjælpe os. Vi måtte dog henlægge sagen en rum tid, selv et medicinsk museum måtte bøje sig for Virussen. Da Museet åbnede igen var Samlingsleder Jon Meyer klar med følgende detaljerede forklaring:

Skabet er, som det fremgår af skiltet, Dr. Bangs elektriske Termostat. Termostaten er brugt som vegetationskasse, dvs. til dyrkning af biologiske prøver. Det opvarmes med glødelamper. Den indvendige placering i en ”skorsten” fordeler varmen i kassen og forhindrer direkte stråling, dvs. sikrer at varmen fordeles jævnt. Termostaten er forsynet med to døre hvoraf den inderste er med glasrude, så vækst kan følges uden at påvirke temperaturen for meget. Varmen styres med en regulator, der kan indstilles ret præcist indtil 60 °C. Termostaten er omtalt i Struers katalog over Apparater til Kemi, mikroskopi og bakteriologi fra 1910.

Så fik vi da endelig sagen på plads, ydermere har Jon Meyer fundet et katalog fra Struers anno 1910, hvori det fremgår at skabet kunne erhverves for 125 kr. Det svarer til ca. 8.500 kr. i nutidspenge.

Ud over de præcise oplysninger fortæller Jon Meyer at skabet er en sjældenhed Museet ikke før har set - udover i kataloget. Den flinke museumsmand lod os da også vide at museumsfolkene meget gerne så skabet indgå i det fornemme museums samling.

Sagen er opklaret, skabet har fået sin historie. og den skal Tidendes læsere ikke snydes for. Tiden vil vise om skabet opnår yderligere berømmelse ved en dag at blive udstillet – med historie. Skabet er anskaffet af Jens Linnets farfar Nis Linnet, der kom til Bogø i 1897, og praktiserede til 1945. Skabet har således været hjemmehørende på Bogø fra omkring 1910.

Medicinsk Museion hører under Københavns Universitet, og forsker i, indsamler og udstiller den medicinske kulturarv. Museets udstillinger kan beses Bredgade 62, København. Museet blev stiftet af 6 Københavnske læger i 1907. Stor tak til Samlingsleder Jon Meyer.

Foto: Thorbjørn Repstock
Charmerende bandit
Af Hanne Stæhr
22.7.2020

Min kære far, der I en årrække var tømrermester i Helsingør, havde for ca. 50 år siden en tømrersvend der immigrerede til Canada. Thorbjørn Repstock, som vi stadig har kontakt med, følger gerne med i Tidende for at holde sig orienteret om hvad der sker på Bogø og Thorbjørn har blandet andet fundet renoveringen af Bogø Mølle meget spædende.

Ind imellem får vi også lidt nyt fra Canada og senest har vi modtaget nedenstående, som vi synes er både sjovt og spændende og da de medfølgende billeder er forrygende gode vil vi gerne dele oplevelsen med vores læsere.

Thorbjørn skriver til os:
This little guy has yet to realize that he is supposed to be nocturnal. I caught him feeding off seeds that have been dropped by the birds at the bird feeder. When he saw me, he made it straight up the tree for his escape. Thankfully my younger cat stayed at the base of the tree to keep him there until I managed to get my camera out and set up for a few photos.

Foto: Arkiv
Film om Bogø
Af Jørgen Stæhr
3.5.2017

Vi har fået en god film om Bogø, og fået er for en gang skyld så rigtigt som det er skrevet. Alle der ser filmen konstaterer begejstret at der er tale et professionelt stykke arbejde som uden tvivl vil komme til at udgøre et førsteklasses værktøj i lokalrådets salgsbestræbelser.

Men hvad er historien bag tilblivelsen? Det begyndte med at Ulrik for cirka 4 måneder siden blev ringet op af esoft creative - et firma som oplyste at de producerer film på bestilling om allehånde emner, og fortalte at de ville tilbyde at producere en film om Bogø for at have den i deres portefølje som et eksempel på hvorledes man med deres film kan støtte et lille dynamisk samfund i dets arbejde med at få unge børnefamilier til at flytte dertil, og det hele skulle ikke koste os en øre.

Kjeld Sørensen som i mellemtiden var blevet tovholder på projektet sagde selvfølgelig ja tak, og da man kort tid efter gik i gang med opgaven fulgte han med filmholdet rundt på øen og pegede på hvor man skulle hen næste gang, og i øvrigt interviewede han dem der blev filmet.

Der blev optaget ti gange så meget materiale som det man tog med i det færdige produkt, og Lokalhistorisk Forening vil formodentlig give deres højre arm for at have en kopi af hele molevitten i deres arkiver til moro for kommende videbegærlige generationer.

Hvis man gerne vil se den nye Bogøfilm så klik her Velkommen til Bogø