Før Tesla var der Milburn
Af Flemming Nielsen
2.12.2020

(Se første artikel om presidentfruens bil, onsdag 25. november).

Fra sidst i 1800-tallet til omkring 1930 byggede mange amerikanske bilfabrikker elbiler, blandt de kendteste kan nævnes Detroit Electric Cars og Milburn Electric Cars. Leif Nowickis bil har helt nøjagtigt modelbetegnelsen Milburn 27L, Brougham Coupe, 1918. Milburn-fabrikken var hjemmehørende i Toledo, Ohio og nåede at fremstille over 4000 biler fra 1914 til 1922. Der blev fremstillet flere varianter, f.eks. vare- og taxabiler. Disse elbiler var temmelig dyre, de kostede omkring 1450 dollars, hvilket var et par gange så meget som en lille Ford med håndsving.

Håndværksmæssigt er denne Milburn et pragtstykke. Et bundsolidt træchassis beklædt med tykke stålplader. Gedigne hjul fremstillet af træ. Taget er sortlakeret. Milburn fremstillede tidligere hestekareter, det ses tydeligt i bilens forarbejdning. Den lille bil vejer 1385 kg uden batterier, så det er egentlig ganske imponerende at fabrikken lovede 70 km pr. opladning og en topfart på 32 km i timen. Måske er disse tal kun på papiret, det har Milburn så til fælles med vor tids elbiler! Da elbilerne stort set var afløsere for transport med hestevogn, har de flestes kørselsbehov fint været dækket af elbilens aktionsradius. Der findes formentlig stadig lidt over 100 Milburn elbiler rundt omkring i verden.

Leif Nowickis bil har lige fået nye batterier. Hvis man ikke kører batterierne helt flade kan de holde ca. 8 år med bilens nuværende kørselsbehov som heller ikke er meget mere end et par hundrede kilometer om året. Totalt har bilen kørt omkring 9.000 km, men den har nok været gemt væk eller på museum i omkring 50 år.

Mange købere foretrak elbiler fordi disse var ganske driftssikre og startede med et tryk på en knap. Bilens køreegenskaber er fremragende, og kørslen helt og aldeles lydløs.

Benzinmotoren, eksplosionsmotoren som man kaldte den i bilens barndom, blev anset for temmelig farlig, og det skal der nok være noget om, ikke mindste når man betænker den vanskelige operation med at starte bilerne med håndsving. Dette har angiveligt forårsaget mange brækkede arme når håndtaget slog bagud. Da startmotoren blev opfundet, var epoken med elbiler slut for en årrække.








Bogø Menighedsråd søger gravermedhjælper

Se stilligsopslaget her: Gravermedhjælper.

Foto: Jørgen Stæhr
Knud P toget
Af Jørgen Stæhr
2.12.2020

Selv om der gennem tiderne er blevet produceret modeljernbaner i mange lande, er de produkter, som de fleste danskere, der har eller har haft denne hobby, er bedst bekendt med fra de tyske fabrikker Maerklin og Fleischmann. Men der var en tid hvor et dansk modeljernbanemærke dominerede markedet i DK, og som bragte det så vidt også at være rimeligt godt kendt i Sverige hvortil der blev eksporteret en ikke helt ringe mængde.

Vi skal helt tilbage til 1947 hvor fabrikant Knud Petersen, som hidtil havde ernæret sig ved at producere spillemaskiner, reagerede på en annonce han havde læst om et brugt elektrisk tog og købte det for kr. 25. Efter at have skilt det ad, fandt han ud af principperne i hvordan det fungerede og tanken om en dansk produktion slog ham. Allerede 1 1948 rullede de første lokomotiver ud af værkstedet på Amager.

Og hvor kommer så Bogø ind i den sammenhæng?

Vores kære smed, Leif Novicki, har gennem de seneste år i forbindelse med julen haft en stand på Møllen, hvor han sammen med en række andre stykker mekanisk legetøj af ældre model fremviste en kørende Maerklin modeljernbane. Det gør han så ikke i år da Bogø Mølles julemarked grundet Covid-19 blev aflyst i 2020.

Men Leif lader sig ikke helt slå ud af den grund. Hans børnebørn og oldebørn som kommer på besøg til jul, skal da have mulighed for at køre med tog. Så derfor har han i det lille stråtækte hus overfor smedjen bygget en bane mellem diverse modelbygninger som han selv gennem tiderne har tilvirket, og det der kører rundt på skinnerne er minsandten et Knud P tog.

Nu er banen jo som beskrevet ovenfor tiltænkt poder fra hans egen familie, men skulle der findes en modeljernbanenørd som gerne vil gense sin barndoms tog eller vise det til børn eller lignende bliver han nok ikke afvist i tilfælde af en forespørgsel til Leif.


KLIK PÅ ANNONCEN FOR AT SE DEN STØRRE
Bogø lokalforum vil holde verdens kedeligste generalforsamling
2.12.2020

Formandens beretning indeholder ikke noget, da COVID19 har forårsaget aflysninger af alle vores arrangementer.

Der er intet regnskab, for vi har ikke haft hverken indtægter eller udgifter.

Men vi skal have fyldt bestyrelsen op.

Vi har foreløbigt to tilsagn. Der er stadigvæk tre ledige pladser. Meld dig og bestyrelsen vil stemme dig ind.

Selvfølgelig er generalforsamlingen åben for alle. Men …………

Der er hverken vådt eller tørt. Skulle du alligevel have voldsom lyst, skal du tilmelde dig på knudsen@engers.dk.

I øvrigt foregår det i et koldt forsamlingshus onsdag den 9. december 2020 kl. 19.

Bestyrelsens medlemmer vil så vidt muligt være til stede. Vi er fire, og vi er ikke på valg.

Med venlig hilsen
Thine Toft
Kim Jørgensen
Marc Vinnergård
Benny Knudsen

Sukhi Karlsen
Udstillinger i Hårbøllehuset
Af Johnni Buch
2.12.2020

Hårbøllehuset starter en ny udstillingsrække fra på søndag. De interesserede kan læse pressemeddelelse om dette her: Udstillinger i Hårbøllehuset.

Jette Simonsen, Britt Svensson og Jens Ejlersen. Foto: Allan Tjørnemark
Foreningen Vesterskov
Af Jørgen Stæhr
2.12.2020

Årets generalforsamling i foreningen Vesterskov, blev afholdt i det fri på skovens parkeringsplads. Jette Simonsen havde medbragt en stor gryde med dejlig varm gløgg og den blev grundet dagens lave temperatur og stedets stormomsuste beliggenhed, nærmest ”livreddende”

Dagsordenen var traditionel: valg af dirigent, beretningen, regnskabet og beslutningen om hvor stort/lille næste års kontingent skal være. Det var først ved punkt 5. valg af bestyrelse at det blev spændende. Selv om foreningen har haft mange der støttede foreningen ved at betale kontingent, var der aldrig stort fremmøde til generalforsamlingerne. At et eller to medlemmer dukkede op var normalen. I år var deltagelsen betydeligt større, og det var godt det samme, idet der var behov for afløsning af de bestyrelsesmedlemmer som trækker sig tilbage.

Følgende blev valgt: Søren Nissen, Skåningen. De sidste seks bor i skovens nærhed: Niels Christian van Gils, Lotte Nielsen, Lars Kristensen, Bjørn Buch, Britt Svensson og Richard Denly.

Jens Eilersen, som netop har afhændet sin sydsjællandske ejendom, og har slået sig ned i vandkanten på Vesterskovvej ønskede ikke en bestyrelsespost, men tilbød at stå for stiernes vedligeholdelse. Det smukke tilbud blev modtaget med megen tak.

Foto: Niels Bech
Bil i brand
Af Niels Bech
2.12.2020

Søndag den 29. november 2020 kl. ca. 13.20 kom en yngre mand kørende i sin bil på højbroen på Farø i nordgående retning. Pludselig begyndte der at komme en lille flamme ud fra motoren. I den anledning besluttede han at køre ind på parkeringspladsen på Farø, hvor han lige nåede at få nogle få ejendele ud fra bilen.

Vordingborg brandvæsen var hurtig på stedet, men bilen var ikke til at redde.

Ejeren af bilen fortalte på stedet, at vognen ikke var kaskoforsikret. Så han må ud og finde en ny bil i julegave til sig selv.

(Vi var tilfældigt på stedet).

Foto: Jøren Stæhr
Dagli`Brugsens parkeringsplads
Af Jørgen Stæhr
2.12.2020

Nogen har gravet et hul og Ulrik oplyser at det heldigvis er ret udramatisk. En såkaldt olieudskiller skal grundet alder udskiftes med en ny. Helt poetisk udtalte hr. Fordeleren: ”Når nogen graver i parkeringspladsen må de gerne finde både guld og ædle stene, og beholde det de opdager, blot de ikke finder olie” For hvis de gør det er der tale om forurening, som koster en formue at rette op på.

Men der er heldigvis fred og ingen fare. Ikke en syndig dråbe olie blev der fundet.

Fra filmen Lille sommerfugl. Foto: Stege Bio
Fra Biografen i Stege
Guldbryllup med skeletter i skabene i Bio Møn
2.12.2020

Lille sommerfugl: 3., 6.8.-14.dec.kl.19; samt 4.og 5.dec.kl.18:30:
Jesper Christensen og Karen-Lise Mynster har hovedrollerne i denne morsomme og varme kærlighedsfortælling fjernt fra storbyen. Den stædige landmand og svineavler Ernst og hans livsledsager Louise inviterer til guldbryllup i det lokale forsamlingshus med både dansktop-musik og svingom. Men familien bærer på flere hemmeligheder, og Ernst gemmer på den største... I løbet af en festlig, berusende, overraskende, gribende og vemodig aften pibler sandhederne frem. Kærligheden spirer og udfordres i flere generationer, og familien sættes på den ultimative prøve.

Søren Kragh-Jacobsen, der har skabt filmklassikere som Vil du se min smukke navle?, Gummi-Tarzan, Drengene fra Sankt Petri og Mifunes sidste sang har instrueret og filmen har Jesper Christensen, Karen-Lise Mynster, Sarah Grünewald, Peder Pedersen og Mia Lyhne i de vigtigste roller.

Lille sommerfugl er del af Biografklub Danmark-ordningen.

Se mere her: biomon.dk

Foto: Flemming Nielsen
Præsidentfruens bil til serviceeftersyn
Af Flemming Nielsen
25.11.2020

USA's nuværende præsident er formentlig i færd med at sætte punktum for 4 år i Det Hvide Hus. En embedsperiode hvor det amerikanske demokrati har været sat under hårde prøvelser, og man må vel antage at Mr. Trump sidenhen, om ikke andet, vil blive husket for en højst aparte optræden.

For 100 år siden hed den amerikanske præsident Woodrow Wilson (1856-1924), hans embedsperiode var fra 1913 til 1921. En af de største amerikanske præsidenter. Valgt for Demokraterne da verden var på vej til et krigshelvede, og ved Første Verdenskrigs slutning var Wilson en af statslederne bag Versaillestraktaten 1919, hvor ideen om Folkeforbundet blev født. Det blev kun et behjertet forsøg, Wilson kunne ikke få flertal for at USA selv skulle være medlem af Folkeforbundet, men fundamentet for FN var blevet lagt. I 1919 blev præsidenten ramt af et slagtilfælde, der medførte at han var delvis lammet resten af sine dage. Vigtige reformer stod han for, ligesom han var fortaler for kvinders valgret. I 1919 fik Wilson Nobels Fredspris. Trods sit handicap fuldførte han sin embedsperiode, godt hjulpet af sin hustru Edith Wilson (1872-1961), der udførte sin mands praktiske kontorarbejde. Hun bliver af og til betegnet som USA's første kvindelige præsident!

Hvad vedrører dette en bil der lige i øjeblikket er til eftersyn hos Leif Nowicki på Bogø? Såmænd fordi det er en ægte præsidentbil, der 2-3 år trillede rundt i parken til Det Hvide Hus. Det er i den periode hvor bilentusiasten Wilson var sygdomsramt, så om Edith Wilson har anskaffet køretøjet til hjælp for præsidenten kan man gisne om. Men bilen er dog beskrevet som Præsidentfruens Milburn.

Da Leif Nowicki købte sin Milburn Light Electric i 1990 anede han ikke at bilen havde været i fornemt eje. Men for en halv snes år siden kigger en svensk fotograf og veteranbilekspert Lars Göran Lindgren i et gammelt svensk automobil-magasin fra 1991, hvor han ser at Leif Nowicki fra Bogø har vundet Concours de Charmes CompetitionGavnø Slot Autojumble i 1991, og det med en pink Milburn Electric. Lindgren fik en mistanke om at det kunne være den bil som den amerikanske Milburn-veteranbilklub havde øverst på sin liste over forsvundne biler. Vi skriver nu ca. 2010, så i mellemtiden er internettet dukket op, og her er den amerikanske veteranbilklub i fuld gang med at efterlyse og dokumentere gamle biler, og øverst på ”Missing” listen står bilen fra Det Hvide Hus. Man vidste at Edith Wilson havde haft en Milburn, men dens skæbne var ukendt. Lige indtil en svensker kigger i et gammelt blad …

Ved hjælp af chassis-, motor- og registreringsnumre kunne Leif, Lindgren og Grev MichaelEgeskov Slot fastslå at Missing Milburn var fundet – i Danmark, hvilket blev endelig offentliggjort og dokumenteret på den amerikanske hjemmeside i 2012.

I 2008 havde samme hjemmeside fået en henvendelse fra Bob Kavanaugh der fortalte at hans far Gordon Kavanaugh, Canada, ejede en Milburn først i 1960erne, og at han havde restaureret og lakeret bilen, hvilket i øvrigt er gjort fantastisk flot. Gordon Kavanaugh har angiveligt solgt bilen til New Jersey Antique Auto Museum, hvorfra den i 1990 er solgt videre til Leif Nowicki. Fra museet i USA findes et ældre postkort med billede af bilen, og forsynet med tekniske data på skrivesiden. Det ligger helt fast at det amerikanske museum – og ej heller Gordon Kavanaugh – har haft kendskab til bilens tidlige historie.

Hvor bilen har befundet sig i perioden fra 1921 til ca. 1960 er ikke opklaret – endnu.

Bilen tilbringer nu en stor del af sin tid på Egeskov Slots Automobilmuseum, hvor Leif ved de store arrangementer sidder ved roret og kører gæsterne en lille tur. Roret er måske ikke det rette udtryk, men så styrepinden. For der er ikke noget rat i den skønne Bedstemor And bil.

I næste uges Tidende vil vi fortælle lidt om hvad en elbil var og kunne for 100 år siden.

Foto: Jørgen Stæhr
Julens gudstjenester
Af Bogø Menighedsråd
19.11.2020

På grund af corona er det ikke muligt at afholde juleguds-tjenester som vi plejer så derfor:

Hvis du vil sikre dig at kunne deltage skal du hente en billet.

Tilmelding til julegudstjenester i Bogø Kirke d. 24. december skal ske til Ann Julie Mølgaard på tlf 20 55 55 57.

Billetter afhentes på graverkontoret senest tirsdag d. 22. december 2020 kl. 14. Ring gerne forud for afhentning på tlf.: 24 91 55 89

Vel mødt
Bogø Menighedsråd

Smukt Julemærkeark – dog uden Bogø
Af Kristian Pælehøj
25.11.2020

Julen handler i høj grad om fællesskab, og samtidig er det i år 100 år siden at Sønderjylland igen blev en del af det danske fællesskab. Derfor var det nærliggende at vælge fællesskabet som tema - og ikke mindst titel - for Julemærket 2020. Kunstner Tomas Björnsson har udformet Julemærket som et danmarkskort, og overalt kan man se små nisser og figurer der genforenes og fejrer fællesskabet.

Fællesskab er også et af nøgleordene for Julemærkehjemmenes arbejde. Mange af de børn, som får ophold på et Julemærkehjem kæmper med ensomhed. Når de kommer på Julemærkehjem bliver de en del af et omsorgsfuldt fællesskab med plads til alle.

Undertegnede husker ikke noget smukkere julemærkeark. At Bogø er udeladt skal ikke ødelægge glæden over årets julemærkeark.

Tårnets lysindstallation og Henrik Holtz. Foto: Jørgen Stæhr
Skæbnens veje er uransagelige
Af Jørgen Stæhr
25.11.2020

Bogøs 136 år gamle navigationsskole, som efter mange år uden vedligeholdelse var i en miserabel stand, fik for tre år siden ny ejer, en malermester fra Vanløse, Henrik Holtz, som satte gang i en omfattende renovering af den gamle ejendom. Nye trævinduer, tagrender, nedløb og inddækninger i kobber og meget mere; og i samme forløb blev tårnet taget ned for at sikre at det – som var plumråddent - ikke faldt ned af sig selv.

Henrik ønskede at bevare så meget som muligt fra bygningsdelen, og blikkenslagerfirmaet Th. Hansens Eftf. Slagelsegade, København, som har udført mange tilsvarende entrepriser på kirker, slotte og lignende over det ganske land, fik til opgave at indbygge en egetræsramme, fire jerngelændere og en vejrhane i det nye tårn. Resultatet af håndværkerfirmaets anstrengelser ankom i fredags på en stor lastbil og blev hurtigt og effektivt, løftet op på sit fundament højt over jorden, hvor vi i mange år fremover kan fryde os over det smukke syn. For at det ikke skal være lyv har Henrik ladet indbygge lys som tændes automatisk når solen går ned.

Det var ikke svært at få bygningens indehaver til at fortælle den forunderlige historie om hvorledes det egentlig gik til at han blev ejer af en ejendom på Bogø, som han ellers ikke havde det ringeste forhold til; og havde det ikke været fordi en tragisk hændelse havde udspillet sig i Las Vegas i 2017, hvor en gal mand stående højt oppe i et hotelvindue beskød og dræbte mange mennesker og sårede endnu flere med sine automatvåben, var det nok heller aldrig sket. Hans datter Anne Mette var nemlig på stedet i Las Vegas mens skyderiet foregik, og var så heldig at slippe derfra uden en skramme selv om folk omkring hende faldt blødende om.

Atter hjemme i Danmark besluttede far og datter at fejre at hun var kommet sikkert hjem, ved at køre på motorcykel til Sydsjælland, hvor de besigtigede hans ejendom i Præstø og besøgte en kammerat der lå med sin sejlbåd i Bogø Havn. Vennen fortalte at Navigationsskolen var til salg og bygningen gjorde et så stort indtryk på Henrik, at det var kærlighed ved første blik.

Ejendommen fremtræder nu i højeste grad præsentabelt, og når buskene i Bergs lille anlæg foran ejendommen er friseret og græsset er slået kan de forbipasserende bogøere fornøje sig over det smukke resultat og glæde sig over det venlige forsyn der bragte Henrik fra Vanløse forbi.

Esther Heien med gavesækken anno 2016. Foto: Jørgen Stæhr
Julemandens hjælpere på Bogø er så klar!
Af Jesper Heien
25.11.2020

Som vi plejer, så samler vi igen julegaver og pakker ind på Bogø i Dagli'Brugsen.

Ulrik B er klar med julesækken allerede fra på mandag den 23-11-2020. Indlevering af gaver skal foretages inden lørdag den 19-12-2020.

Så kom frisk med indpakkede gaver til de helt små, børn og unge og voksne.

Det kan være brugte eller nye ting, bare de er brugbare og virker, bamser, bøger og spil, alt er godt og vi glæder os til at fordele dem til dem som trænger og har brug for vores hjælp.

Det er desværre stadigvæk Corona-tid, så I bedes venligst pakke dem ind og lægge det i en klar pose, frysepose eller sæk, lukket til med snor/strips. De skal være mærket på pakken/gaven med info, køn; pige/dreng/ til alle, alder. Så gør det meget lettere for os at uddele dem.

Husk alle, at I gør en stor forskel ved at hjælpe med dette, Der er rigtig mange som har oplevet et rigtig dårligt år på grund af Corona, og flere har slet ikke det til rådighed, som de plejer. Derfor håber vi meget på, at I vil støtte op om dette dejlige og super vigtige projekt.

Julegavehjælp fra Bogø virker og alle som modtager fra os på Bogø får en god juleaften.

Hvis I har spørgsmål, så ring gerne til mig/ Jesper H på 23733167. Tusind tak for hjælpen, og rigtig god jul til alle.

Mvh Julemandens hjælpere på Bogø

Nyt fra Bogø Mølle
Af Bogø Møllelaug
25.11.2020

Møllebyggerne er kommet – noget forsinkede -, men nu er de her. De er gået i gang med genopbygningen af omgangen og bliver her, til den er færdig. Den bliver genopbygget efter forlæg af et gammelt billede fra den gang møllen havde krøjeværket i brug.

De regner med, at arbejdet tager ca. 6 uger. Så julen kommer ”i vejen”, og omgangen forventes først færdig midt i januar. Kig ned forbi møllen og se, hvordan det skrider frem.

Omgangen er etape 3. Derefter kommer etape 4, som er selve kroppen. Restaureringen af den er estimeret til 1.681.776 kr. Det er godt nok mange penge. Bestyrelsen har hjemtaget to tilbud, hvor vores faste møllebygger, Michael Jensen, var den billigste af de to. Restaureringer koster.

Bestyrelsen har sendt 14 ansøgninger ud i verden til etape 4. Der er kommet 2 positive tilbage, Slots- og Kulturstyrelsen og A.P.Møllers Fond og 5 afslag. Så der ventes fortsat svar fra 7.

Støt møllen med 1.000kr og få en spån med navn på den smukke sponsortavle.

Ill.: Jørgen Stæhr
Vaccine indeholder underlige ting
Af Jørgen Stæhr
18.11.2020

Videnskabsmænd kommer de mærkeligste ting i en vaccine. Hvis ikke de gør det, så virker de fleste vacciner ikke – og ingen ved hvorfor. For cirka 100 år siden fandt en fransk dyrlæge ud af, at den nye difterivaccine han afprøvede på heste medførte, at nogen af dem fik bylder, og de samme heste fik også en mærkbar stærkere immun respons. Det fik ham på den tanke at efterforske virkningen af at føje ting til vaccine. Han forsøgte sig med alle mulige stoffer selv brødkrummer, og det blev en succes, idet nogle af hans blandinger medførte at flere af dyrene der fik dem indsprøjtet producerede væsentligt flere antistoffer og på den måde blev bedre beskyttet mod difteri.

Og dermed var en ny disciplin født, nemlig at lede efter de hjælpestoffer som når de bliver føjet til vaccine gør den mere effektiv. Brugen af hjælpestoffer i vaccine er i dag meget udbredt, og de ting man benytter nu er mindst lige så underlige som da man begyndte på det.

Det mest brugte hjælpestof er aluminium, som findes i de fleste vacciner. Andre populære stoffer er squalene, en olieagtig substans der bliver udvundet af hajlever, samt ekstrakt fra quilalaja-træets bark. Det nyeste der er på vej, og måske det underligste er bakterie-haler og bakterie-hylstre der er lavet af deres tomme skind.

Et skøn siger, at hvis alle på jorden skal vaccineres mod COVID-19 så skal der bruges lever fra mere end 200.000 hajer.
Bogø Lokalforum
18.11.2020

Bestyrelsesmøde torsdag den 12. november 2020.

Til stede: Thine Toft, Kim Jørgensen, Marc Vinnergård og Benny Knudsen.

Dagsorden:
1. Siden sidst
Lokalrådet er godkendt af kommunen.
Der er søgt om CVR. Nr. men der er ventetid på grund af coronasituationen. Midlerne fra lokalforum overføres, når formalia er i orden.

2. Bogø mølle
Vi har udfærdiget følgende udtalelse vedrørende Bogø Møllelaugs ansøgning om midler fra Puljen for Frivillighed og Nærdemokrati:
Bestyrelsen for Bogø Lokalforum har på bestyrelsesmøde den 12. november 2020 behandlet Bogø Møllelaugs ansøgning.
Udviklingsplanen for Søfartsøen Bogø har tre overskrifter: Flot natur, Levende kultur og Attraktiv bosætning.
Bogø mølle indgår som en levende forening. Aktiviteterne omkring møllen samler øens faste beboere og sommerhusfolk i et fællesskab.
Bogø mølle er et fredet kulturminde, der ses vidt omkring, og som fortæller om tidligere tiders liv på øen.
I udviklingsplanens sammenfatning står der, at vi ønsker at fortid, nutid og fremtid knyttes sammen for bevaring og udbygning af søfartsøen Bogø.
Vi kan derfor anbefale, at ansøgningen nyder fremme.

3. Generalforsamling
Der afholdes generalforsamling onsdag den 9. december 2020 kl. 19 i Forsamlingshuset.
Dagsorden i henhold til vedtægterne.
Da der kun må være max. 10 deltagere giver det nogle udfordringer. Derfor er tilmelding nødvendig. Skal ske til knudsen@engers.dk

4. Eventuelt
Vi har fået en henvendelse om etablering af hundeskov.
Vi vil senere drøfte bestyrelsens opgaver og emner.
Næste bestyrelsesmøde torsdag den 7. januar 2021 hos Marc.

Krig og Kærlighed
Af Flemming Nielsen
11.11.2020

December 1939

I sidste afsnit af ”Skippertøsen fra Marstal” var Olga rejst fra Familien Lydik og havde fået job i Maribo. Den udkårne skytte fra Valnæs og Olga skulle så giftes. Det gik nu ikke sådan. Kæresten viste sig ikke at være, som Olga troede og brylluppet blev aflyst i sidste øjeblik.

Olga skrev til Lydiks for at forhøre sig om de kunne bruge en hushjælp. Selvfølgelig kunne de det. De var jo så glade for Olga, så turen gik atter til Bogø.

Hun nød at komme tilbage til sit gamle hyggelige smukt istandsatte værelse på kvisten og havde igen en dejlig jul på Bogø.

Hun lærte en ung familie at kende. Marie, som konen hed, havde været pige hos Lydiks. Manden var mejerist og hed Viggo. De kom af og til på besøg i huset med deres lille dreng, som hed Karl Erik, men som altid blev kaldt Dumpe.

Olga tilbød at være barnepige for dem og derfor blev hun tit inviteret og de morede sig med, at spille det nye spil Matador

En aften først i februar skulle Olga passe Dumpe, mens Marie og Viggo skulle til karneval i forsamlingshuset. Olga lå og sov på sofaen, da de kom hjem. Med sig hjem havde de et ungt par, Anne og Martin Keis fra Aalborggården. Olga kendte dem godt, hun havde været sammen med dem hos et andet gårdmandspar. Der havde hun set hvor omsorgsfuld Martin var overfor sin kone og havde tænkt, at sådan en mand skulle man have.

De var lidt opstemte da de kom ind af døren og Anne sagde: Haraldskulle lige have været med, han ville have elsket at danse med os. Tror du? sagde Marie, han vil da meget hellere være sammen med de unge piger. Nej, sagde Anne, jeg har lagt mærke til, at han føler sig meget mere tryg ved at være sammen med os.

Hun fandt ud af, at det var Martins bror, så derfor spurgte hun Marie ud om ham dagen efter.

”Harald Keis var kommis i en købmandsforretning i Stubbekøbing, han havde ikke lyst til landbruget. Han havde inden læretiden været elev på Bogø Kostskole, og han fortalte tit om hvorledes en af lærerne Torry Gredsted om aftenen samlede nogle af drengene i et lille lokale helt oppe under loftet. Her ”prøvelæste” han af sine manuskrifter til de populære drengebøger om Paw” (forfatterens anmærkning).

Der gik lidt Kirsten Giftekniv i den og ugen efter blev Martin, Anne, Harald og Olga inviteret til spil og hygge-aften hos Marie og Viggo.

Det blev en god aften og Olga inviterede dem alle til sin fødselsdag, som skulle holdes hos Marie og Viggo 14 dage efter. (23. februar 1940).

Det blev en fødselsdag Olga aldrig vil glemme. Da Harald fulgte hende hjem, måtte de gå meget tæt, da der var islag.

Det var kærlighed ved første øjekast og det var så smukt, at det hurtigt bar frugt. Der var ingen tvivl i deres hjerter. Pigen fra Marstal og den unge mand fra Aalborggården, skulle være sammen herfra og til evigheden.

”Det var en rigtig kold vinter og Guldborgsund frøs helt til, eller i hvert fald så meget at vi kunne gå over til Sortsø. Det var vist ikke helt ufarligt, for vi måtte da hoppe mellem nogle isflager et stykke af vejen,” mindes Olga.

Den 9. april om morgenen, vågnede Olga ved en frygteligt høj rumlende lyd. Det var 8 store fly der fløj lavt hen over Lydiks hus. Hun fo'r ned i stuen, hvor Lydik havde tændt for radioen, og vi blev klar over at Danmark var under tysk herredømme. Kong Christian holdt senere tale til folket. Danmark er blevet besat af tyskerne. Jeg vil bede alle om at tage det med ro og værdighed og ikke gøre modstand. Det vil tjene landet bedst.

Olga blev bange, alle var ude på vejen for at tale om det der var hændt. Mange mente, at englænderne ville bombe broerne og Olga gik op på det øverste loft i Lydiks hus. Derfra kunne hun se over til Masnedø. Der var ingen røg, så der var ikke sket familien noget.

”Så løb jeg ned mod Hattedammen, hvor Haralds forældres hus lå. På vejen mødte jeg Haralds far Jørgen Peter, der kunne fortælle af Harald var ude på Aalborggården. Jeg var så bange for at han skulle genindkaldes. Ingen kendte jo morgendagen”, fortæller Olga.

Harald blev ikke indkaldt, krigen gik sin gang, Bogø var ikke voldsomt berørt af besættelsen i starten. Olga og Harald blev gift allerede i august 1940 og fik 55 år sammen. I 1995 døde Harald i armene på Olga, mens de til en fest dansede Engelsk Vals.

Et uddrag baseret på ”Skippertøsen fra Marstal”, med tilladelse fra Olga Fjord Keis og Søs Nielsen. Mindre rettelser og udeladelser foretaget af f.n.

Preben Wilhjelm og Ivan Luffe ved de smukke mindesten. Foto: Niels Aadahl Rasmussen
Hvem var Hother Hage?
Af Flemming Nielsen
11.11.2020

Hother Hages (1816-1873) liv og meriter er vist ukendt for de fleste, selvom efternavnet er velkendt for mange Mønboere. Mindestenen på Stege Kirkegård er godt nok mandshøj, men indtil for ganske nylig næsten ulæselig.

Det påstås at golf er vederkvægende for krop og sjæl, i hvert fald var det på golfbanen ideen fødtes om at både gravminde og Hothers eftermæle skulle friskes op, og således blev det til at Preben Wilhjelm, Knud Larsen og Ivan Luffe sammen med en håndfuld venner og bekendte d. 1. oktober kunne ”afduge” den smukt istandsatte sten på Stege Kirkegård. Se den renoverede mindesten i NETOP NU.

Hother så dagens lys i Stege, og med forældrene Annette og Christopher Hage, blev han en del af dynastiet Hage, der var storkøbmænd og skibsredere både i Stege og Nakskov. Hother Hage blev uddannet jurist, senere journalist, politiker og dybt engageret i samfundsspørgsmål. Han var medstifter af Studentersamfundet, medlem af den grundlovgivende forsamling i 1848, og senere valgt til Folketinget for de Nationalliberale. Hans livs hjertesag var retspolitik. I 1800-tallet var anholdte potentielle forbrydere stort set lovløse, og den lokale Herredsfoged – som Hother Hage selv var i en årrække på Møn – kunne behandle de mistænkte efter forgodtbefindende. Hage var ivrig fortaler for at tiltalte skulle have en forsvarer, ligesom Nævningeting burde indføres i retspraksis.

Da både Lands- og Folketing skulle endevende og forkaste lovudkast, skulle vi helt frem til 1916 før Retsplejeloven, som vi kender den i dag blev vedtaget – men kunne altså først træde i kraft 1919, 46 år efter Hother Hages død.

”Retsplejeloven tåler sammenligning med selveste Grundloven og Hother Hage fortjener en fremtrædende plads i Danmarkshistorien,” lød det fra initiativtagerne over et glas champagne på Kirkegården.

M. G. Bindesbøll er arkitekten bag den smukke Nybøllegård lidt vest for Stege, som Hage fik opført i 1856, og hvor han også døde i 1873. Samme Bindesbøll var også arkitekt på det gamle Rådhus i Stege.

På Hother Hages gravsten står disse ord:

Fra ungdommen af deltog han
I kampen for friheden.
Troskab mod den,
Fædrelandskjærlighed,
Retsind og ædelmod
Betegnede hans liv,
og kaste lys over
Hans minde.


Scene1, Malermester Ivan Luffe, Stig Ryhl, Preben Wilhjelm, Knud Larsen og Mogens Aaside har bekostet den flotte istandsættelse af gravmindet.

Foto: Jesper Heien
Reflekstid igen
Af Jesper Heien
11.11.2020

Vores lille ven ved vejen oplyser et vigtigt budskab, nemlig brug af refleksvest i de mørke timer, som starter tidligt.

Jeg er heldig at være pendler ind mod København og kommer tit hjem når det er ved blive mørkt, når solen er ved at være nede, hvor der virkelig er brug for Refleksvest, brug den for pokker.

Det er for jeres egen sikkerhed og især de små størrelser, som alle har den frihed at kunne cykle frem og tilbage inden for kort tid i Sikkerhed, men forældrene har stort ansvar i at alle i familien bruger Vestene, der er ikke nogen som skal have et eventuelt dødsfald på deres samvittighed, fordi de ikke kunne se menneskerne i mørkt tøj, sent om aften og uden refleks vest, brug nu den vest. Tænk for et år siden hvor alle brugte dem, det var det fedeste.

Mvh Jesper H., Booky Island

Foto: Arkiv
Film om Bogø
Af Jørgen Stæhr
3.5.2017

Vi har fået en god film om Bogø, og fået er for en gang skyld så rigtigt som det er skrevet. Alle der ser filmen konstaterer begejstret at der er tale et professionelt stykke arbejde som uden tvivl vil komme til at udgøre et førsteklasses værktøj i lokalrådets salgsbestræbelser.

Men hvad er historien bag tilblivelsen? Det begyndte med at Ulrik for cirka 4 måneder siden blev ringet op af esoft creative - et firma som oplyste at de producerer film på bestilling om allehånde emner, og fortalte at de ville tilbyde at producere en film om Bogø for at have den i deres portefølje som et eksempel på hvorledes man med deres film kan støtte et lille dynamisk samfund i dets arbejde med at få unge børnefamilier til at flytte dertil, og det hele skulle ikke koste os en øre.

Kjeld Sørensen som i mellemtiden var blevet tovholder på projektet sagde selvfølgelig ja tak, og da man kort tid efter gik i gang med opgaven fulgte han med filmholdet rundt på øen og pegede på hvor man skulle hen næste gang, og i øvrigt interviewede han dem der blev filmet.

Der blev optaget ti gange så meget materiale som det man tog med i det færdige produkt, og Lokalhistorisk Forening vil formodentlig give deres højre arm for at have en kopi af hele molevitten i deres arkiver til moro for kommende videbegærlige generationer.

Hvis man gerne vil se den nye Bogøfilm så klik her Velkommen til Bogø