Læ for buspassagerer. Foto: Jørgen Stæhr
I læ for vind og vejr
Af Jørgen Stæhr
24.2.2021

Som var det i går, husker jeg hændelsen, selvom den foregik en del år tilbage i tiden: at jeg netop ankommet til det lokale stoppested på Grønsundvej stod ude i det barske vejr og ventede uden megen tålmodighed. Utålmodigt fordi det regnede skomagerdrenge og fordi bussen i henhold til mit kronometer igen var for sent på den, og at jeg fra sekund til sekund blev mere og mere dyngvåd. Havde der dog blot været et læskur på stedet, så ville jeg ikke på samme måde have forbandet busselselskabet fordi deres chauffør var syv minutter bagud for sin køreplan.

Vordingborg Kommune retter nu op på manglerne ved at etablere et antal læskure. Allerede for et par år siden kom de første to ved havnen som er så store at de kan rumme et anseeligt antal skolelever, og for nyligt blev der stillet et op ved Dagli’Brugsens parkeringsplads. Den lille bygning vil give fornødent læ, men er så smukt designet at det er lidt urimeligt at kalde den for et skur, og indenfor de næste par uger bliver der opstillet en tilsvarende ventefacilitet på Grønsundvej ved Vesterskovvej-krydset som de cirka 25 familier der bor indenfor gåafstand kan glæde sig til at benytte. ”Skurene” bliver perfekte at opholde sig i når det er voldsomt med regn eller slud, og vil, for at det ikke skal være lyv, blive forsynet med monitorer som giver brugerne information om afgangstidspunkter og endda oplyser om eventuelle forsinkelser.




Lion Air Boeing 737 MAX. Ill: Jørgen Stæhr
Boeing 737 MAX må igen flyve i Europa
Af Jørgen Stæhr
24.2.2021

The European Union Aviation Safety Agency (EASA) har netop givet tilladelse til at en modificeret version af Boeing 737 MAX med opdateret software, forbedret elektrisk ledningsnet, opdateret vedligeholdelse, og fornøden pilottræning må foretage flyvninger i det Europæisk luftrum efter at flyene har tilbragt næsten to år stående på jorden, som en følge af to flyulykker indenfor seks måneder i Indonesien og Etiopien, forårsaget af fejl i en sensor som gang på gang udløste et system der tvang flyenes næser ned. I alt omkom 346 personer ved de to ulykker.

I slutningen af december sidste år gav de amerikanske luftfartsmyndigheder grønt lys for at Boeing 737 MAX kunne genoptage flyvninger, men gjorde samtidig opmærksomme på, at det ikke betød at man dermed gav tilladelse til en øjeblikkelig tilbagevenden til normale tilstande. De involverede fly skulle først gennemgå de nødvendige ombygninger, og piloterne skulle havde den fornødne træning. Da der står fly i hundredevis på jorden som skal tilpasses på mange måder kommer det til at tage en rum tid før de er tilbage i luften.

Boeing har just offentliggjort deres regnskab for 2020 som afslører at firmaet har haft det dårligste år nogensinde med et tab på 11,9 milliarder USD.


KLIK PÅ ANNONCEN FOR AT SE DEN STØRRE

Del af bilæggerovn fra 1600-tallet. Foto: Jørgen Stæhr
Fra Smedens loft …
Af Flemming Nielsen
17.2.2021

Det er vist på tide at aflægge et nyt besøg på smedens loft. Da vejret er blevet rigtigt vinterligt i Danmark, kigger vi lidt på en ganske smart opfindelse, nemlig en Bilæggerovn. For sådan en har Leif Nowicki, den er dog ikke i brug …




Bilæggerovn (Bi er gammelt tysk og betyder ”ved siden af”) er en ovntype med indfyring fra et naborum.

Ovnen var gerne placeret i væggen mellem køkken og opholdstuen. På den måde kunne køkkenilden genbruges til at varme stuen op. Røg kom ikke ind i stuen og ovnens tykke vægge afgav også varme efter at ilden var gået ud.

De første ovne var murede, men i løbet af 1500-tallet kom jernovnene i brug. Disse blev produceret i vore nabolande og blev fra 1600-tallet ofte forsynet med religiøse eller historiske motiver. Senere kom også kongelige billeder til. Enkelte ovne var også af kakler. Fliserne på væggen bag ovnen kunne bl.a. være udsmykket med bibelske scener, de såkaldte bibelfliser. Ovnene blev fyret med brænde eller tørv. Under mange ovne var en lille skuffe til at tørre tøj i.

Smedens ovn er formentlig fremstillet i Norge i 1600-tallet. Udsmykningen på ovnen er bibelsk, nemlig ”Brylluppet i Kana”, Johannesevangeliet. Det var her hvor man under festen løb tør for vin, men stemningen blev væsentlig bedre da Jesus forvandlede vand til vin. Læg mærke til detaljerne på ovnens udsmykning, de er endnu tydeligere hvis du ser det samme billede på ”Netop Nu”.

Nyt årsskrift om BOGØS HISTORIE vinker forude
Af Svend Aage Christensen
17.2.2021

Nu er der ikke længe til en af årets festlige begivenheder, nemlig lanceringen af BOGØS HISTORIE. Den store dag falder i midten af marts. Aldrig har årsskriftet været så stort – hele 100 sider er det blevet til i år. I kan se frem til mange spændende artikler.

Henning Bro har skrevet en imponerende grundig artikel om Bogøs sommerhusområde. Det er utroligt, hvad arkiverne kan fortælle om sommerhusene og deres ejere.

Mia Gerdrup og Lars Skovvang har begået en artikel om ”Lejermål og scandaleuse Synder”. Den beretter om en ung mand fra Farø og en ung kvinde fra Bogø, der i midten af 1700-tallet havde været så tæt på hinanden, at forholdet fik følger. Vi hører, hvordan de blev behandlet af kirken og retssystemet.

Vi har haft kontakt med to af døtrene fra Pilevang på Skåningevej, Lissi og Berit. De er døtre af gårdejerparret Edith, f. Fraser, og Arthur Müller. De har givet os en fin mulighed for at skrive om, hvordan de to verdenskrige greb ind i en families skæbne på Bogø. Familiehistorien fører os til Wien, England og en dramatisk flugt til Sverige.

Øens første sejlklub hed Bogø Sejlforening. Hvor og hvornår holdt den sin første kapsejlads, og hvad hed bådene og deltagerne? Det er et genoptryk af en artikel af H.C. Larsen, der var medlem af Sejlforeningens bestyrelse i mange år.

Henning Schmidt skriver om skræddermester Knud Christensen, der var i lære hos skrædder Clausen på Jørgensmindevej 2. Senere etablerede han sig med eget værksted i København, men vendte i 1921 tilbage til Bogø, hvor han havde værksted og bolig over for Hattedammen på Bogø Hovedgade 89. Her boede han i mange år sammen med forældrene, et uldhandlerpar fra Jylland.

Brigitte Alfter har interviewet Erna Høiler og hendes datter Anne Mette, der fortæller om familierne Lockenwitz på Vesternæs og Stub på Luemosegård på Vesterskovvej, samt hjemmet på Grønsundvej 614. Som de fleste andre artikler er også denne udstyret med sjældne fotos.

I artiklen ”Guldgraveren fra Bogø” fortæller Leif Cyrill Olsen om Niels Martinus Hansen, der i 1907 omkom under tragiske omstændigheder i Alaska – han fik en kugle i hovedet. Niels var født på Bogø i 1868 som søn af en bådsmand på Bogø Hovedgade 89, over for Hattedammen.

Svend Aage Christensen har i Lokalarkiv for Møn fundet en sønnedatters erindringer om dr. Mackeprang, Bogøs første læge, der tilbragte sit otium hos en søn på Bogø efter et langt livs tjeneste som distriktslæge på Møn. Barnebarnets fortælling bliver suppleret med et par uddrag af Mackeprangs egne ungdomerindringer, som han nedskrev i sin alderdom på Bogø. Også Mackeprangs erindringer er fundet i Lokalarkivet i Stege. De går såmænd helt tilbage til Napoleonskrigenes tid.

Fra sin tidlige barndom i Stege mindes Mackeprang dette: "Jeg erindrer kun meget faa Mennesker af mine Omgivelser, dog tydelig Justitsraad, Borgemester Jørgensen, der altid sad i Hjørnevinduet (nu Lohmanns Vei) og syntes mig aldrig bestilte andet end sad med foldede Hænder og trillede Tommelfingre."

Når vi nu er ved lægerne på Bogø, har vi netop fundet læge Nis Linnets interessante indberetninger til amtslægen i Næstved om forløbet af den spanske syge på Bogø i årene 1918-19. Dem bringer vi i fuld ordlyd. Ud over selve emnet er de også interessante ved at give et lille indtryk af dr. Linnets personlighed. Mange af Linnets observationer minder slående om, hvad vi har oplevet under den nuværende pandemi.

Der er materialer om nufundne gårdnavne fra udflytningens tid. De udflyttede gårde hed i mange tilfælde noget helt andet, end de gør i dag. Disse glemte gårdnavne var ofte afledt af markernes navne, som vi bragte en lang liste over sidste år. Det vil nok interessere én og anden at høre, hvad deres gård oprindelig hed.

Bogø Lokalhistoriske Forenings medlemmer får et gratis eksemplar af årsskriftet som en del af medlemskabet. Foreningen har i øjeblikket 133 medlemmer. Hvis man vil støtte arbejdet og have det gratis årsskrift, er det nemt at melde sig ind i foreningen. Det sker lettest ved at sende kontingentet på 125 kr. til kassereren Lars Seerup på MobilePay på nummer 40345749 med navn, adresse, email og telefonnummer.

Årskontingentet bliver opkrævet 1. april, men det gælder ikke dem, der lige har meldt sig ind. De nye medlemmer får på den måde et par måneders rabat. De eksisterende medlemmer kan roligt afvente opkrævningen den 1. april.

Alle andre interesserede kan købe årsskriftet i løssalg i Dagli’Brugsen til en pris af 60 kr.

Indholdsfortegnelserne til de tidligere årgange kan studeres på Bogøs Digitale Museum.

Murmeldyr. Foto: Wikipedia
Murmeldyr varsler vejr
Af Jørgen Stæhr
17.2.2021

Det har lige være kyndelmisse, en gammel kristen helligdag som desværre blev afskaffet med helligdagsreformen af 1770 sammen med 10 andre helligdage, hvilket ikke forhindrer at nogen fejrer den 2. februar, hvor halvdelen af vinteren er gået, ved at afholde sammenskudsgilder med kraftig suppe, pandekager med øl og brændevin eller stuvet hvidkål med flæsk og pølse. Mange traditioner er knyttet til kyndelmisse, og vejret på dagen varslede forårets komme: hvis det fx blæste så meget, at 18 kællinger ikke kunne holde den 19. ved jorden, så ville foråret snart være på vej.

I USA og Canada er det en populær tradition at afholde det som de kalder Groundhogday (murmeldyrsdag) den 2. februar idet man tager varsel af om dyret kommer ud af sin hule, hvor det ligger i dvale om vinteren, for at se hvordan vejret arter sig (eller måske for at finde sig en mage). Hvis murmeldyret ved den lejlighed ser sin egen skygge bliver det bange og flygter tilbage til hulen for at sove videre og vinteren vil så vare yderligere seks uger. Hvis det er overskyet og dyrets skygge dermed ikke ses vil foråret komme tidligt. Traditionen blev bragt over Atlanterhavet af nogle tyske immigranter som hjemmefra havde været vante til at tage varsel om det kommende vejr ved at betragte naturen. Det var dog ikke murmeldyr de brugte i det gamle Vaterland men grævlinge. I Pensylvania hvor de kom hen var der langt mellem grævlinge. Til gengæld var der rigeligt med murmeldyr.

Bogø Mølle. Foto: Helle Bohnfeldt
Hvem kan finde 140.000 til Bogø Mølle?
Af Bogø Mølles bestyrelse
17.2.2021

Styregruppen og Udvalget for Bosætning, Økonomi og Nærdemokrati, Vordingborg, har tirsdag d. 9. februar besluttet at bevilge 200.000 kr. fra Puljen for Frivillighed og Nærdemokrati til restaureringen af Bogø Mølles etape 4.

I etape 4 er der både asbest og uhøvlede, trykimprægnerede brædder, som skal fjernes, før nyt kan sættes op, og alle spånene bliver fornyes. I løbet af processen kommer møllen til at mangle et par sider.

Derfor skal restaureringen af kroppen helst foregå om sommeren for at beskytte interiøret bedst muligt mod vejr og vind.

Derfor håber Møllelauget selvfølgelig på snarest at få det manglende beløb ind, så der kan laves aftale med møllebygger Michael Jensen her til sommer og ikke til næste år.

Hele restaureringen af etape 4, kroppen, er estimeret til 1.681.776 kr.

Indtil nu har Slots- og Kulturstyrelsen, A. P. Møllers Fond, Fanefjord Sparekasses Fond og Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, samt altså nu Vordingborg Kommune givet tilsagn om støtte op til de 1.550.000.

Møllelauget er tæt på mål – find de sidste 140.000!

Bestyrelsen

Anne Mette Høiler og Morten Bruhn. Foto: Jørgen Stæhr
En glad tur op ad Bogø Hovedgade
Af Jørgen Stæhr
10.2.2021

Gennem det sidste års tid er der sket mange ting på Bogøs hovedstrøg, som gør sit til, at man glæder sig over evolutionen. Den i forvejen smukke Kostskole har fået en flot 30 millioner kroners tilbygning, Møllen har fået en ordentlig omgang og en ny hat, Navigationsskolen er blevet beriget med et gevaldigt løft, OK tanken ved Dagli’Brugsen er blevet moderniseret, de giftblå tønder ved den gamle købmandsforretning er væk, Rasmus’ have er blevet heftigt smukkeseret og det gamle bageri har fået nye ejere, som vil noget positivt med stedet. Nyheden om at ejendommen, der ligger på hjørnet af Smedestræde og som er et af de huse på Bogø Hovedgade som trænger meget til kærlige og kyndige hænders omsorg, er blevet solgt, har efterhånden bundfældet sig, men hvem er de søde mennesker som har besluttet sig for at den lysegrønne ø skal være deres fremtidige hjem?

Det er såmænd Anne Mette Høiler og Morten Bruhn. Sidstnævnte har ingen fortid på Bogø, men det har Anne Mette, hvis mormor og farmor passede hende godt da hun som barn tilbragte mange herlige sommerferier her på øen. Restaureringen af Det Gamle Bageri tager de nye ejere sig selv af. Fagligt udgør det ikke noget problem idet Morten er tømrermester og Anne Mette har ”næverne” skruet godt på. Vi glæder os til at følge med i udviklingen og ønsker parret hjerteligt velkommen.

Arktisk Station Godhavn 1907. Sigurd Berg i midten th. Mon ikke det er hans kone til venstre for ham? Foto: Morten Porsild
Sigurd Berg
Af Kristian Pælehøj
3.2.2021

Som omtalt i sidste Tidende gik regeringen J. C. Christensen af i 1908 som følge af justitsminister Albertis tilståelse af millionsvindel mod Den Sjællandske Bondestandens Sparekasse. Følgende blev der rejst rigsretssag mod indenrigsminister Sigurd Berg og J. C. Christensen for manglende tilsyn. J. C. blev frikendt, men Berg fik en bøde på 1000 kr., et ganske betragteligt beløb i 1910. Sigurd Bergs første periode i folketinget var fra 1901-1910, Han blev genvalgt i 1918 og var fra 1920 til sin død i 1921 indenrigsminister i regeringen Neergaard. Sammenlagt sad han i folketinget 10 år.

Sigurd Berg var en meget dygtig politiker der mestrede diplomati og forhandling. Hans korte karriere til trods stod han bag mange vigtige sociale love om f.eks. arbejdsløshedskasser, ulykkesforsikring, kvindernes kommunale valgret i 1908, og i 1921 en ny lærlingelov der med mindre revisioner holdt til 1977, hvor efg- uddannelserne blev født.

Historisk står Sigurd Berg måske lidt i skyggen af sin berømte far, men hans politiske indsats kan måle sig med Christen Bergs – og måske lidt til. Sigurd Berg var bevidst om at han var hæmmet af et dårligt hjerte, men hans politiske ambitioner blev sat over helbredet.

Sigurd Berg var en af de første danske ministre der besøgte Grønland på en officiel rejse. Det var som indenrigsminister i hans første ministerperiode fra 1905 til 1908. Netop i årene omkring århundredeskiftet var Grønlands status et varmt emne i Danmark – og Norge. Med en lov om Styrelsen af Kolonierne i Grønland i 1908 oprettedes to landsråd med sæde i hhv. Godthåb (Nuuk) og Godhavn (Qeqertarsuaq), der fik ret til at udtale sig og stille forslag til myndighederne i Danmark.

Botaniker og Grønlandsfarer Morten Porsild grundlagde i 1906 en arktisk forskningsstation i Godhavn. Med hjælp fra polarforskerne Knud Rasmussen, Mylius Erichsen og Fritjof Nansen lykkedes det at rejse 35.000 kr. til etableringen. Senere kom stationen på finansloven og under Københavns Universitet, og den eksisterer stadig. At det ene Landsråd kort efter fik sæde i netop Godhavn, kan meget vel være et resultat af Sigurd Bergs besøg. Det er Morten Porsild der har taget billedet ovenfor, hvor Berg besøger Godhavn i 1907.

Sigurd Berg blev født på Bogø i 1868 og døde i København i 1921. Han var valgt i Skjern, hvor der er rejst en mindesten over ham i et lille anlæg tæt ved Banegårdspladsen, hans gravsted er på Vestre Kirkegård i København. Hustruen Elna Astrid levede helt frem til 1973, hvor hun døde i en alder af 98 år.

Nye D-vitamin-anbefalinger til børn og voksne
Af Fødevarestyrelsen
3.2.2021

Knap hver 5. dansker, der ikke tager vitamintilskud, har mangel på D-vitamin om foråret. Det kan svække muskler og knogler hos både børn og voksne. Fødevarestyrelsen anbefaler nu, at alle voksne og børn fra 4 år tager et tilskud af D-vitamin i vinterhalvåret (fra oktober til april). Desuden anbefaler Fødevarestyrelsen og Sundhedsstyrelsen, at forældre giver D-vitamin til deres små børn hele året, indtil barnet fylder 4 år, og ikke kun til 2 år som hidtil.

De nye D-vitamin-anbefalinger kommer i forlængelse af en undersøgelse foretaget af Kræftens Bekæmpelse i 2018, der viser, at knap hver 5. dansker, der ikke tager vitamintilskud, har D-vitaminmangel om foråret.

Fakta
Ny anbefaling til voksne og børn fra 4 år:
Fødevarestyrelsen anbefaler, at alle voksne og børn fra 4 år tager et kosttilskud med 5-10 mikrogram vitamin D i vinterhalvåret (fra oktober til april).

Ny anbefaling til spæd- og småbørn under 4 år:
Det anbefales at give spæd- og småbørn et D-vitamintilskud på 10 mikrogram dagligt hele året, fra 2 uger og indtil 4 år. Hvis forældrene ønsker at give barnet en børnevitaminpille skal barnet ikke samtidig have D-vitamin tilskud.

Anbefalinger til særlige befolkningsgrupper:
10 mikrogram D-vitamin dagligt hele året anbefales til: Gravide. Børn og voksne med mørk hud. Børn og voksne som bærer en tildækkende påklædning om sommeren. Personer, som ikke kommer udendørs til daglig, eller som undgår sollys.

20 mikrogram D-vitamin dagligt hele året, kombineret med 800-1000 mg calcium, anbefales til: Personer over 70 år. Personer i plejebolig og hjemmepleje, uanset alder. Personer i øget risiko for knogleskørhed, uanset alder

Ivan Hassing
Mindeord
24.1.2021

Kort efter nytår kom meddelelsen om at Ivan Hassing var gået bort. Han var blevet indlagt på Nykøbing sygehus inden jul, men blev senere overført til Roskilde sygehus, hvor han sov ind.

Ivan var, i de mange år han boede på Bogø og var ansat på Bogø Kostskole, et meget aktivt medlem i Bogø Idrætsforening, både som udøver i badmintonafdelingen og som gymnast, men også som leder i folkedansen. Idrætsforeningen stod hans hjerte nær, og i mange år lagde han et stort arbejde i hvervet som foreningens kasserer. Det var hans glæde og stolthed hvert år at kunne fremlægge et regnskab, der passede til punkt og prikke.

Efter sin pensionering trappede Ivan ned, men bevarede stadig forbindelsen til BIF, - en overgang varetog han rengøringen i hal og klubhus. Pensionisttilværelsen nød han i den meget smukke og velholdte have, ligesom der blev tid til lidt ålefiskeri.

Da det daglige arbejde i haven og det store hus, han selv havde bygget, blev for meget, flyttede han og Connie til en mindre lejlighed i Nørre Alslev.

Ivan vil blive husket for sin store indsats i BIF og for sit altid gode humør!

Æret være Ivans minde.

Jens Otto Jensen


KLIK PÅ ANNONCEN FOR AT SE DEN STØRRE